Vores indkøbsvaner afslører, at de sunde nytårsforsæt dør hurtigt efter januar

År efter år køber vi masser af sund mad i starten af året, men efter januar går det i en anden retning.

(Foto: NRD © Unsplash)

'I år skal jeg spise sundere'.

Det er nok ikke første gang, at du enten selv har sagt - eller har hørt andre sige - det omkring årsskiftet.

Det er måske også noget lettere at fylde kurven med grøntsager og rødbedejuice i januar efter en hel måned med fed mad, masser af alkohol og chokoladejulekalendere.

Men vores gamle vaner har en tendens til at indhente os igen, når vi står med vores gode intentioner og indkøbskurven i supermarkedet.

Nye tal fra Københavns Universitet viser, at det er ikke længe, vores kurv bliver fyldt med grøntsager, kostfibre og fuldkorn.

Efter januar måned går det nemlig den forkerte vej.

Det samme hvert eneste år

Mønstret gentager sig år efter år.

- Det påfaldende er, at vi hvert eneste år ser, at folk lader til at købe allersundest i januar. Derfra falder kurven jævnt, hvor den flader ud omkring sommeren, og så kollapser det omkring december måned.

Det siger ph.d.-studerende Carl-Emil Pless, der er ved at skrive sin ph.d. om selvkontrol og fødevarer på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Han kalder kurven med indkøbsvanerne for forbavsende stabil.

- Det er pudsigt, at det er så lidt varierende fra år til år. Selv i 2020, der på alle mulige måder har været et anderledes år, har andelen af sunde fødevarer alligevel været stabil.

Carl-Emil Pless understreger, at en lignende og klar tendens kan også ses i forhold til, hvordan personer følger fødevaremyndighedernes kostråd.

Her følger personerne også kostrådene mindre og mindre, jo længere tid der går i løbet af året.

Selvkontrol skal trænes

Selvom intentionerne om at spise sundere ofte er helhjertede, kan det være svært at modstå fristelsen, når din yndlingschokolade står for næsen af dig i supermarkedet og lokker.

En stor del af os vil nemlig gerne leve i nuet, selvom vores bevidsthed godt er klar over, at et nej tak til at købe masser af hvidt brød og kage måske ville være bedre på længere sigt, siger Carl-Emil Pless.

Han forklarer selvkontrol som en indre kamp mellem et ’kortids-jeg’ og ’langsigts-jeg’.

- Det langsigtede jeg er den del af dig, der står op den 2. januar og siger, at i år er året, hvor jeg for eksempel vil spise og leve sundere.

- Men det er det kortsigtede jeg, der skal stå med beslutningen en tidlig mandag morgen og evaluere, om du virkelig orker at træne i dag. Der kan man opleve selvkontrolsvigt, siger Carl-Emil Pless.

Derfor skal man hele tiden træne sin evne til at udvise selvkontrol, hvis man gerne vil have et eventuelt nytårsforsæt om at spise sundere til at holde mere end bare en måned.

Det kan være svært, hvis man i høj grad er drevet af sine impulser. Men det kan dog godt lade sig gøre, understreger Carl-Emil Pless.

- Nogle forskere har en teori om, at du kan træne din selvkontrol på samme måde som en muskel. Hvis du udviser selvkontrol i en periode, bliver du også bedre til at udvise selvkontrol i fremtiden. Men resultaterne er ikke særligt entydige, siger han.

’Straf’ kan muligvis give dig succes

Hvis du er klar på at gå all in på at spise sundere i det nye år, skal du også forpligte dig på en måde, hvor du ikke bliver fristet af dit kortsigtede jeg.

Hvis du gerne vil have succes, skal det ikke være "gratis" for dig at springe fra målet, lyder opfordringen fra Carl-Emil Pless.

- Du skal øge omkostningen ved at fejle. Hvis det er gratis for dig at springe fra dit nytårsforsæt, bliver det kun værst for dig selv.

Derfor er hans bedste råd at involvere andre i dine nytårsforsæt.

- Tabet bliver større, hvis du fortæller andre folk om dit forsæt, eller betaler nogen nogle penge for at fejle. Men det kan også være, at du skal have en større gevinst ved at holde og nå dit nytårsforsæt, siger Carl-Emil Pless.

Seks råd til at holde nytårsforsættet

Gør dine mål offentlige. Skriv eksempelvis på Facebook, at du stopper med at ryge. Så kommer dine venner til at holde dig op på det.

Gør dine mål specifikke. Det er mere specifikt og håndgribeligt at ville tabe sig fem kilo end bare at tabe sig.

Arbejd med dine mål hele året – ikke kun til nytår. Find andre tidspunkter, hvor du kan kigge på dine mål. Eksempelvis i slutningen af hver måned eller på helligdage.

Vær realistisk. Ønsketænkning giver bagslag. Ønsketænkning er at forestille sig målet men overse forhindringerne. Det kan eksempelvis være, hvordan andre ser beundrende på dig, når du til sommer fremviser din sixpack. Ved ønsketænkning reagerer sindet som om, målet allerede er opnået. Tænk i stedet på hvilke forhindringer, du skal overvinde for at nå i mål. Eksempelvis at det bliver kedeligt at gå i fitnesscenter tre gange om ugen.

Lad være med at sætte mål, du ikke er villig til at betale prisen for at nå. Du får ikke en sixpack på maven, hvis du kun er villig til at træne én gang om ugen.

Formuler ting du vil opnå fremfor ting, du vil undgå. Gå efter en sixpack på maven fremfor at gå efter at tabe deller på sidebenene.

Kilde: Sundheds- og erhvervspsykolog Ebbe Lavendt og Carl-Emil Pless, ph.d, KU.