100 nye svampearter opdaget i Danmark

Biologer har undersøgt 130 danske lokaliteter, og de er overraskede over, hvor meget nyt man stadig kan finde.

Thomas Læssøe er lektor og svampeekspert ved Københavns Universitet. Her er han i gang med at studere en svamp i forbindelse med Biowide-projektet. (Foto: Rasmus Ejrnæs © Rasmus Ejrnæs)

Biologerne havde selvfølgelig regnet med at opdage meget nyt om Danmarks natur, da de for 2,5 år siden gik i gang med at kortlægge den biologiske mangfoldighed.

Men at de på bare 130 lokaliteter rundt i landet skulle opdage 100 nye svampearter i Danmark, overgik nu alligevel deres fantasi.

Det fastslår biologerne Thomas Læssøe fra Københavns Universitet og Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet. De er netop blevet færdige med svampe-delen i Biowide-projektet, der er den hidtil mest grundige undersøgelse af biodiversiteten.

- Hvis det havde været gode svampeår, kan det være, at vi havde fundet endnu flere nye arter. Men det kan også være, at vi var druknet i de almindelige. Det er ikke til at sige, siger Thomas Læssøe til DR Viden.

40 x 40 meter felter 130 steder

Forskerne har sammen med de naturvidenskabelige museer i Danmark udforsket 130 afmærkede lokaliteter på 40 x 40 meter. Stederne er hver besøgt tre gange, og de er valgt ud, så man dækker hele landets biodiversitet.

Det vil sige, at jordbunden er våd, fugtig, tør, med åben vegetation som heder, klitter og tørre skrænter. Der er også tætte pilekrat og tørre enebærkrat samt tætte skove.

Og jorden dækker over næringsfattig sandbund og rig ler- og kalkbund.

Der er potentiale for flere opdagelser

- Der er næppe tvivl om, at vi kunne finde flere hundrede nye arter, hvis vi havde ressourcer til at gå lige så grundigt til værks andre steder, siger Rasmus Ejrnæs.

Forskerne har også taget jordprøver fra stederne og undersøgt dem for dna-rester.

- For det luskede ved svampe er, at man kun kan se dem, når de danner det synlige vækstlag over jorden eller på træet. Så kan de leve skjult mange år nede i jorden, og så opdager man dem jo ikke, siger Rasmus Ejrnæs til DR Viden.

Nogle ukendte arter imellem

Udover de mange nye svampearter, som man kender fra udlandet, er der også en håndfuld ukendte svampearter, som man skal kigge nærmere på i laboratoriet og ud fra deres DNA forsøge at bestemme, hvilke arter der er tale om.

Men ifølge Thomas Læssæe ser det ikke ud til, at de er beskrevet videnskabeligt nogen steder. Det vil sige, at de måske er helt nye arter.

- Vi ved selvfølgelig meget, men der er frygtelig meget, som vi ikke ved. Det kan vi også se, når vi kigger på jorden. Der vrimler med svampe, som vi ikke ved, hvad er, siger Thomas Læssøe.

Han er meget begejstret over fundet af svampen Knoldet stødsvamp - ses på billedet herunder. Læs mere om fundet i billedteksten.

Svampen på billedet er knoldet stødsvamp (Xylaria bulbosa). Svampearten var ikke fundet noget sted i verden siden 1870, men amatøren Jesper Moeslund fandt den under en enebærbusk i Mols Bjerge i forbindelse med Biowide-projektet. (Foto: Thomas Læssøe © Thomas Læssøe)

16.000 observationer

Foreløbigt er der gjort mere end 16.000 observationer af godt 2000 forskellige svampearter i forbindelse med Biowide-projektet.

Projektet fortsætter frem til 2017 med 13,1 millioner kroner i støtte fra Willum Fonden.

Udover svampe kigger forskerne også efter mosser, laver, karplanter, biller og edderkopper, insekter med mere.

Derfor er svampe så interessante

  • Thomas Læssøe betragtes som en af verdens førende svampeeksperter. Ifølge ham er svampene fascinerende, fordi de er alle vegne.

  • De vokser på os selv udvendigt og indvendigt.

  • I køleskabet står mange ting, som stammer fra svampe: gær, alkohol, brød og surmælk.

  • Og i naturen bliver alt nedbrudt af svampe. Masser af levende organismer har samliv med svampe på en positiv og negativ måde: Der er parasitterne, men også de hundredvis af - Mykorrhizasvampe - der hjælper planter og træer med at gro ved at skaffe næringstoffer.

Facebook
Twitter