Melodi Grand Prix kan gøre befolkningen lykkeligere

Forskning peger på en sammenhæng mellem en nations lykke og deltagelsen i internationale begivenheder. Andres succes føles som vores egen.

Rasmussen er Danmarks bud på en vinder til årets europæiske Melodi Grand Prix. (Foto: Armando Franca © Copyright 2018 The Associated Press. All rights reserved.)

Lørdag aften skal en dansk, langhåret viking give den fuld skrue i finalen til det europæiske Melodi Grand Prix 2018.

Selvom sangene i årets Grand Prix går fra flødepop til metal, ser mange med, når Europas nationer konkurrerer om, hvem der laver bedst musik.

Faktisk så hele 180 millioner mennesker med under Grand Prixet i 2017, viser tal fra European Broadcasting Union.

Det kan der være en specifik årsag til.

Forskning publiceret i journalen BMC Public Health viser en sammenhæng mellem en nations deltagelse i Melodi Grand Prix og befolkningens livsglæde.

Vi får et kick af andres succes

Selvom forskerne bag studiet selv understreger, at sangkonkurrencen ikke alene er ansvarlig for en nations lykke, og at forskningen kun peger på en sammenhæng, kan der muligvis være noget om snakken.

Ifølge Sune Lægaard, forsker og lektor i filosofi på Roskilde Universitet, vil mennesker nemlig gerne identificere sig med hinanden. Derfor kan den danske finalists hidtige succes føles som en national sejr.

- Hvis det går godt for gruppen, så går det godt for mig. Hvis man identificerer sig sådan, så er der en belønningsmekanisme i at vinde, siger Sune Lægaard.

Det kan godt være, at man har to venstre fødder eller en skinger stemme. Men det er altså ikke afgørende for, om man opfatter sit holds succes som sin egen, forklarer Sune Lægaard.

- De fleste fans er jo ikke specielt gode til at spille fodbold. Men det ændrer jo ikke på, at du får et kick ud af, at det går godt for klubben. Og du bliver ked af det, hvis det går dårligt, siger han.

1992-triumf var et eventyr

Det er blandt andet også derfor, at Danmarks EM-sejr i 1992 er blevet til en del af historiebøgerne.

I 1992 vandt danskerne EM i fodbold. Guldmedaljen bliver stadig husket af mange i dag. (Foto: Palle hedemann)

Ifølge forsker i fankultur på Syddansk Universitet Jonas Havelund kan 1992-triumfen næsten sammenlignes med et H.C. Andersen eventyr.

- Vi troede ikke, vi kunne. Men så kunne vi alligevel. Vi klarede den. Det ligger dybt hos mange fodboldfans. Vi sejrede - det kunne lade sig gøre. Sejre som i 1992 gør, at der håb for alle, siger han.

Forskning fra 2014 blandt 2588 fodbold- og basketballfans peger på, at jo mere dedikeret en sportsfan er til sit hold, jo større livsgælde har vedkommende også.

Det store fællesskab, der følger med at være fan, kan nemlig bidrage med mening til livet, mener Jonas Havelund.

- Det her med at være fodboldfan er en integreret del i deres identitet. De identificerer sig med det her hold, siger han.

Derfor hepper vi på Sverige og Norge

Danmarks hold til Melodi Grand Prix består af 32-årige Jonas Flodager Rasmussen.

Han skal forsøge at synge sig vej til sejr lørdag aften og skal konkurrere mod to af Danmarks naboer - Sverige og Norge.

Det er da også disse to nationer, som Danmark er tilbøjelig til at støtte op om.

- Hvis det ikke går godt for min gruppe, så er det næstbedste at heppe på andre, der ligner mig selv. For eksempel Sverige eller Norge, siger Sune Lægaard.

Jonas Havelund stemmer i.

- Med Melodi Grand Prix er det egentlig lidt sjovt. Vi kan godt synes, det er ærgerligt, hvis Østblokken står sammen. Men vi støtter jo også hinanden i Skandinavien. Vi er ikke blot danskere, vi er også skandinavere, siger han.

Facebook
Twitter