75 mio. til nye vindmøller - 1,7 mio. til vindmøllestøj

Vindmølle-modstandere forsøger at få politikerne til at kræve en rigtig sundhedsundersøgelse.

Kræftens Bekæmpelse har fået penge till en registerundersøgelse, baseret på nationale registre, og ikke målinger, spørgeskemaer eller undersøgelser blandt naboer til vindmøller. (Foto: Helge Røjle © DR)

Danmark satser meget på, at vi i fremtiden får en del af vores energi fra vindmøller. Lige før jul fik fire forskningsprojekter næsten 75 millioner kroner til forskning i vindmøller.Tallet skal holdes op imod, at tre ministerier har givet 1,7 mio. til en registerundersøgelse, der skal vise, om støjen kan gøre mennesker syge.Naboer til vindmøller er rystede over det. De føler, at de bliver syge af støjen fra vindmøllerne. Og derfor ønsker de at få lavet en egentlig medicinsk undersøgelse af støjens mulige gener.Forskning og vindmølleindustriI sidste uge mødte en række naboer til vindmøller Folketingets Miljøudvalg for at bede om hjælp.

Og nu har en af vindmøllemodstandernes talspersoner, Greta Gallandy-Jakobsen, skrevet til Folketingets Finansudvalg.Hun peger i brevet på, at vindmølleindustrien og deres interesseorganisationer er involveret i et bestemt forskningsprojekt.Brug for at blive hørtProjektet går ud på, at man skal lave en slags drejebog for, hvordan man håndterer vindmølleprojekter på en god måde, hvor man blandt andet lader borgerne komme til orde og undgår lokal vrede.

Greta Gallandy-Jakobsens brev er stilet til formanden og næstformanden for Finansudvalget, Sofie Carsten Nielsen (De Radikale) og Kristian Thulesen Dahl (DF).'Jeg vil bede jer om at hjælpe os danske borgere, der er ved at miste tilliden til vores politiske system. Vi har brug for akut hjælp til de ramte borgere, her og nu og en seriøs og grundig undersøgelse over vindmøllernes indvirkning på mennesker. Vi har ikke brug for spin, vi har brug for rimelighed og retfærdighed', skriver Greta Gallandy-Jakobsen.Bittesmå imod et kæmpe systemGreta Gallandy-Jakobsen siger til dr.dk/viden, at hun håber, at brevet vil få politikerne til at reagere.- Alle er imod os bittesmå mennesker. Vi er oppe imod et kæmpe system, siger Greta Gallandy-Jakobsen.

Facebook
Twitter