Indlandsisen smelter, og det skyldes klimaforandringerne. Det bliver endnu engang slået fast af ny dansk forskning, der har undersøgt isen fra 1975 til 2014 - længere tid end nogensinde før.

Og målingerne tyder på, at noget var riv rav ruskende galt i Arktis helt tilbage i 2003 - og er accelereret siden.

Vi kan se, at der siden 2003 er kommet flere kraftige højtryk over indlandsisen, som låser jetstrømme fast over indlandsisen. Det sender varm luft op sydfra og giver ekstreme afsmeltninger.

Andreas Ahlstrøm, Geus

Målinger fra det såkaldte Tasersiaq-bassin i det sydvestlige Grønland giver nemlig et helt nyt indblik i, hvad der er sket og stadig sker med indlandsisen, og hvornår det for alvor begyndte at gå skævt.

- Vi kan se, at der siden 2003 er kommet flere kraftige højtryk over indlandsisen, som låser jetstrømme fast over indlandsisen. Det sender varm luft op sydfra og giver ekstreme afsmeltninger. Ændringerne i de atmosfæriske cirkulationer forklarer de forandringer, vi ser på indlandsisen, siger videnskabelig chefkonsulent Andreas Ahlstrøm fra GEUS.

Målingerne passer perfekt med de modeller for klimaforandringerne, som ligger til grund for de store rapporter som fx IPCC og SWIPA.

Og konklusionen her er klar: Arktis smelter med uhørt hast på grund af menneskelig aktivitet.

Unik og rekordlang måleperiode

Forskerne har fulgt isen gennem en længere periode end nogensinde før.

- Den lange måleserie giver os en unik chance for se, hvordan isafsmeltningen har udviklet sig. Det er den eneste observerede tidsserie for isafsmeltning i Grønland, der går ud over den 30-års standardperiode, man normalt anvender, når man taler om klima, siger fagkoordinator Dorthe Petersen fra Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ).

Standardperioden på cirka 30 år baserer sig på satellitmålinger, som af gode grunde ikke løber længere tilbage i tid.

Forskerholdet tæller udover ASIAQ klimaeksperter fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

I videoen herunder forklarer Andreas Ahlstrøm, hvad forskernes målinger i Grønland viser:

Underground_Channel_11_video.mp4

Varm luft sydfra

Målingerne fra 1975 og frem leverer vigtig dokumentation for en udvikling, som forskerne hidtil har været henvist til at forklare med modeller og gætterier.

- Det er første gang, at vi har kunnet påvise klimaets langsigtede påvirkning af indlandsisens afsmeltning ud fra observerede data. Tidligere måtte vi tro på computermodeller, siger Andreas Ahlstrøm.

Nu véd han og kollegerne, at varm luft fra syd har været hård ved indlandsisen. Og at det for alvor tog fart for omkring 15 år siden.

- Vores analyse viser, at den markante stigning i isafsmeltningen efter 2003 er forbundet med en ændring i den atmosfæriske cirkulation, hvor luftmasserne i højere grad kommer fra sydligere breddegrader end tidligere. Og det er denne mere varme luft, der får isen til at smelte, forklarer Andreas Ahlstrøm.

Dorthe Petersen fra ASIAQ ved en målestation i Tasersiaq i Sydvestgrønland - sammen med en polarræv. (© ASIAQ)

80 procents stigning fra et år til det næste

Ændringen fra 2002 til 2003 var ifølge Andreas Ahlstrøm pludselig og markant. Forskellen fra det ene år til det næste var på 80 procent. Så meget mere smeltevand kom der.

Den nye viden fra målingerne vil også blive brugt til at forbedre de modeller, som forskerne benytter, når de vurderer indlandsisens udvikling, fortæller Andreas Ahlstrøm.

Sammen med resten af det dansk-grønlandske forskerteam har han netop offentliggjort de nye fund i det internationale tidsskrift Science Advances.

  • Afstrømningen fra det 6500 km2 store Tasersiaq-bassin i Sydvestgrønland består især af smeltevand fra indlandsisen.
  • Mængden af smeltevand begyndte at stige brat fra 2002 til 2003, fordi der kom mere varm luft sydfra.
  • Den nye forskning præsenterer for første gang 40 års målinger af smeltevandsafstrømningen fra indlandsisen på baggrund af målinger fra 1975-2014.
  • Forskerteamet er sammensat af eksperter fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).