15 millioner sikrer fortsat udvikling af sensationen med omvendt fotosyntese

Københavns Universitet har fået penge til de næste tre år at arbejde videre med den revolutionerende biotek-opdagelse, der kan give billig og grøn energi.

Claus Felby er professor i biomasse og ansat på Københavns Universitet. Han er en glad mand, for 15 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden giver arbejdsro til forskning. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

I april 2016 kunne DR Viden fortælle den vilde forskningsnyhed om, at Københavns Universitet har fundet ud af at vende fotosyntesen om.

Forskerholdet med professor Claus Felby i spidsen har opdaget, hvordan man kan udnytte sollyset til at omdanne plantemateriale til biobrændsel, kemikalier, plast og medicin.

Nu har forskerne fået arbejdsro til at udvikle metoden de næste tre år, idet Novo Nordisk Fonden har givet 15 millioner kroner til forskerteamet, skriver Københavns Universitet.

Metoden er ny og kræver stor videnskabelig viden

Københavns Universitet sikrede sig allerede kort efter opdagelsen patent på metoden, og ved siden af forskningen har man brugt tid på den kommercielle del af opdagelsen, forklarer Claus Felby.

Nu giver pengene mulighed for at trykke endnu mere på speederen.

- Det betyder, at vi kan komme videre med den videnskabelige del af forskningen og ikke kun arbejde med den kommercielle, fortæller Claus Felby.

- Det er væsentligt, at vi har mulighed for at dykke ned i det videnskabelige, når vi som ved det her finder noget, der er så nyt, siger han.

Den omvendte fotosyntese kort fortalt

Claus Felby og hans kolleger fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Kemisk Institut og Copenhagen Plant Science Centers blev i 2016 citeret bredt i Danmark og udlandet for deres opdagelse, der var en bioteksensation.

Ved fotosyntese bruger planterne Solens lys (energi), vand og luftens kuldioxid til at vokse. Det kaldes biomasse, og er det vi ser i haver, på marker og i skove. Under fotosyntesen bliver der dannet sukkerstoffer og frigivet ilt, ved hjælp de grønne pigmenter i planterne – kaldet klorofyl.

Ved den omvendte fotosyntese bruges energien i Solens stråler til at hive plantematerialet fra hinanden igen ved at nedbryde sukkermolekylerne. Plantemassen bliver findelt og blandet med et bestemt enzym og noget vand. Derefter tilføres klorofyl, som opfanger solens energi.

Sammen med enzymet driver solenergien de kemiske processer, der nedbryder sukkermolekylerne i plantebiomassen. Det er sukkerstoffer, man gerne vil have fat i.

Nedbrydningsprocessen med den omvendte fotosyntese tager ifølge forskerne få minutter, mod normalt mange timer eller dage.

Den nedbrudte biomasse kan bruges til at lave biobrændsel, kemikalier, plast og medicin.