Banedanmark: Luften er meget renere på Nørreport nu

Men dieseltog forurener stadig den underjordiske togstation. Kommunen får snart tal for luftkvaliteten.

Fjerntogsperronen er renoveret med ny belægning og nyt lys, selve betonkonstruktionen er renoveret, og så er der sat et nyt ventilationssystem op på perronen, der ifølge Banedanmark er 75 procent mere effektivt end det gamle anlæg. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

Torsdag formiddag venter pendleren Marianne Steen fra Østerbro i København på toget på fjerntogsperronen på Nørreport Station. Hun bor på Østerbro, og hver dag pendler hun med toget fra Nørreport og til Roskilde. Hun kommer altid i sidste øjeblik ned på perronen, for hun vil gerne undgå at opholde sig for meget på den, forklarer hun DR Viden. Der lugter af dieselos, selv om stationen i april 2014 genåbnede efter en renovering, der blandt andet indebar et helt nyt og mere effektivt ventilationsanlæg.

- Luften er klart blevet lidt bedre. Man kan godt mærke, at luften bliver hurtigere renset, men jeg kommer herned så sent som muligt, forklarer Marianne Steen.

Luftforeningen slog partikelmåler ud

Luftforureningen på Nørreport Station var hovedårsagen til, at man besluttede at ombygge stationen. Talrige målinger havde vist, at den var helt gal.

Et af DSB’s dieseltog udledte fx så meget sundhedsskadelig ultrafin partikelos, da det kørte gennem den underjordiske togstation, at en partikelmåler nåede maksimum og måtte give op, da DR Nyheder i juni 2013 målte luftkvaliteten på perronen. Måleren stoppede ved 500.000 pr. kubikcentimeter, mens dieseltoget holdt på perronen. 500.000 svarer til, at der var 100 gange flere skadelige partikler på Nørreport end i Frederiksberg Have samme dag. Et par måneder senere gik byggeriet i gang, og fjerntogsperronen blev lukket af, mens betonkonstruktionen blev renoveret, og man udskiftede ventilationsanlægget.

Måler på luftkvaliteten

Hvordan går det nu med luftkvaliteten? - Umiddelbart vil Banedanmark, der er ansvarlig for anlægget, ikke konkludere noget endnu, da vi kun lige har påbegyndt dokumentationsperioden for måleprogrammet, siger byggeleder Henrik Vincentsen.

- Men vi har gennem knap et halvt år målt på luftkvaliteten, mens ventilationsanlægget er blevet indreguleret, og på baggrund af disse målinger har vi en klar indikation af, at anlægget kan levere en luftkvalitet, som opfylder grænseværdierne i det oprindelige påbud, forklarer han.

Påbud trukket tilbage

Oprindeligt havde Københavns Kommune givet et påbud, som Banedanmark, DSB med flere skulle opfylde i forhold til luftkvaliteten. Men Natur- og Miljøklagenævnet trak påbuddet tilbage under byggeriet blandt andet efter klager fra DSB, fordi kommuner ikke har magt til at udstede et påbud på forhånd. Man er nødt til at kende kvaliteten først – gennem målinger. I stedet blev påbuddet erstattet af et undersøgelsespåbud.

- Hvis man holder sig til de grænseværdier, der var i det oprindelige påbud, er det vores klare opfattelse, at vi kunne opfylde de grænseværdier, siger Henrik Vincentsen.

Markant forbedret luftcirkulationen

Ventilationsanlægget kan udskifte 220.000 m3 luft i timen på den 200 meter lange perron. Det svarer ifølge Banedanmark til 75 procent mere luft end det gamle anlæg. Og dermed får man lavere koncentrationer af partikler og luftforurening.

- Konstruktionen nede på stationen er, som den er. Der skal være plads til tog, perron og passagerer, og det efterlader et vist rum til ventilation. Vi har bygget det størst mulige anlæg på fjerntogsperronen, som vi kunne. Og det giver en markant forbedret luftcirkulation, siger Henrik Vincentsen.

Tidligere var der fx områder på perronen, der var dårligere ventileret. I dag får man en mere jævn luftkvalitet.

De 11 høje rør er 'skorstene' otte meter høje. 5 rør sender byluft ned på fjerntogsperronen, og seks sender luft op fra perronen. I alt 220.000 m3 luft i timen. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

Der kører stadig dieseltog

Anlægget trækker københavnerluft ned oppe fra byrummet og sender dieselosen op i byrummet gennem 11 otte meter store rør – skorstene – der står oppe på stationspladsen. Osen på perronen bliver suget op og væk fra de rejsende.

Men selve kilden til forurening er uændret, for der kører stadig dieseltog gennem den underjordiske station, og dermed er forureningsmængden formentligt uændret i forhold til tidligere.

Valget stod mellem filtrering og udskiftning

Banedanmark havde to muligheder, da man skulle vælge nyt luftanlæg til stationen. Skulle man rense luften, eller udskifte luften? Man valgte udskiftningen af luften af flere årsager, forklarer Henrik Vincentsen:

- Hvis vi filtrerer luften herinde, og det er de samme tog, der kører i resten af landet, så er 200 meter som en dråbe i havet klimamæssigt. I den samlede volumen giver det ikke rigtig noget.

- Derimod kan vores ventilationsanlæg flere ting. Hvis der opstår brand, kan man så at sige vende indblæsningen af luft om til udsugning, så man kan suge røg ud, siger han.

Luftmålinger er på vej til kommunen

Dermed vil Brandvæsenet have mulighed for at styre røgen, og i tilfælde af brand har man ofte brug for at kunne udskifte store mængder luft hurtigt. Hvis man skulle filtrere luft, ville man ikke kunne flytte store mængder luft.

- Samtidig får det den samme effekt for passagererne, der står på perronen, om vi filtrer eller udskifter luften, siger Henrik Vincentsen.

Undersøgelsespåbuddet på fjernperronen på Nørreport Station vil sige, at Banedanmark laver en masse undersøgelser til myndighederne, som de skal forholde sig til. Banedanmark kører tests på ventilationsanlægget, og man er ved at samle op på dem i form af målingerne, så man får et anlæg, der kører bedst muligt i forhold til togbelastningen på alle tider af døgnet.

Kommunen skal tjekke grænseværdier

Hans Christian Karsten er centerchef for Københavns Kommunes Center for Miljøbeskyttelse. Hans forvaltning skal se på måleresultaterne fra Banedanmark og holde dem op imod de internationale standarder for luftforening.

- Når vi får målingerne, må vi se, om der er problemer i forhold til grænseværdier, i givet fald hvilke problemer der er, og så hvad man kan gøre ved dem, siger Hans Christian Karsten.

Han peger på, at der fx kan være forskellige typer af luftforurening på en perron. Kommunen er også klar over, at det tager tid at ’køre et udluftningsanlæg ind’, så man finder den optimale måde at skifte luften ud på. Samtidig vil man som rejsende altid kunne mærke osen i luften.

Det springende punkt – farligt eller ej?

- Det er klart, at når der kører et dieseltog gennem stationen, vil der i en kort periode være en forhøjet koncentration af dieselos i luften, uanset hvor godt man skifter luften ud. Vores målsætninger er at skifte så meget luft ud så hurtigt som muligt, siger Hans Christian Karsten.

Luften på perronen er en blanding af dieselos og luft fra København.

- Det springende punkt er, om luften er et sundhedsproblem for mennesker på perronen. Samtidig skal man huske på, at folk kun står der, når de venter på toget. Det er altså ikke en luft, som vi forventer at have ude på gaden, siger Hans Christian Karsten.