20 smarte ideer til emballage kan mindske madspild

Små portioner, genluk og emballage med nyttige madtips skal få os til at spise maden op.

Sådan forestiller man sig, at æbler kan pakkes ind, så man mindsker madspildet. Emballagen består af gennemsigt plast og papir. (Foto: Teknologisk Institut © Teknologisk Institut)

Bananer holder sig bedst i plastikposer uden for køleskabet. Rodfrugter skal derimod opbevares i køleskabet i plastikpose for ikke at udtørre, ligesom agurken skal blive i sin plast og på køl.

Men selv om emballagen kan være med til at forlænge holdbarheden, så vi når at spise maden, inden den bliver dårlig, smider mange af os forbrugere emballagen ud med det samme, fordi råvaren så virker mere autentisk. Men det øger madspildet.

- I dag ser forbrugerne ikke emballagen som et produkt, men som affald, der ikke har nogen værdi. De har kun øje for det, der er inden i emballagen, forklarer seniorkonsulent Helle Antvorskov på Teknologisk Institut.

En ny rapport giver nu 20 ideer til, hvordan emballagen til frugt, grønt og brød kan se ud, så den mindsker madspild, og både forbrugerne og butikkerne sparer penge.

Undgå madspild hos singler og små familier

Det er Teknologisk Institut, der sammen med emballagevirksomheden DS Smith og Kunstakademiets Designskole har lavet rapporten for Miljøstyrelsen.

Et af de 20 forslag lyder på en smart måde at pakke brød i halve pakningsstørrelser, så fx de 908.000 singlefamilier og 635.000 familier uden (hjemmeboende) børn bedre kan købe præcis den mængde mad, som svarer til appetitten og madens holdbarhed.

En anden idé går på poser med genluk, så man fx let kan fryse brød ned og bare løbende tage det op, som man har brug for.

Med en tredje idé vil man i bunden af emballagen give gode råd til, hvordan forbrugerne kan bruge råvaren, efterhånden som den modner, fx tomater.

Sådan tænker man, at emballagen kan give kunderne hjælp til at bruge råvaren rigtig. Her er det tomater, der går fra at være friske og velegnede til salater til at være mindre friske og bedre fx som tilberedning i ovn eller i gryderetter. (Foto: Teknologisk Institut © Teknologisk Institutet)

Få ressourcer går til emballage

- Vi kunne måske godt leve uden emballagen, men det er et nødvendigt ’onde’ med den livsførelse, som vi har i dag, hvor varen ikke dyrkes lokalt, men skal transporteres over store afstande uden at blive fordærvet, siger Helle Antvorskov.

Hun påpeger, at der godt nok bliver brugt ressourcer på at lave emballage, men sammenholdt med ressourceforbruget for produktion af selve råvaren er det kun lidt.

- Normalt siger vi, at 80 procent af miljøpåvirkningen stammer fra produktionen af selve fødevaren, 5 procent fra emballagen og 15 procent fra transport. Så man kan sige, at hvis store dele af maden ender med at gå til spilde, er det dårligt miljømæssigt, siger Helle Antvorskov.

Været med familier på indkøb

Undervejs i arbejdet med rapporten har forskerne besøgt familier og studeret deres madindkøb og madvaner og set, hvilken type mad de smider ud.

Der er også lavet en rundspørge om madindkøb og emballage blandt 508 forbrugere, hvor fx 70 procent svarer, at de vil være interesserede i at købe salat i plastposer med genluk, fordi poserne vil kunne forlænge holdbarheden på salaten.

Man ved, at salat ligger højt på skalaen over varer, som oftest bliver kasseret.

Frugt udgør et særligt problem

Svarene viser også, at omkring 40 procent af forbrugerne opbevarer frugt forkert, så risikoen for madspild er stor. Og rapporten kommer derfor med forslag til frugtemballage, hvor man blandt andet kombinerer papir og plast.

Frugt udgør i det hele taget et særligt problem, fordi især singlefamilier køber frugt i løssalg, men når forbrugerne mærker på frugten i butikken, beskadiger det frugten og gør den snavset, maset og trykket, så den henfalder meget hurtigere.

- Det forringer produktet i butikken med den forbrugeradfærd. Så hvis man ikke havde frugt i løssalg, ville varen være renere, og man ville kassere mindre frugt, siger Helle Antvorskov.

Mange køber bananer i løssalg, men modne bananers holdbarhed øges fra syv til 14 dage, bare ved at de er pakket ind i en pose, som fx økologiske bananer altid er. I denne emballage kombinerer man igen plast med papir, for at gøre emballagen mere 'spiselig' for kunderne. (Foto: Teknologisk Institut © Teknologisk Institut)

Forslag til bedre butiksindretning

Forskerne har undervejs også besøgt fødevareproducenter og butikker og set på, hvordan emballagen kan tilpasses, så madvarerne kan sættes op på en måde, så kunder og ansatte let kan se varerne, holdbarhedsdato og eventuelle skader på poser med frugt og grønt.

På den måde kan man fx sætte prisen ned på varer med kort holdbarhed eller skrammet emballage og lettere få varen solgt.

Rapporten med de 20 designideer til fødevareemballage kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside, og rapporten skal være et slags idekatalog til producenter, der vil udvikle nye emballagetyper.

Salat i portionsanretning kan gøre det nemmere at opbevare salaten rigtigt, så den ikke fordærver og må smides ud. Her er endnu et designforslag, som vi måske en dag vil møde i butikkerne. (Foto: Teknologisk Institut © Teknologisk Institut)
Facebook
Twitter