I går blev 191 lande fra International Civil Aviation Organization enige om at reducere udledningen af kuldioxid fra flytrafikken.
Samtidigt er NASA i fuld gang med at skabe nye eksperimentelle fly, der skal demonstrere hvordan fremtidens flytrafik kan blive "grøn".
Organisationens mål er at reducere USA's kommercielle flyflådes udledninger med over 50 procent og samtidigt reducere støjgenerne fra flyene til halvdelen af niveauet for de mest støjsvage fly i luften i dag.
Fem flykoncepter på vej
Fire amerikanske virksomheder er blevet udvalgt til at udvikle fem nye eksperimentelle fly - såkaldte X-planes.
Aurora Flight Sciences, Dzyne Technologies Incorporated, Lockheed Martin og Boeing skal alle indsamle data og finde ud af hvordan problemet skal løses rent teknisk og økonomisk at bygge flykoncepterne i stor skala.
- Ved at sætte disse entreprenører i gang med at indsamle information nu vil det hjælpe os med hurtigt at gøre fremskridt, når vi er klar til at bygge selve de her X-planes, siger Ed Waggoner, NASA's Integrated Aviation Systems Program Director i en pressemeddelelse.
Hvert selskab skal i detaljer specificere kravene til hver deres eksperimentelle designs, som skal kunne levere to til tre timers subsonisk flyvning - og kunne flyve mindst to testflyvninger om ugen i løbet af et ét år langt forskningsprojekt.
Flyene skal efter planen i luften senest i år 2021.
Se de foreløbigt fem forskellige flydesigns i galleriet ovenfor.