Vilde armbevægelser, fløjt og skøre ord: Lær at skelne mellem tics og Tourettes

Flere unge piger udvikler særlige tics, fordi de er stressede eller belastede

Selvom ticsene fra Tourettes syndrom og 'funktionelle tics' kan lige hinanden ved første øjekast, er det to vidt forskellige tilstande.

På TikTok, Instagram og i dit fjernsyn har en særlig lidelse fået stor opmærksomhed de seneste år: Tourettes syndrom.

Og opmærksomheden stiger.

Hashtagget #tourettes har nu over fire milliarder visninger på TikTok. Det er over 60 procent flere end i februar 2021, hvor der var 2,5 milliarder visninger.

Det er særligt de tics, der ofte følger med lidelsen, der har fået stort fokus.

De klassiske tics fra Tourettes syndrom kan være ufrivillige bevægelser med hovedet eller udbrud med ord, som personen ikke har kontrol over.

Nu viser tal fra Herlev og Gentofte Hospital, at flere unge piger kommer ind med tics. Ticsene minder ved første øjekast om dem, vi kender fra Tourettes syndrom - og så alligevel ikke.

Pigerne har såkaldte funktionelle tics.

- Tidligere så vi under fem tilfælde om året. Men siden december 2020 og frem til nu er vi oppe på 27 tilfælde hos os. Så det er en markant stigning, vi har set, siger Nanette Mol Debes, der er overlæge på Tourette klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital.

Selvom ticsene kan minde om hinanden, er det to forskellige lidelser, der er tale om - og de bliver behandlet på to vidt forskellige måder.

Her kan du se forskellen på tics fra Tourettes syndrom og funktionelle tics.

Medicin kan hjælpe - men ikke mod funktionelle tics

Der er forskellige måder at hjælpe patienten med at mindske deres tics fra Tourettes syndrom. De kan træne sig til at undertrykke dem eller aflede deres opmærksomhed fra dem - men de kan ikke blive kureret for tics.

Medicin kan også komme i brug.

Hvis man har tics fra Tourettes syndrom, har man ofte et forhøjet niveau af dopamin i hjernen.

- Derfor kan antipsykotisk medicin også hjælpe mod forstyrrelsen i signalstoffer i hjernen, siger Nanette Mol Debes.

Men ved funktionelle tics er der ikke et forhøjet niveau af dopamin i hjernen. Der skal derfor en helt anden behandling til.

‘Det skal du stoppe med’

Funktionelle tics kan ses som et midlertidigt tab af kropskontrol.

Selvom du ikke selv har tics, kender du det måske fra, når du gaber, fordi en anden person i lokalet lige har gabt højlydt.

Det kan også ske, hvis din jyske dialekt bliver mere københavnsk efter en weekend i hovedstaden.

Det er eksempler på, hvordan du ufrivilligt kopierer dine omgivelser.

Men hvis du bliver bevidst om, at du gør det, kan du faktisk godt lade være.

Det samme gør sig gældende for personer med funktionelle tics. Derfor er en del af behandlingen, at de unge piger direkte får at vide, at de skal stoppe med ticsene.

- Det kan lyde hårdt eller grænseoverskridende, men det er vores erfaring, at de skal vide, at de skal stoppe med ticsene. De kan ofte godt forstå, at de bør stoppe, siger Nanette Mol Debes.

Hun fortæller, at de selvfølgelig giver dem redskaber og hjælp til at stoppe.

- Hvis ticsene opstår i en bestemt situation, taler vi om, hvordan de bedst kan fjerne sig fra den situation, eller de får øvelser til at aflede deres hjerner fra lysten til at lave ticsene.

Psykologhjælp er ofte nødvendigt

Men det er kun en del af behandlingen. Den anden del er, at de unge skal have hjælp til at håndtere ting, der belaster dem.

Funktionelle tics kan nemlig opstå, hvis man går igennem en hård eksamensperiode, har hjertesorger eller på anden måde er meget belastet.

- Det er vigtigt, at den unge ved, at funktionelle tics ikke er permanent, og at vi kan hjælpe dem. Her er en stor del at komme til bunds i, hvad der belaster dem og dermed udløser ticsene, siger Nanette Mol Debes, og fortsætter:

- Her arbejder vi tit sammen med en psykolog eller børnepsykiatrisk afdeling, så den unge kan få den helt rette hjælp.

Hun fortæller, at nogle unge er bekymrede for, at de ikke kan stoppe med ticsene.

Nogle er endda i tvivl om, om de overhovedet har lyst til at stoppe.

- Ticsene kan være en kilde til tryghed eller opmærksomhed, og derfor kan det være svært at indstille sig på, at de skal stoppe. Men det hjælper, når de får en bedre forståelse af, hvordan belastninger sætter gang i deres tics, og hvordan vi kan hjælpe dem, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk