Virus dræber resistente bakterier: Kan blive antibiotikas afløser

Dansk forsker mener, at listig virus kan blive en del af fremtidens løsning på antibiotikaresistens.

Bakterier bliver bedre og bedre til at overleve det bedste våben, vi har mod dem: Antibiotika. De bliver stærkere, og kan blive resistente over for behandlingen.

Bakterierne udvikler sig så meget, at forskere anslår, at hvis vi ikke får stoppet multiresistente bakterier, vil det globalt koste 10 millioner liv om året i 2050.

- Hvis vi ikke knækker kurven snart, er det en reel risiko, at flere mennesker i 2050 vil dø af infektioner end af kræft. Harmløse infektioner som fx lungebetændelse bliver igen livsfarlige for ellers raske personer. Og det kan ramme alle mennesker, både unge og gamle. Det er meget skræmmende.

Sådan siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo, der er adjunkt ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i bakteriofager.

Og lige præcis bakteriofager er en fjende for bakterier, som vi kan bruge til vores fordel i kampen mod multiresistente bakterier.

Virussen får bakterier til at eksplodere

En bakteriofag, der også blot kaldes fag, er en listig virus, der dræber bakterier. Den bruger nemlig bakterierne til at reproducere sig selv, og den kamp koster bakterien livet.

Når en fag lander på en bakterie, undersøger den bakteriens overflade med sine ben. En fag har ofte en specifik bakterie-type, som den går efter som fx tarmbakterien E. coli.

Når overfladen er undersøgt, og det er sikkert, at fag og bakterie passer sammen, skyder fagen sit DNA ind i bakterien.

Fagens DNA begynder at reproducere sig selv inde i bakterien, indtil der er så mange fager, at bakterien simpelthen eksploderer.

Så drager alle de nye fager ud for at finde bakterier af samme type, som de kan reproducere sig selv i. På den måde spreder fagerne sig og slår bakterier ihjel.

  • Fagen skyder sit DNA ind i bakterien.
  • I bakterien reproducerer fagens DNA sig selv.
  • Til sidst er der så mange fager i bakterien, at bakterien eksploderer. De nye fager går på jagt efter en bakterie af samme type, som de kan angribe, og reproducerer sig selv i.
1 / 3

Selvom det lyder drabeligt, så er det meget effektivt. Og heldigt for os mennesker. Fager hjælper nemlig med at udrydde bakterier, der gør os syge.

Den egenskab forsøger forskere at udnytte, så vi ved hjælp af fager kan dræbe multiresistente bakterier.

- De fleste fager er sindssygt specifikke i forhold til, hvilken bakterie de går efter. Det er rigtig smart, hvis man vil bruge det i fagterapi (behandling med fager, red.). Man kan specifikt dræbe den bakterie, der skaber problemer. Man dræber eller forstyrrer ikke de gode bakterier i kroppen, som det fx sker ved mange typer antibiotika, siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo.

En evig kamp om liv og død

Før du læner dig tilbage og betragter problemet med multiresistente bakterier som løst, er der nogle udfordringer ved fagterapi, som skal overkommes, før du kan få fagterapi på hospitalet.

- Bakterier kan nemlig godt blive resistente over for fager. Det er nok en af de største grunde til, at fagterapi ikke er mere udbredt i dag - udover at man selvfølgelig har kunnet bruge antibiotika i lang tid, siger Nina Molin.

Hun forklarer, at virusser og bakterier altid har kæmpet en evolutionær kamp, hvor de hele tiden prøver at udkonkurrere hinanden.

- Bakterier udvikler hele tiden nye måder at overkomme virusangreb, og samtidig udvikler virusser modangreb til at komme udenom bakteriernes forsvarsmekanismer, siger hun.

Den kamp vil forskerne udnytte til vores fordel.

- Der er forskning i gang, der undersøger, hvordan bakterier forsvarer sig. Med den viden kan vi forskere muligvis lave superfager, der har alle tricks i den genetiske værktøjskasse til at modstå, hvad end en bakterie kan finde på af forsvar, siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo.

Vi kan godt vinde over farlige bakterier

Der er stadig mange hensyn, der skal tages, før vi kan bruge fagterapi som en udbredt behandlingsmetode på mennesker.

- Jeg tror, at første skridt er at give fager mod infektioner i husdyr. På mennesker tror jeg, at det i første omgang er noget, man vil bruge, når alt håb er ude. Hvis intet antibiotika virker på en patient, siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo.

Truslen fra multiresistente bakterier ånder os i nakken, og derfor håber Nina Molin Høyland-Kroghsbo, at processen med godkendelse af fager vil gå hurtigt.

- Det største problem er en form for standardisering, hvor man kan sikre sig, at det er et produkt, der er reproducerbart og sikkert: Det er svært, for det er en virus, som vil mutere og udvikle sig, siger hun.

Når medicin testes, skal resultaterne kunne reproduceres. De samme resultater skal altså vises flere gange, så man ved, hvordan medicinen præcis virker på mennesker. Og det er svært at sikre, når fagerne hele tiden udvikler sig.

Benjamin Chang, der forsker i bakteriofager ved Yale University, mener også, at vi skal have flere forsøg, før fager kan redde os.

- Vi har eksempler på, at mennesker er blevet behandlet med bakteriofager, hvor det har virket. Men vi skal stadig lave kontrollerede kliniske forsøg, for vi har brug for ordentlige undersøgelser.

Han forklarer, at fager potentielt kan være et alternativ til antibiotika, men han tror i højere grad, at fager skal bruges som ekstra behandling, når andre behandlingsmetoder har fejlet.

Han tror godt, at vi kan vinde kampen mod multiresistente bakterier.

- Jeg tror, at det har været nyttigt, at der har været fremskridt inden for styringen af antibiotikaforbruget, og med fager - og andre nye behandlinger - kan vi godt vinde over multiresistente bakterier.

Facebook
Twitter