Affaldsprojekt skal gøre Roskilde ren

Skidtet flyder på festivalens teltpladser. Nu undersøger DTU-studerende årsagen til svineriet.

Vincent Maklawe Essonanawe Edjabout, ph.d.-studerende til venstre, og seniorforsker Alessio Boldrin fra DTU Miljø kigger på affald på en af teltpladserne på Roskilde Festival. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

I en krog på Roskilde Festival er en ung kvinde iført hvid beskyttelsesdragt, støvmaske og handsker i gang med at sortere poser med affald i fraktioner med glas, metal, pap, brandbart affald osv.

Poserne er hentet på festivalens forskellige teltpladser som et led i et affaldsprojekt, som studerende fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har gang i.

Trods en stor indsats fra festivalens side gennem mange år, bliver problemerne med affald ved med at vokse. Nu håber man, at en større kortlægning af affaldsproblemerne kan være med til at løse problemet.

Affald og mennesker på Roskilde
  • Roskilde Festival breder sig over et areal på 1.576.000 m², svarende til 215 fodboldbaner.
  • Campingområdet fylder 940,000 m²
  • Der er omkring 130.000 mennesker på Roskilde Festival i 2014. 20.000 har endagsbilletter.
  • Befolkningstætheden på Roskilde Festival er større end i storbyer som Hong Kong og Shanghai
  • Der er 2500 skraldespande i området - og der bliver brugt omkring 200.000 affaldsposer under festivalen.
  • Affaldet sorteres i 13 kategorier.
  • I 2010 blev omkring 1600 tons skrald indsamlet.
  • 93 procent af affaldet er brændbart skrald, der ender på forbrændingen og bliver til el og varme for borgerne i Roskilde.
  • Hver festivalgæst producerer omkring 23 kg skrald.

Kilde: Roskilde Festival

Problemet er opstået over årene

For 15-20 år siden var der ikke problemer med affald på festivalen, men går man en tur rundt på teltpladserne, flyder affaldet på græsset - i hvert fald nogle steder.

Roskilde Festival har oprettet særlige affaldsstationer, for at det skal være let for festivalgæsterne at aflevere deres sorterede affald. Men affaldsstationerne bliver ikke brugt.

- Folk er ikke så villige til at samarbejde om at fjerne affaldet og holde rent. Men der er stor forskel på de forskellige teltpladser på festivalen. Nogle holder rent, andre gør ikke, siger seniorforsker Alessio Boldrin på DTU Miljø.

Kunsten er at finde ud af, hvorfor der er den forskel på festivalgæsterne.

Forskel på folks affaldsvaner

DTU-folkene er rundt på teltpladserne for at spørge til, hvorfor gæsterne holder rent eller ikke gør det. De spørger også om, hvad der skal til, for at gæsterne vil aflevere affaldet.

Måske er der for langt til affaldsstederne? Måske er der ikke blevet informeret godt nok om, at man selv skal aflevere affaldet? Måske kan festivalgæsterne ikke finde affaldsstationerne?

Måske handler det bare om, at de ikke gider? Mens andre altså godt gider.

Oprydningen koster Roskilde Festival mange penge, når teltlejrene bliver forladt engang i løbet af mandagen.

Tæller forladte telte

Til den tid går DTU-folkene rundt på pladsen og kigger på affald igen. De tæller telte for at se, om der er forskel på, hvor mange telte der bliver efterladt i de beskidte områder i forhold til i de rene områder.

- Der er i hvert fald stor forskel på kvaliteten af telte i rene områder og beskidte områder, siger ph.d.-studerende Vincent Maklawe Essonanawe Edjabout, mens dr.dk/viden går en tur rundt på campingområderne sammen med ham og Alessio Boldrin.

Unge mennesker sviner

Affaldet flyder især på teltpladserne med mange unge mennesker. Festivalen har et korps, der kører ud og henter affald i områderne, når det bliver for slemt.

- Men det optimale vil være, at folk selv sorterer og afleverer affaldet. Og når du spørger folk om affald, vil mange rigtig gerne holde rent, men meget få vil tage initiativ til at holde rent, forklarer Alessio Boldrin.

Nogle teltpladser er rene, fordi festivalgæsterne dér har lovet at holde rent.

Fx er et område forbeholdt højskole- og efterskoleelever, og der bruger man en time hver morgen på at samle affald ind.

En studerende på DTU er i gang med at sortere affald. Der er kedelige oplevelser undervejs som poser med afføring. Det er noget, som man normalt ikke ser i affaldsposer, siger forskerne. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Affald minder om knuste ruder

Det er Roskilde Festivals ambition, at de rene områder skal brede sig.

Og der skal man huske at sammenligne affald med knuste ruder, forklarer Alessio Boldrin.

Tilbage i 1970'ernes USA beskrev politiet for første gang teorien om knuste vinduer. Hvis en rude er smadret, gider folk ikke passe på og smadrer måske selv ruder, fordi det åbenbart er lige meget ...

- Det samme gælder affald. Hvis affaldet flyder alle steder, bliver man ligeglad med at holde rent og sviner selv, siger Alessio Boldrin.

Noget for noget virker i andre lande

Men når folk ikke er meget for at tage initiativ til at holde rent, hvad gør man så?

Ifølge Vincent Maklawe Essonanawe Edjabout har festivaler i USA og Storbritannien ikke tilsvarende problemer med affald.

Der bruger man metoden 'noget for noget'. I Storbritannien får man måske en kop te, når man afleverer affaldet.

- Man har indført initiativer, der skal opmuntre folk til at holde rent. Det er måske noget, som Roskilde kan bruge, siger Vincent Maklawe Essonanawe Edjabout.

Rapport er klar i august

I løbet af august måned er DTU klar med affaldsrapporten med anbefalinger til Roskilde Festival.

- Umiddelbart tænker jeg, at problemet med affald er en kombination af festivalgæsternes personlige holdninger til affald og infrastrukturen - altså adgangen til at komme af med affaldet, siger Alessio Boldrin.

En studerende på DTU er i gang med at sortere affald. Der er kedelige oplevelser undervejs som poser med afføring. Det er noget, som man normalt ikke ser i affaldsposer, siger forskerne. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)