BILLEDER Se det isfri Grønland

Professor Bo Elberling står bag en fotografisk dokumentation af permafrostens mysterier.

  • Billedet af de to fangere er taget en sen aftenstund, hvor fiskerne er på vej ud. Spørger man den lokale fanger, om han har mærket klimaforandringerne, siger han ja, jo måske. Derimod mærker han uforudsigeligheden i sin hverdag, fortæller Bo Elberling. Fangerne er en del af en virkelighed, der er uforudsigelighed, men som også giver nye muligheder. Hvad skal han satse på – den lille båd, som fiskerne sidder i eller kutteren ude til venstre i billedet, der pludselig kan bruges i havet? (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
  • Permafrost ikke er noget permanent. På billedet står Bo Elberling med et stykke permafrost, der består af is, mudder, luftbobler og mikroorganismer. På samme måde som permafrost klumpen smelter i professorens hånd, kollapser landskabet også ude i horisonten, forklarer han. Det medfører markante ændringer i landskabet, men kun i de øverste lag. (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
  • Når jorden tør op, dukker de tidligere eskimoers brug af landet også frem. Vidnesbyrd, der har ligget godt opbevaret i permafrosten, men som nu ødelægges af tøvejret. (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
  • Ud af møddingen stikker pludselig en fin lille udskåret legetøjskano. Man regner med at den er omkring 1000 år gammel. (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
  • Systemerne synes statiske, når man flyver over dem. Men der er masser af underliggende processer, der gør store gletsjere dynamiske, fortæller Bo Elberling. – Og vi vil gerne måle hvad der sker, fortæller han. Det er vigtigt at forstå materialevandringerne fra højderne og ned gennem deltaerne, helt ned i havet. En viden der kræver tålmodighed at opnå, men dynamikken er vigtig at forstå. (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
  • Landskaberne forandrer sig nogle gange under meget voldsomme begivenheder. Her en flod ved forskningsstation Zackenberg, hvor enorme vandmængder på meget kort tid har eroderet i fladskrænten. (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
  • Et overset element i permafrosten er planternes rødder, fortæller Bo Elberling. - Arktis bliver stadigt grønnere og man glemmer at måle på, hvad der sker under jorden, siger han. Når permafrosten tør, frigives kvælstof, og forsøg viser hvordan en række planter udnytter den pludseligt opståede ekstra næring og vokser mere end ellers. Det kan være med til at binde noget af det CO2, der ellers ville forsvinde op i atmosfæren, i takt med at permafrosten tør. (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
  • Grønland er ikke en ensartet størrelse og det er væsentligt huske hinanden på, siger Bo Elberling. – Vi befinder os på ekstreme klimazoner, hvor der, som her ved Kap Harald Moltke stationen i Nordøstgrønland, er polar ørken. (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
  • Og som her på en augustdag i Ipiutaq nær Grønlands sydspids, er frodigt og lunt. - Det er vigtigt at måle og monitorere på både Sydgrønland og Nordgrønland, understreger Bo Elberling. (Foto: Bo Elberling © CENPERM)
1 / 9

Grønland er hot. På flere måder. I takt med at det varmere klima afsmelter isen, dukker nye og hidtil ukendte landskaber og historiske vidnesbyrd op i permafrosten. Og i takt med at isen trækker sig tilbage, får landet en stadigt stigende international opmærksomhed. Såvel politisk som forskningsmæssigt. For forskningsmæssigt er Grønland særdeles interessant at følge Permafrosten er slet ikke så permanent og ændrer sig hele tiden. Det forsøger fotobogen Det isfri Grønland at illustrere. Siden grundforskningscentret Center for Permafrost (CENPERM) blev oprettet på Københavns Universitet i 2012, har dets leder Bo Elberling med sit kamera, nøje dokumenteret centrets forskning. Ideen er at illustrere Grønlands klimaændringer, både processer i lille skala, set i det mikroskopiske processer og vise det store overordnede billede, forklarer han til DR Viden. - Billederne skal hele tiden køre op og ned i skala og vise de processer der sker, fortæller han. Processer som vi taler meget om i resten af verden, men som grønlænderne ikke nødvendigvis oplever på samme måde. - Spørger du den grønlandske fanger om han har oplevet klimaforandringerne, siger han nej, fortæller Bo Elberling. Derimod mærker han uforudsigeligheden i vejret. En uforudsigelighed, der samtidig giver grønlænderne nye muligheder. For at forstå de processer, der lige nu foregår i Grønland, skal de ses både på molekylær niveau og i landskabernes panoramaer. Vi bad Bo Elberling udvælg en række eksempler, som han kommenterer herover.

Facebook
Twitter