Havisen i Arktis skrumper og skrumper. Stigende temperaturer i atmosfæren fører til stigende havtemperaturer, og for tredje år i træk er den arktiske havis på vej mod rekord-lav udbredelse.
Og med klimaforandringerne in mente er der intet, der tyder på, at det kommer til at gå den anden vej. I hvert fald ikke af sig selv.
Et hold af forskere fra Arizona State University foreslår derfor at hjælpe havisen på vej med en meget utraditionel, men alligevel simpel løsning: Pumper - og mange af dem.
Forskerne vil bygge intet mindre end 10 millioner vinddrevne maskiner, der pumper havvand op til overfladen og sprøjter det ud over isen.
Den kolde is får det lunere havvand til at fryse hurtigere, og havisen bliver dermed tykkere.
De eneste to udfordringer med forslaget er, at det 1) Vil koste i omegnen af 3.500 milliarder kroner 2) Udelukkende er teoretisk baseret.
Havisen er væk i 2030
Pumpe-ideen opstod i 2012, efter astrofysikeren Steven Desch fra Arizona State University havde deltaget ved flere klimakonferencer, hvor han havde hørt om de dystre udsigterne for havisen.
- I 2030 er der ingen havis i Arktis om sommeren, og intet, vi gør, på den internationale scene kan ændre det faktum. Vi får ikke begrænset CO2-udledningerne tidsnok til at forhindre udfaldet.
I stedet for at kaste sig ind i diskussionerne om, hvordan vi dæmmer op for CO2-udledningen på verdensplan, besluttede Steven Desch sig derfor sammen med sit team at undersøge alternative tiltag.
I december sidste år fremlagde de så deres idé i tidsskriftet Earth’s Future, hvor de anslår, at de 10 mio. pumper vil kunne tilføre en meter havis til det nuværende vinter-niveau, hvor isen i Arktis fryser og opbygger sin enorme ismasse.
I stedet for, at havisen fremover skrumper til et nyt, lavt niveau hver sommer, vil pumperne ifølge Steven Dench kunne genskabe isen, som den så ud for 15 år siden.
Også Antarktis sætter rekord
Det er ikke kun den arktiske is, der lider under de stigende temperaturer som følge af global opvarmning.
Også i Antarktis har havisen i februar sat en kedelig rekord, efter den ramte sin laveste udbredelse, siden forskere begyndte at anvende satellitovervågning i 1970’erne.
Havisens udbredelse i Antarktis varierer dog i højere grad år for år end den arktiske, og derfor er det vanskeligt for forskere at konkludere, hvad det betyder.
I Arktis giver de efterhånden årligt lave udbredelses-rekorder dog anledning til et selvforstærkende problem.
Isen spiller nemlig en vigtig rolle i forhold til at reflektere sollyset i Arktis. Når der ingen is er, absorberer det åbne hav mere sollys, og de arktiske vande bliver derfor endnu varmere.
Siden 1979 er havisen hvert år skrumpet med 35.000 kvadratkilometer i gennemsnit. Det er 5.000 km2 mere end Jylland med et areal på knap 30.000 km2.