21,8 mio. kr. sikrer bioolie-produktion i Aalborg

Pengene skal gøre Danmark førende inden for bioolie og bane vejen for nye udenlandske partnere.

De aflange konservesdåse-lignende rør er Aalborg-anlæggets trykholder. De tynde rør er flere hundrede meter lange kapilar-rør, der giver et stort trykfald, når noget strømmer igennem dem. Så når olie-vand-blandingen ankommer med et tryk nær 300 bar, så giver det så megen modstand at strømme igennem kapilar-rørene og ud, at trykket reduceres til lidt over atmosfæretryk. Det er samme princip som i et køleskab. (Foto: Lasse Rosendahl- Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet © AAU)

I 2050 kører vi måske rundt med bæredygtigt biobrændstof i tanken på bilen, brygget på dansk forskning.

Siden maj har forskere på Aalborg Universitet produceret adskillige liter bioolie på et nyt anlæg, der blandt andet skal anvendes i projektet 'C3BO - Center for BioOil'.

Projektet er ét af 14 danske projekter, der netop har fået tilsagn om støtte fra Det Strategiske Forskningsråds særlige pulje for bæredygtig energi og miljø. 21, 8 millioner kroner betyde, at forskningen kan fortsætte.

Dejligt at komme gennem nåleøjet

- Det er en kæmpe anerkendelse at komme igennem nåleøjet, hvor andre synes, at der er et tilstrækkeligt højt niveau og potentiale i vores arbejde til, at vi skal have penge.

Det siger lederen af bioolie-projektet, professor Lasse Rosendahl, til dr.dk/viden.

Olie af al slags biomasse

I flere år har forskere ved Aalborg og Aarhus Universiteter sammen med det private firma Steeper Energy udviklet en metode, der kan omdanne alt organisk materiale - også vådt - til bioolie ved at varme materialet op til omkring 400 grader under højt tryk.

Det geniale ved bioolien er ifølge forskerne, at olien kan raffineres stort set som almindelig råolie.

Og så kan produktet i princippet fyldes direkte på en bil, et skib eller et fly uden omstilling at motorer.

Bioolien skal være ens uanset biomasse

Men forskerne mangler at finde den helt præcise opskrift til produktion af bioolie, så man altid ved, hvordan den skal produceres, selv om biomassen er forskellig fra gang til gang.

- Grundlæggende leder vi efter det optimale - den bedst mulige kvalitetsolie, og hvordan vi får mest muligt ud af biomassen, siger Lasse Rosendahl.

Forskerne har to gange tidligere forgæves søgt Det Strategiske Forskningsråd om penge. Nu har nye resultater sammen med det nye anlæg overbevist omverdenen om, at metoden virker.

Løftestang til udenlandsk samarbejde

Pengene sikrer ikke bare, at forskningen kan udbygges.

Bevillingen kan også være en hjælp, når Aalborg Universitet søger om penge i EU's nye store forskningspulje Horizon 2020, der netop er blevet søsat.

Og når universitet skal finde nye 2020-partnerskaber i Europa, siger Lasse Rosendahl:

- Det er en forskningsmæssig ballast, at det nationale forskningsråd støtter os. Det er klart, at det er en løftestang. Vi får en volumen, der gør, at vi bliver interessant under et udvælgelsesforløb.

Tredje gang var lykkens gang. Aalborg Universitets bioolie-projekt får nu støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. På billedet ser du lederen af projektet, professor Lasse Rosendahl. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
Facebook
Twitter