Antibiotika-overforbrug: Nu tager FN affære

Misbrug af antibiotika kan føre til resistens, så vi ikke kan kurere livstruende sygdomme. Dansk forsker og kolleger håber, at verdens lande går med til bindende mål.

Bakterier kan udvikle resistens mod antibiotika. (Foto: © Leigh Prather, Leigh Prather og Scanpix Iris)

Der bruges alt for meget antibiotika på verdensplan - til både dyr og mennesker. Det øger risikoen for, at der opstår resistens, så bakterierne ikke længere kan bekæmpes hos mennesker og dyr, der så dør af sygdommene.

FN’s sundhedsorganisation WHO har i flere år advaret mod problemet med antibiotika-resistens.

I november 2015 chokerede kinesiske og britiske forskere hele verden med fundet af et bestemt gen - MCR-1 – der gør bakterier modstandsdygtige over for vores mest effektive antibiotika. Det sætter reelt menneskeheden i fare, fastslog de.

Nu sætter FN så for alvor problemet på dagsordenen i forbindelse med FN’s generalforsamling i denne måned.

Landbrug og sundhedssektoren må holde for

Den 21. september holder FN et møde om antibiotikabrug. Målet er, at FN’s lande bliver enige om en deklaration, der skal sikre, at antibiotika kan blive ved med at være til gavn for syge mennesker og dyr.

Peter Søgaard Jørgensen, forsker ved Videnskabernes Selskab i Stockholm, arbejder med at beskrive problemet. Og han har sammen med kolleger netop udgivet en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature - forud for FN-mødet.

Han forklarer, at man er nødt til at sætte ind mod antibiotikakrisen på tværs af samfundet både inden for landbrug og fødevarer og inden for sundhedsområdet.

- Det er virkelig vigtigt at understrege, at vi ikke kan løse problemet ved bare at tage handling i én sektor i samfundet, siger Peter Søgaard Jørgensen til Orientering på P1.

- Generelt set håber vi, at topmødet sætter fokus på at forbedre vores brug af antibiotika i sundhedssystemet. Og vi håber i høj grad også, at der bliver sat ind overfor problemet inden for landbruget, siger han.

Antibiotika bliver brugt som vækstfremmer

I USA bliver op imod 80 procent af antibiotika brugt inden for landbruget. En af årsagerne er de effektive produktionsforhold i landbruget, hvor der er flere dyr på mindre areal. Det betyder, at infektioner spredes lettere. Og derfor bliver hele besætninger medicineret i stedet for få dyr.

Et stort problem er også, at man for lang tid siden fandt ud af at bruge antibiotika som vækstfremmer. Når der kommer en lille koncentration af antibiotika i foderet til dyrene, fremmer det væksten.

- EU forbød de fleste antibiotika i foder for 10 år siden, men der står EU stadig ret alene. Så det er et af de virkelig vigtige punkter, hvor der er behov for handling på topmødet, siger Peter Søgaard Jørgensen.

Folk kan købe antibiotika uden recept

Desuden kan man i mange lande – i modsætning til i Danmark - gå direkte ind fra gaden og købe antibiotika på et apotek uden recept.

Det øger risikoen for misbrug, idet folk let kan tage antibiotika, når de bliver syge uden at få tjekket, om det reelt er en behandlingskrævende infektion.

Oveni har man i lav- og mellemindkomstlandene i mange år forsøgt at skabe de samme forhold med antibiotika som basal hygiejne, sanitet og vacciner har skabt i højindkomstlandene.

- Og det kan den her ressource ikke stå for med massivt forbrug. Så når man prøver at skabe store fremskridt alene ved hjælp af antibiotika, ser vi, at der hurtigere opstår resistens, siger Peter Søgaard Jørgensen.

Multiresistente gener spreder sig lynhurtigt

Han peger også på, at med globaliseringen vil multiresistente bakterier hurtigt brede sig i verden, så det bliver aldrig et isoleret problem i bare ét område geografisk.

- Hvis der opstår resistens i Indien, Kina eller USA, så ved vi, at det er et spørgsmål om tid, før det specifikke gen også vil findes i Europa, siger Peter Søgaard Jørgensen.

Han forklarer, at det er vigtigt at erkende, at langt de fleste bakterier på Jorden har en gavnlig funktion.

Det gælder i vores krop, hvor bakterier styrer fordøjelsessystemet og immunforsvaret. Men også ude i miljøet, hvor mikroorganismer styrer forskellige processer, som gør, at vi kan leve på denne planet.

Derfor skal vi ikke bare bekæmpe bakterier, når det ikke er nødvendigt.

Håber på bindende antibiotika-mål

Forskerne har store forhåbninger til FN-topmødet.

- Vi håber, at der kommer så bindende mål som muligt, så det ikke bliver en udvandet deklaration, hvor man bare snakker om problemet, siger Peter Søgaard Jørgensen.

- Det vil især være vigtigt på global plan at udfase brugen af antibiotika som vækstfremmer, for det vil være et konkret skridt. Og så handler det om at skabe bedre finansieringsmuligheder i forhold til hygiejne og sanitet i udviklingslandene, siger han.

Læs mere i den kommentar - Use antimicorbials wisely - som Peter Søgaard Jørgensen sammen med Didier Wernli og kolleger netop har fået udgivet i Nature.

Derfor udvikler bakterier resistens

  • Bakterier forsøger ligesom menneskets og dyrs immunforsvar at bekæmpe de farer, der angriber dem.

  • Når mennesker og dyr bliver ramt af infektionssygdomme, udskriver læger og dyrlæger ofte bredspektrede antibiotika, der som navnet antyder, forsøger at ramme en række forskellige bakterier.

  • Hvis medicinen ikke egner sig til infektionen eller dosis er for lav (fx hvis patienten stopper med behandlingen før tid), overlever nogle af bakterierne måske. Bakterierne kan risikere at blive multiresistente overfor den type medicin.

  • Hvis man tager medicin uden at det er nødvendigt, får bakterierne også mulighed for at udvikle resistens.

  • Bakterier kan overføre deres resistens til andre typer bakterier.

  • Hvis det sker, bliver det umuligt at bekæmpe infektioner, som vi i dag betegner som harmløse.