12 dagsommerfugle-arter flyver aldrig mere i Danmark

Samtidig er andre sommerfugle også truet, viser ny database. Forskerne mener, at Danmark skal skrue op for naturbeskyttelsen.

Rødlig perlemorsommerfugl lever på varme blomsterrige skovlysninger. Arten er i kraftig tilbagegang. Arten var tidligere udbredt i hele landet, men findes i dag kun på få lokaliteter på Midtsjælland, Lolland og Falster. (Foto: Emil Brandtoft © Aarhus Universitet)

På 50 år er 10 procent af det samlede antal dagsommerfugle – svarende til 12 arter - forsvundet fra dansk jord. Samtidig er flere andre arter så truede, at de også risikerer at uddø, viser ny forskning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Forskerne er bekymrede, fordi sommerfugle er som et slags ’natur-termometer’, der kan give et fingerpeg om den generelle sundhedstilstand i den danske natur. Lige nu viser termometret feber, fortæller universitets naurvidenskabelige nyhedsbrev Rømer.

Der er brug for at gøre mere for at beskytte insekternes levesteder med sammenhængende naturområder. Samtidig bør Danmark gøre som andre lande og igangsætte en national overvågning af sommerfugle, så man har den nødvendige viden til at beskytte arterne, mener forskerne.

Når arterne er væk, kommer de ikke igen

Dagsommerfuglearterne enghvidvinge, terningsommerfugl og mnemosyne er blandt de 12, der er forsvundet. Og de kommer formentlig aldrig igen, forklarer ph.d.-studerende Anne Eskildsen, der står i spidsen for den nye forskning:

- Sommerfuglenes relativt ringe spredningsevne, kombineret med manglen på sammenhængende korridorer af egnede levesteder og Danmarks geografiske placering omgivet af meget hav betyder, at når først en art er forsvundet, er chancen uhyre lille for, at arten kan vende tilbage, siger hun til DR Viden.

- Det er derfor utrolig vigtigt, at vi passer på de fine og sjældne arter, som vi har tilbage, mens vi stadig har chancen for det, siger hun og nævner hedepletvinge, rødlig perlemorsommerfugl, ensianblåfugl, sortplettet blåfugl og fransk bredpande, siger hun.

Ny database tæller alt med i sin kortlægning

Forskerne har i deres kortlægning af sommerfugle i Danmark benyttet en ny database, der indeholder op imod en halv million sommerfugleobservationer fra hele Danmark i årene 1900-2012.

Databasen har samlet oplysninger fra naturhistoriske museers samlinger, private samlinger og entomologiske foreninger, og lagt dem sammen med nyere optællinger og observationer, som borgere har indrapporteret i databaser som DOFbasen og Fugle og Natur.

- Det er først og fremmest de sommerfuglearter, der er knyttet til skovene, der har lidt de største tab. Ud af de 12 arter af dagsommerfugle, som vi har mistet, var de 10 knyttet til skovhabitater, siger Anne Eskildsen.

Andre lande gør mere for sommerfugle

Den dystre udvikling i Danmark er stort set identisk med udviklingen i Belgien, Holland, England, Tyskland og Luxemburg. I de lande er skov- og landbrug de seneste årtier blevet intensiveret, så levestederne for sommerfugle forsvinder.

- Men i modsætning til herhjemme er man dog i de fleste andre europæiske lande uhyre bevidst om tilbagegangen og gør en (større) indsats for at standse den, siger Anne Eskildsen.

- Ti europæiske lande har landsdækkende overvågningsprogrammer, som staten betaler helt eller delvist, og den viden bruges til at forbedre beskyttelsen af dagsommerfuglene og deres habitater, siger hun.

Anne Eskildsen og hendes kolleger peger dog på, at Aarhus Universitet siden 2012 har samarbejdet med kommuner, Naturstyrelsen, private lodsejere og andre aktører om forvaltning og overvågning den truede sommerfugleart hedepletvinge. (Læs mere under Links)

- Dette projekt viser nu de første positive tegn på, at en sådan indsats kan vende den negative udvikling for en art. Vi kan altså gøre en forskel for sommerfuglene, siger Anne Eskildsen.

Plant en blomsteregn

En bevaringsplan for både almindelige og sjældne sommerfuglearter behøver ikke nødvendigvis at handle om store og uberørte naturområder.

- Det kunne fx også ske igennem et nyt syn på plejen af kommunale arealer, hvor man i stedet for tætklippede og biodiversitets-mæssigt ’døde’ græsplæner og hække, i stedet satser på at skabe nye levesteder for dyrelivet, fx ved at udlægge blomsterenge med hjemmehørende plantearter, siger Anne Eskildsen.

- Almindelige danskere kan her også gøre en stor forskel hjemme i deres haver, ved at holde et rigt blomsterflor i stedet for grus og græsplæner, siger hun.

Forskningsresultatet er netop blevet offentliggjort i tidskriftet Diversity and Distributions.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk