Børn har krav på oplevelser i naturen

At få et forhold til naturen er lige så vigtigt som at kunne klare sig i trafikken, siger naturvejleder

Arkivbillede af børnehavebørn ved stranden i Skodsborg nord for København. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Har du børn, kender du sikkert følelsen af irritation over, når de absolut SKAL træde ned i den allerstørste vandpyt, lige inden de skal ind i bilen. Eller hvad med den stressede fornemmelse, når de hele tiden sakker 50 meter bagud på vej hen til Moster Oda, hvor de i øvrigt hele tiden skal samle alt muligt ulækkert op fra vejen? Eller hvad nu hvis I går der langs en grøft? Den SKAL børn jo hoppe over og er der så lidt is på, bliver det bare endnu mere irriterende. - Men også spændende for børnene, fastslår naturvejleder Thomas Neumann i Danmarks Naturfredningsforening til Natursyn på P1. - For så knager isen og holder den, eller holder den ikke?

- Og det værste der kan ske er, at børnene bliver en smule våde og så må de jo hjem og have tørt tøj på, fortsætter han.

Er halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre

Sammenlignet med den tid deres bedsteforældre brugte ude i naturen, er nutidens børns tid derude i det fri blevet halveret. Lange dage i skolen, masser af fritidsinteresser og en god del tid bag computere og tablets, skubber mulighederne for naturoplevelser hen til weekenden, hvor turen i skoven er i hård konkurrence med biografen, oplevelsescentret, den zoologiske have og meget andet. Thomas Neumann mener at vi voksne gør vores børn en bjørnetjeneste ved ikke at tage dem med ud og mærke naturen på egen krop. Og vender tilbage til isen i bunden af grøften.

For har man erfaring med is, kan man senere i livet langt bedre vurdere om isen ser tyk og holdbar ud, forklarer han.

- Det synes jeg er det bedste man kan give børnene, siger naturvejlederen. Og det er også en forsikring, mener han, der sidestiller lærdom om naturen med fx evnen til at kunne svømme.

- Og på samme måde som børn skal lære at færdes i trafikken, skal de også lære at færdes i naturen. En lærdom man vil få glæde af resten af livet, siger Andreas Hermann.

- Det allervigtigste er, at det skal være lidt farligt, når man kommer derud. Det er fint nok med legepladser med faldunderlag, men det er når det bliver farligt, at det bliver interessant, siger han.

Hel generation har mistet forholdet til naturen

Om man bruger naturen som kulisse til aktiviteter, som mountainbike, kajak eller orienteringsløb eller det mere handler om at få sat stressniveauet ned, er mindre afgørende siger Thomas Neumann. Han ærgrer sig over at vi i dag er kommet til en ny generation af forældre, der ikke har noget forhold til naturen.

Hele den fysiske oplevelse af naturen med at mærke, røre, smage, opleve og lugte, har de aldrig haft og derfor kan de ikke se, hvad det skulle hjælpe deres børn, forklarer han. - Og derfor har vi en stor generation som ikke har naturen som en af livets grundelementer, siger han og sidestiller oplevelserne derude med menneskets øvrige grundbehov, som søvn, tryghed, mad og varme.

Sæt ambitionerne ned og tag nej-hatten af

Han foreslår derfor at forældrene sætter ambitionsniveauet ned, når man går ud i naturen. - Der skal meget meget lidt til, siger han. Det er rigeligt at finde nogle pinde, som man leger Robin Hood med, klapper på en myretue eller hopper over førnævnte grøft. Mange børn og voksne har siddet og set fantastiske naturudsendelser fra BBC, og så kommer de ud i skoven, hvor der ingenting er til sammenligning. - Det er så skuffende at være ude, hvis man tror det er hvad der venter, fortæller naturvejlederen.

I stedet skal man sætte forventningerne rigtig lavt og sige, at man går ud på en tur for at gå nogle tusinde skridt eller tælle et eller andet undervejs, eller noget andet der tænder børnene. Og her skal man virkelig tage sin nej-hat af, understreger Thomas Neumann. Man må ikke sige nej til at børnene træder ned i vandpytter, kravler op i træer, smider sten i vandet eller knækker en gren af. - Man skal selvfølgelig ikke falde ud over en bådbro, men lad børnene udfolde sig i naturen, opfordrer Thomas Neumann.

Svært at finde på undskyldninger for at holde sig væk

Vores hjerner profiterer af forbindelsen til naturen og der er flere teorier bag det, forklarer Thomas Neumann: Den ene handler om forskellen på den fokuserede og den ikke-fokuserede opmærksomhed. Den fokuserede opmærksomhed følger os konstant i hele vores dagligdag, fra at vi sidder og læser på mælkekartonen om morgenen til at vi konstant orienterer os via alt fra trafikskilte til computer og vi gør sjældent kun en ting ad gangen, siger Thomas Neumann. - Og det er trættende for hjernen, forklarer han.

- Så snart vi er ude i naturen, hvor der ikke er artefakter af nogen som helst art og vores øjne ikke ser noget vi skal tage stilling til, så sker der en hel masse, siger han. Udover fald i blodtryk og kortisoltal, viser en række undersøgelser at vores korttidshukommelse øges, vi bliver mere kreative og sociale, samt en masse andre positive ting, forklarer han. Det er evidens for at naturen gør noget godt for os, både fysisk, psykisk og intellektuelt, så det er svært at finde på undskyldninger for ikke at kaste sig ud i det, slutter naturvejlederen.

FacebookTwitter