Vikingerne var ramt af historiens mest dræbende virus - og spredte det måske

Dna-analyser afslører, at vikinger var smittet med en hidtil ukendt udgave af koppevirus.

Denne 1.200 år gamle viking, som er fundet på Øland i Sverige, var inficeret med koppevirus. (© The Swedish National Heritage Board)

I mange år var kopper en frygtet sygdom.

Den ekstremt smitsomme infektion efterlod i bedste tilfælde en krop fyldt med ar. I værste tilfælde medførte den døden.

Alene i 1900-tallet døde mindst 300 millioner mennesker af sygdommen, som WHO efter en global vaccine-indsats officielt erklærede for udryddet i 1980.

Men hvor længe hærgede kopperne egentlig menneskeheden?

For få år siden viste dna-prøver fra et mumificeret barnelig, at kopper havde været her siden midten af 1600-tallet.

Men nu er et internationalt forskerhold - med den danske dna-professor Eske Willerslev i spidsen - klar til at skrive den tidslinje fuldstændigt om.

Dna-analyser viser nemlig, at vikingerne havde en tidlig version af de kopper, som vi kender fra nyere tid.

- Vikingerne har haft en hidtil ukendt type af koppevirus, som er beslægtet med den, vi kender - og virusset har formentlig været ret udbredt i vikingetiden.

Det siger Eske Willerslev, der er leder af Center for GeoGenetik på Københavns Universitet og professor ved University of Cambridge.

Vikingerne spredte virusset

Eske Willerslev og hans kolleger har undersøgt flere hundrede gamle skeletter fra grave rundt omkring i Nordeuropa.

I 13 af skeletterne afslører dna fra tænderne, at ejermanden - eller kvinden - har været smittet med en nu uddød streng af koppevirus.

11 skeletter stammer fra vikingegrave i Danmark, Norge, Rusland og England.

- Vi finder ikke virus i skeletter før vikingetiden, så det er sandsynligt, at koppevirus bliver normalt i Nordeuropa på den tid, siger Eske Willerslev.

Med de nye fund er koppevirussets historie gået fra at være omkring 400 år gammel til at være mindst 1.400 år.

Om vikingerne er blevet syge af virusset, kan forskerne dog ikke svare på. For virus-strengen er altså ikke den samme, som den vi har oplevet i vores tid.

- For at finde ud af det, skulle vi genoplive vikingerne eller lave eksperimenter med virus på forsøgsdyr, siger Eske Willerslev og fortsætter:

- Men med virus er der en generel tendens til, at de går fra at være farlige til at blive mindre farlige. Så mit bud er, at vikingernes virus var mindst lige så farligt, som det vi kender.

Til gengæld er Eske Willerslev ikke i tvivl om, at vikingerne har spredt deres koppevirus vidt og bredt.

- Bevægelsen af mennesker er den største spreder af virus. I dag - med coronavirus - er det flyvninger. Dengang var det vikiningerne, som drog ud.

I 900-tallet blev en gruppe vikinger ofre for en massakre. De blev siden fundet begravet i en massegrav ved Oxford, England, og er en del af den nye undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet Science. (© Thames Valley Archaeological Services)

Alle frygter koppevirus

Ud fra nogle af dna-prøverne er det lykkedes forskerne at genskabe en næsten komplet udgave af det uddøde koppevirus' genom - dets samlede arvemasse.

Det er i sig selv en krævende opgave. Men arbejdet blev yderligere besværliggjort af, at forskerne skulle arbejde enormt forsigtigt.

- Alle virologer frygter koppevirus, siger Eske Willerslev.

Han understreger, at forskerne godt vidste, at dna'et var nedbrudt, og at virus derfor ikke kunne smitte.

- Alligevel involverede vi fra starten en ekspert fra WHO for at sikre, at der ikke skulle opstå panik, siger Eske Willerslev.

Kan springe fra dyr til mennesker

Selvom kopper i dag er udryddet blandt mennesker, findes der stadig andre typer af virus i pox-familien, som rammer dyr.

For eksempel kameler og aber.

Abepox har i enkelte tilfælde smittet mennesker og medført sygdom, der ligner den, vi udryddede for 40 år siden.

Så længe poxvirus eksisterer, er der også en risiko for, at nogle af viraene muterer og springer fra dyr til mennesker - det, der kaldes en zoonose.

- Jeg er sidste generation, der blev vaccineret for kopper. Hvis en tilsvarende virus bryder ud igen, kan det få fatale konsekvenser, siger Eske Willerslev.

Når forskerne nu ved, at koppevirus har eksisteret i hvert fald siden vikingetiden, kan de bruge den viden til at blive klogere på, hvordan virus historisk har udviklet sig og måske muterer i fremtiden.

- Det kan være vigtigt. For eksempel hvis man i fremtiden skal lave en vaccine, fordi virus igen springer fra et dyr til menneske, siger Eske Willerslev.

Facebook
Twitter