8 millioner ton plast ender årligt i havet

Bedre affaldshåndtering kan løse omfattende forureningsproblem i havene.

Det vil formentlig være umuligt at rense havet for plast. I stedet skal man sikre, at affaldet ikke ender i havet, mener forskerne. (Foto: iStock © fergregory © iStock © fergregory)

Millioner af små stykker plast driver rundt på verdenshavene ved hjælp af havstrømme. Og plastikforureningen skader alt fra store havdyr som hvaler over fisk og ned til de mindste zooplankton.

Hidtil har forskere forgæves forsøgt at beregne, hvor megen plastik der flyder rundt på verdenshavene ved at sejle rundt på oceanerne og tage prøver på

havoverfladen
. Oveni tager de undersøgelser ikke højde for plastikforureningen på havbunden. Nu har amerikanske forskere i stedet regnet på, hvor megen plastik havene får tilført inde fra land hvert år.

Det afslører et omfattende forureningsproblem, men samtidig har forskerne et bud på, hvordan man kan løse en stor del af problemet, skriver University of California.

Fem affaldsposer med plast for hver 30 cm

Det er forskere fra University of California i Santa Barbara, der står bag forskningen, der er

offentliggjort
i tidsskriftet Science.

De har kigget på 192 lande med

kyststrækninger
og fundet frem til, at 8 millioner ton plastik i 2010 endte i havet. - 8 millioner ton svarer til at finde fem indkøbsposer fyldt med plastaffald for hver fod (cirka 30 cm, red.)
kyststrækning
i de 192 lande, vi undersøgte, siger Jenna Jambeck, der er lektor i miljøteknik og nu ansat ved University of Georgia.

Forureningskilder til havet

Ifølge forskerne kan tallet svinge mellem 4,8 og 12,7 millioner ton. Det er langt mere end den samlede mængde plast, man hidtil har rapporteret flyder rundt i havene.

Forskerne er gået ud fra, at forureningen stammer fra mennesker, der bor inden for 50 km fra kysten. Udgangspunktet er, at der blev skabt 275 millioner ton plastaffald i de 192 lande i 2010, og så har man indregnet alle kilder til forurening på havet, og hvor megen plastik der ad den vej endte i vandet.

Plastforurening i verdenshavene
Verdenskortet viser plastforureningen fra 192 lande med kyststrækninger. (Foto: University of California i Santa Barbara © University of California i Santa Barbara)

20 lande står for hovedparten af forureningen

Forskerne siger, at problemet især skyldes dårlig affaldshåndtering.

Forskerne kan også se, at 20 af de 192 lande står for 83 procent af plastaffaldet. Hvis de lande kan få styr på affaldet og halvere mængden af plastaffald gennem fx genanvendelse, vil det resultere i næsten 40 procent mindre tilførsel af plastaffald til havene.

Gå efter bedre affaldshåndtering

- Storstilet fjernelse af plastaffald på havet kommer ikke til at være omkostningseffektivt, og det er sandsynligvis også umuligt, siger Roland Geyer, der er lektor på University of California.

- Det betyder, at vi skal forhindre plastik i at komme ind havene i første omgang gennem bedre affaldshåndtering, mere genbrug og genanvendelse, bedre produktdesign og anvendelse af nye materialer, siger han.

Forskningsprojektet peger også på, at udvidet produktansvar for

producenter
kan være med til at
begrænse
problemet.

Samtidig anbefaler forskerne, at man tager højde for forureningsproblemet i udviklingslande i takt med, at

infrastrukturen
bliver forbedret. De mener også, at ilande bør stoppe med brug af engangsplast.

Facebook
Twitter