Kun få fik mulighed for at se Månen passere Saturn

Men de der gik en aftentur langs den sydfynske kyst, fik mulighed for at se det sjældne fænomen.

Ærøfærgen ankommer til Svendborg havn, mens Månen kravler lige under planeten Saturn. (Foto: Rudi Bjørn Rasmussen)

VIDENSKABSBILLEDET

Mens skyer og regn i store dele af Danmark ødelagde udsynet til søndagens specielle fænomen på aftenhimlen, var der fri bane til at se Månen passere under Saturn ved blandt andet Svendborg på Sydfyn.

Her fangede Rudi Bjørn Rasmussen den sjældne begivenhed, mens Ærøfærgen ankom til Svendborg Havn.

Med en afstand på blot en kvart grad, passerede Månen henunder Saturn søndag aften omkring kl. 21.30 - en begivenhed der først igen kan opleves i 2018.

Mens Månen befinder sig 387.000 kilometer fra Jordens overflade, er Saturn 4000 gange længere væk - eller 1,53 milliarder kilometer, om man vil.

Facebook
Twitter