Vovehals eller bangebuks? Det ligger i dine gener

Dine gener har en stor betydning for de beslutninger, du tager. Nu har forskere fundet gener, som gør, at du tør løbe store risici.

Måske ligger det i Pia Kjærgaards gener at være en vovehals. Til sin 70 års fødsesdag fik hun i hvert fald et gavekort til faldskærmsudspring, som hun indløste. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Bliver du tiltrukket af faldskærmsudspring, og er du lidt af en fartbølle?

Har du samtidig en umådelig lyst til smøger, sex og druk?

Så er du måske et af de mennesker, der er genetisk disponeret til at blive en chancerytter – altså sådan en, der ofte tør løbe en risiko.

I en ny stor undersøgelse har forskere fra hele verden fundet 124 gen-typer, der øger risikoen for at være en vovehals.

- Vi bruger de her gener til at spore os ind på, hvilke biologiske systemer i kroppen der afgør vores adfærd, fortæller Tune Pers fra Statens Serum Institut, der har været med til at lave forskningen, som er udkommet i Nature Genetics.

I undersøgelsen har forskerne ledt i over en million menneskers DNA og fundet gener, som kan spille en rolle for personlighedstrækket:

- De gener, vi har fundet, er særligt aktive i visse områder af hjernen og involveret i blandt andet kognition, beslutningstagen og belønningssystemet, siger Pascal Nordgren Timshel, som også har været med til at lave den store undersøgelse, og som er ph.d. på Københavns Universitet.

Enæggede tvillinger er lige modige

At vores gener spiller en rolle for, hvor risikolystne vi er, har forskerne haft en fornemmelse af længe.

Ser man på enæggede tvillinger, er de nemlig stort set lige risikovillige. Men det kan ikke alene forklares ved en fælles opvækst, for det gør sig ikke gældende i samme grad hos tveæggede tvillinger. Derfor må generne spille en rolle for adfærden, konkluderede forskere allerede i 2006.

Men siden er jagten gået ind på at finde nøjagtigt de gener, der spiller en rolle for, hvor store vovehalse vi er.

- Det er ikke, fordi vi vil bruge det til at forudsige, hvem der er risikovillig. Effekten af hvert enkelt gen er ganske enkelt for lille til det. Men generne koder jo for noget, for eksempel et signalstof, og med den her viden kan vi så finde de biologiske systemer, der betyder noget for adfærden, forklarer Tune Pers.

Det sidder i pandelappen

Dopamin er et eksempel på et signalstof, der tidligere har været mistænkt for at spille en rolle. Dopamin kaldes ofte et belønningsstof. Det frigives blandt andet når vi for eksempel dyrker sex, spiser eller får ros.

Tidligere forskning har fundet en sammenhæng mellem specifikke dopamin-gener og risikoadfærd. Men den sammenhæng blev ikke fundet i den nye undersøgelse.

- De tidligere undersøgelser har været begrænset til at undersøge få tusinde individer eller en mindre række gener, de på forhånd antog ville påvirke risikovillighed. Vores undersøgelse reevaluerer den viden med data fra en million individer uden at begrænse sig til en række kendte gener, siger Pascal Nordgren Timshel.

Derimod viste undersøgelsen, at gener, som kun er aktive i nogle helt bestemte områder af hjernen, er afgørende.

- Vi fandt for eksempel, at gener der påvirker risikovillighed, er særligt aktive i områder af pandelappen, hvor blandt andet personlighed og beslutningstagning formentlig er reguleret fra, siger Pascal Nordgren Timshel.

Den nye undersøgelse ændrer dermed på forståelsen af, hvad der primært styrer vores adfærd. Forskerne understreger dog, at miljøet også har en stor betydning for, hvorvidt du er mest til faldskærmsudspring eller et spil ludo.

Facebook
Twitter