Lad os få udpeget og beskyttet de vigtigste af Danmarks naturområder, inden de forsvinder. Nogenlunde sådan lyder hovedbudskabet fra idehistoriker og forfatter Rune Engelbreth Larsen, som Natursyn på P1 har inviteret på gåtur på Sjællands største hede Melby Overdrev. Rune Engelbreth Larsen er ved at skrive en bog, hvori han beskriver en række konkrete bud på hvordan vi i Danmark får sat en stopper for nedgangen af biodiversiteten og får vendt den negative udvikling, hvor vi ser arter i naturen uddø og forsvinde hurtigere, end nogensinde før i det tænkende menneskes historie.
Naturen mangler plads
Der er mange ting, der truer naturen og arterne i Danmark, siger Rune Engelbreth Larsen, der først og fremmest peger på manglen af plads. - Jo mere fragmenteret og frimærkeagtig naturen bliver, jo mere trængte bliver arterne, siger han. Så kan de ikke sprede sig og så skal der ikke så meget til, at de uddør og forsvinder, siger han og refererer til biologernes begreb om den sjette masseuddøen.
- Sidste gang vi oplevede en masseuddøen af arter for 65 millioner år siden, skyldtes det sandsynligvis et meteornedslag, men denne gang skyldes det homo sabiens, siger han. - Vi fylder så meget og flytter os rundt, så derfor har man godt været klar over i lang tid, at naturen er trængt og trænger til plads, for at få lov at være natur.
Nationalparker med fokus på naturen
En udfordring man i resten af verden løser ved at etablere store sammenhængende nationalparker, hvor naturen er beskyttet af lovgivningen. Det er ikke tilfældet i de danske nationalparker, som ifølge Rune Engelbreth Larsen mere er nogle tilfældige streger på et kort, og et flot skilt, uden hensyntagen til hvor man vil beskytte naturen. Derfor foreslår idehistorikeren, at indføre et nyt koncept, som han kalder naturnationalparker. Større sammenhængende områder, der i højere grad skal fungere i overensstemmelse med hvad man internationalt kalder nationalparker. Her er der natur på naturens præmisser og her er der plads, forklarer forfatteren. - Og ikke alene er der plads, men der er også prioritering af, at man skaber betingelser for at naturen kan være sig selv på sine egne præmisser, at der bliver mere selvforvaltende natur, mere naturlig natur og vildere natur, siger Rune Engelbreth Larsen. Den danske stat råder over mere end 2000 kvadratkilometer natur, så hvorfor ikke lade naturen være natur på sine egne præmisser på blot halvdelen af det areal, spørger han.
Reservater kan være på arealer som tilhører os alle
Som det fx kunne være tilfældet på Melbye Overdrev, der ligger i direkte sammenhæng med 3 statslige plantager, som tilsammen udgør et område på 21 kvadratkilometer. - Her kunne vi tillade os at sige til politikerne, at vi her vil vi have natur på naturens præmisser, siger Rune Engelbeth Larsen.
Uden at man ville komme i konflikt med private lodsejere, vel at mærke, da hele området tilhører os alle, påpeger han. - Det kræver til gengæld at stedets eksisterende skovbrug ophører og man i stedet lader skoven udvikle sig på skovens egne præmisser, siger Rune Engelbreth Larsen. I eksemplet fra Melby Overdrev er de omkringliggende plantager allerede klassificeret som Natura 2000 områder, men ifølge Rune Engelbreth Larsen er det ikke nok.
Naturlige brikker skal tilbage i naturen
Han efterspørger i stedet at få genskabt nogle af de naturlige processer, som kan gendanne en ægte vild natur og få flest mulige af de brikker i naturen tilbage, som mennesket gennem tiden har fjernet. Det kunne være at lade skovens døde træer stå urørt hen og genintroducere store græsædende dyr for alvor.
Han så gerne at vi vænnede os til at man kunne få muligheden for at se en flok galopperende vildheste, på samme facon som vi i dag kan være heldige at se et krondyr. Eller elge eller bisoner. - Så begynder naturen jo at få nogle af de udgangsbetingelser tilbage, for at klare sig og som vi historisk har fjernet, siger han.
Gå efter de steder hvor naturen har det bedst
Men det kræver, at man sætter ind på de steder hvor naturen allerede har det bedst og hvor der er noget at beskytte, mener Rune Engelbreth Larsen. - Det nytter ikke så meget, at vi opretter naturreservater på områder, hvor der kun er solsort og brændenælder, siger han. Derimod vil forfatteren gå efter de steder i Danmark, hvor artsrigdommen er størst. Og han foreslår at tage udgangspunkt i Biodiversitetskort for Danmark, der er udarbejdet af universiteterne i Aarhus og København.
Der kan man gå ind og se hvor guldet er og hvor arterne er koncentreret.
Sammenstiller man de oplysninger med de områder som staten ejer og ser hvor de to overlapper hinanden, kan man ifølge Rune Engelbreth Larsen udpege en lang række områder, hvor der kan skabes sammenhængende natur af høj værdi.
Her kunne naturnationalparkerne ligge
Rune Engelbreth Larssen er stadig i færd med at beskrive forslagene til hvor han ser man kunne skabe de forskellige naturnationalparker - herunder ses 10 bud, hvoraf de syv er beskrevet yderligere på forfatterens website.Naturnationalpark Amager 24 km2 Udgøres af Kalvebod Fælled, Pinseskoven og Kongelunden m.m.Se mere her
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø 80 km2 Udgøres af Gribskov og Esrum Sø
Naturnationalpark Hald Sø & Dollerup Bakker 16 km2 Udgøres af Hald Sø, Dollerup Bakker, Stanghede, Hald Ege, Langskov, Viborg Krat m.m.Se mere her
Naturnationalpark Han Herred 250 km2 Udgøres af Vigsø Plantage, Hjardemål Klitplantage, Vejlerne, Lild Klitplantage, Bulbjerg, Svinkløv Klitplantage og Tranum Klitplantage m.m.Se mere her
Naturnationalpark Læsø 25 km2 Udgøres af Kærene, Holtemmen, Læsø Klitplantage m.m.Se mere her
Naturnationalpark Melby Hede & Tisvilde Hegn 21 km2 Udgøres af Liseleje Klitplantage, Melby Overdrev, Asserbo Klitplantage og Tisvilde Hegn.Se mere her
Naturnationalpark Randbøl Hede & Frederikshåb Skov 27 km2 Udgøres af Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage.
Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker 41 km2 Udgøres af Rold Skov og Rebild Bakker.
Naturnationalpark Råbjerg Mose og Ålbæk Skov 21 km2 Udgøres af Kalmar Rimmer, Råbjerg Mose, Napstjært Mose og Ålbæk Klitplantage m.m.Se mere her
Naturnationalpark Vesterhavet 190 km2 Udgøres af Langli, Skallingen, Kallesmærsk Hede, Vejs Klitplantage, Ål Klitplantage, Vrøgum Klitplantage, Kærgård Klitplantage, Filsø og Filsø Hede m.m.Se mere her
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1122152137835309