VIDEO Hvorfor skal vi motionere, når aber ikke skal?

Chimpansen bruger 20 timer om dagen på at slappe af og sove.

Mens vi okser på romaskinen i motionscentret, så dovner de store aber som chimpansen og gorillaen den af og nyder livet i trækronerne.

De når nærmest aldrig i nærheden af de 10.000 skridt om dagen, der er anbefalet for mennesker. Samtidig viser forskningsresultater, at aberne sjældent får de livsstilssygdomme, som vi gør uden motion.

Vi deler samme forfædre og mere end 97 procent DNA med aberne. Så hvorfor skal vi slide, mens aberne får lov at slappe af uden konsekvenser? Få svaret i videoen.

Facebook
Twitter