Virksomheder kan uden beviser påstå, at plante-tilskud er godt for helbredet

Det skyldes et EU-system, der er gået i stå.

Det er en jungle at finde rundt i for forbrugere, siger ekspert. (Foto: © Michał Parzuchowski, Unsplash)

Når du står på apoteket eller i din lokale helsekostforretning, bugner hylderne med plantebaserede kosttilskud.

Du kan få piller med planter, der er gavnligt for eksempelvis led, lever eller træthed.

Det står ofte tydeligt på pakken, hvilken effekt du kan forvente dig af pillen.

Men en midlertidig regel hos EU-Kommissionen gør, at du ikke kan stole på kosttilskuddets effekt.

Det er nemlig slet ikke sikkert, at der er videnskabelige beviser for, at planten i kosttilskuddet virker mod noget som helst.

I otte år har producenterne af plantebaserede kosttilskud nemlig kunnet skrive anprisninger på pakkerne, der endnu ikke er undersøgt og godkendt.

Og det går ud over dig som forbruger.

- Reglerne gør, at du er dårligt stillet som forbruger. Du har ikke en chance for at regne ud, om et produkt faktisk har den effekt, som er lovet på indpakningen, siger Kaj Winther.

Han er er læge og adjungeret professor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i planter der bruges i kosttilskud.

Reglerne for kosttilskud er for uklare, mener Kaj Winther.

- Når plantebaserede kosttilskud er blevet så uoverskueligt for forbrugeren, så skyldes det, at der ikke har været en klar og entydig lovgivning for, hvad virksomhederne må skrive på emballagen, siger han og fortsætter:

- Og der er altså plattenslagere blandt producenterne, så det er svært at vide, om man får den effekt, som bliver lovet.

Vi ved ikke nok om planterne

Problemet starter for 14 år siden.

Her laver EU-kommissionen nye regler for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, herunder kosttilskud.

Det betyder, at for at kunne fremhæve en gavnlig sundhedseffekt ved plantebaserede kosttilskud, er det et krav, at der skal være forskning, der viser, at planten har den lovede effekt.

Det er European Food Safety Authority (EFSA) som vurderer, om anprisningen er tilstrækkelig dokumenteret.

Godkendelsesprocessen starter i 2008.

Og her bliver EFSA oversvømmet med ansøgninger.

Derfor besluttes det, at ESFA først skal vurdere anprisninger af mineraler og vitaminer i kosttilskud. Derefter planter og plantestoffer.

I 2012 sætter EU-Kommissionen godkendelsen af anprisninger af planter og plantestoffer i bero, og alle ansøgninger kommer på en venteliste.

Samtidig beslutter Kommissionen, at virksomheder foreløbigt må bruge de anprisninger, de har ansøgt om - på virksomhedens eget ansvar.

Siden da har det hele stået stille.

Det betyder, at der ikke nødvendigvis er videnskabelige resultater, der faktisk viser, at det plantebaserede kosttilskud i dit køkkenskab har en effekt - selvom det står på pakken.

- Så når du tager et plantebaseret kosttilskud, skal du stole på virksomheden. De anprisninger, der kan stå på produktet, er ikke nødvendigvis blevet undersøgt, så vi ved faktisk ikke, om de virker.

Det siger Sandra Fisker, der arbejder ved Kemi- og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.

Planter kan være gavnligt

Kaj Winther forklarer, at når et produkt er videnskabeligt undersøgt, og de samlede resultater viser, at der er en gavnlig virkning, så er plantebaseret kosttilskud rigtig godt.

- Når et produkt virker, er det noget, som samfundet kan få meget glæde af. Men jeg mener, at vi mangler regler fra EU-Kommissionen om, at alle produkterne skal testes, så forbrugeren ved, hvad der virker.

Han forklarer, at når forskere finder en effekt af en plante under bestemte forhold, så sker det ofte, at andre virksomheder bruger resultaterne som dokumentation for, at deres produkt, med samme plante, også virker.

- Men de positive resultater gælder kun under den forudsætning, at der i andre kosttilskud med samme plante er brugt samme underart og at planten dyrkes, behandles, udvindes og indtages på præcis samme måde, siger han og fortsætter:

- Ellers er der ikke videnskabeligt belæg for, at produktet virker - selvom producenterne i dag gerne må skrive, at der er den samme virkning.

Og det er ikke kun eksperter, der efterspørger mere viden om effekten af planterne.

I 2016 lavede DTU en undersøgelse af plantebaserede kosttilskud. Den viste, at flere forbrugere efterspørger mere dokumenteret viden om effekten.

Forbrugerrådet Tænk: Der er store økonomiske interesser

Camilla Udsen, der er seniorrådgiver for fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk mener, at plantebaserede kosttilskud er en jungle for forbrugere at finde rundt i.

- Man skal huske, at der er producenter bag kosttilskuddene, som kan have en stor økonomisk interesse i at opretholde behovet for denne form for kosttilskud hos forbrugeren, siger hun og fortsætter:

- Man kan nemt forestille sig, at der er interesse i, at der er godkendte anprisninger, som producenter kan bruge på deres produkter, selvom deres produkt ikke er testet.

Plantebaserede kosttilskud er ikke noget, der bliver anbefalet fra Fødevarestyrelsens side.

- Der er få vitaminer og mineraler som anbefales som kosttilskud til bestemte grupper som eksempelvis gravide. Men der er ikke anbefalinger om at spise plantebaserede kosttilskud. Det er meget bedre, at man får sine planter gennem kosten, siger hun.