Bagom soja- og palmeolie-sagen

Overblik over sagen med sojabønner og palmeolie, der skader mennesker, dyr og klimaet.

I 2011 fortæller det uafhængige danske researchcenter DanWatch, at produktionen af sojabønner i Sydamerika er forbundet med stor sundhedsmæssig risiko for lokalbefolkningen.

Centret viser tal frem fra myndighederne i den argentinske provins Chaco. Der er et stigende antal mennesker ramt af leukæmi, andre former for kræft, svulster, spontane aborter og misdannelser.

Desuden bliver regnskoven fældet for at give plads til marker med sojabønner. Det skader dyr og planter. Og påvirker CO2-regnskabet negativt.

DanWatch påpeger, at produktionen af palmeolie i Asien også koster regnskov og ødelægger levesteder for truede dyrearter.

Fødevareministeren beder forskere undersøge sagen

Fødevareminister Mette Gjerskov (Socialdemokratiet) bliver kaldt i åbent samråd af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 16. november 2011 omkring sprøjtede sojabønner.

Efter samrådet beder fødevareministeren forskere på Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet klarlægge problemets omfang med sydamerikanske sojabønner og palmeolie fra Asien.

Rapporten konkluderer at der er problemer

I april 2013 er rapporten klar, og forskerne konkluderer, at der er problemer med både sojabønner og palmeolie.

Danske landmænd importerer årligt 1,5 millioner tons sojabønner fra Sydamerika. Det svarer til, at foderet til danske dyr, primært svin, lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland i Sydamerika.

Markerne med sojabønner bliver sprøjtet med flere slags pesticider, der er forbudt i EU, fordi de skader naturen og kan gøre folk alvorligt syge.

Rapporten henviser også til sundhedsproblemerne.

Det ligner næsten en dansk mark, men er en sojamark i Argentina. (Foto: Alfonso- Wikimedia Commens © Wikimedia Commons - Alfonso)

Landbrug & Fødevarer vil certificere 3-4 procent

Administrerende direktør i landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer Søren Gade melder straks ud, at man vil gå over til certificeret sojabønner, altså foder der er produceret bæredygtigt.

Det viser sig, at Landbrug & Fødevarer kun taler om at certificere 3-4 procent af importen.

Begrundelsen er, at certificeret soja koster mere, at det kan true konkurrenceevnen, hvis svinekødet bliver dyrere, at det kan koste job, og at forbrugerne ikke vil betale mere for svinekødet.

Indkalder parterne til møder

Efter rapportens offentliggørelse har fødevareministeren holdt møder med NGO'er, fødevareproducenter, supermarkedskæder og landmændenes organisationer for at finde ud af, hvad man kan gøre.

I september bliver Karen Hækkerup (Socialdemokraterne) ny fødevareminister. Hun indkalder parterne til et møde mandag den 28. oktober.

Hvad vil I gøre? spørger ministeren

Deltagerne har fået lektier for hjemme.

Deltagerne skal på mødet forklare, hvordan deres organisation sikrer, at palmeolie og soja er ansvarligt produceret.

De skal også fortælle om, hvilke initiativer de vil tage de næste 12 måneder for at sikre ansvarlighed i forhold til indkøb af soja og palmeolie.

Regeringen vil have certificeret soja

Den danske regering med fødevareminister Karen Hækkerup og udviklingsminister Christian Friis Bach (De Radikale) gør klart, at regeringen går efter, at al import af sojabønner og palmeolie bliver 100 procent certificeret.

På mødet bliver man enig om at bruge de næste måneder på at komme til bunds i, hvad indkøbspolitikken går ud på. Og hvad man reelt kan gøre: politisk, indkøbsmæssigt og samarbejdsmæssigt.

Fx er Storbritannien og Holland kommet langt med certificering af palmeolie og sojabønner. I Holland deles staten, virksomheder og producenter økonomisk om ansvaret.

Det er målet, at man i Danmark i begyndelsen af 2014 er klar med en plan for, hvad man gør med import af soja og palmeolie i de kommende år.

Det ligner næsten en dansk mark, men er en sojamark i Argentina. (© NaturErhvervstyrelsen)

Planer om flere grise i Danmark

Fødevareministeriet har også sat gang i planlægningen af en ny form for bæredygtig svineproduktion kaldet Projekt Månegris. Der lever grise i helt lukkede staldsystemer, der ikke belaster det omkringliggende miljø.

Hvis månegrisen bliver til virkelighed, vil det betyde, at danske svineproducenter i fremtiden skal producere mange flere grise end i dag.

Det vil kræve endnu mere foder til grisene, end det som foderstofsselskaberne importerer i dag.

Øverst i artiklen kan du se et indslag, som TV Avisen bragte søndag den 27. oktober 2013, dagen før at parterne mødtes hos Karen Hækkerup for at tale om sojabønner og palmeolie.

Facebook
Twitter