Da 2. verdensskrig sluttede i 1945 skulle bomber, våben og ammunition fra tyskerne hurtigt skaffes af vejen, så de ikke blev fordelt blandt befolkningerne og kunne blive misbrugt i nye konflikter.

I Norge skulle de allierede afvæbne 350.000 tyske soldater og håndtere deres krigsmateriel, blandt andet langs Norges 2500 km lange kystlinje. Den letteste løsning var at smide våben i havet og søer inde i landet.

I dag er der alene i Nordatlanten ifølge OSPAR-kommissionen registreret 151 kendte affaldspladser for kemiske våben og ammunition.

I Norge overvåger forskere løbende affaldspladserne for at se, om de mange våben begynder at lække gift. Samtidig holder de øje med det biologiske liv, der er opstået på affaldspladserne som danner et slags kunstigt koldvandskoralrev, skriver Gemino.no.

På togt til affaldsplads på 600 meters dybde

Journalisterne har været på togt sammen med marinebiolog og ph.d.-studerende John Kjeken og professor i marinbiologi Geir Johnsen fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, i Trondheim.

Forskningsskibet har sejlet ud til en stor våbenaffaldsplads ved udmundingen af Trondheimsfjorden.

Ud fra kommunen Agdenes er der stærk strøm, og havbunden er næsten blottet for liv, undtagen oven på de rustne torpedoer, granater og bomber, som er blevet dumpet på stedet. Her lever rosafarvede søanemoner, hvide blomkålskoraller og troldhummer på krigsmateriel samt en bus, der tilsyneladende dog er af yngre dato end 2. verdenskrig.

Det kan man se med hjælp fra en to tons tung undervandsrobot påmonteret et HD-kamera, som man sendte ned på mere end 600 meters dybde.

Kunstigt rev danner et levende laboratorium

De hårde flader på våbnene danner ifølge forskerne et perfekte kunstigt rev, og forskerne noterer hvilke livsformer, der har taget bolig oven på bomberne.

Samtidig kan det levende laboratorium mere end 600 meter nede i fjorden tjene som en form for tidligt varslingssystem, mener forskerne.

- Hvis bombene begynder at lække kemikalier eller eksplosiver, vil organismerne dø. Og så er det måske på tide at bestemme, hvad der skal ske med affaldspladserne, siger Geir Johnsen til Gemino.no.

Vores afhængighed af havbunden stiger

Da tyskernes krigsmateriel skulle fjernes i 1945, var det en god ide at kaste det i havet. Men i dag rummer havbunden værdifulde områder, hvor det risikerer at skabe problemer blandt andet i forhold til undersøiske rør- og kabelforbindelser samt havvindmøller.

Ligesom de gamle affaldspladser kan være livsfarlige for fiskere, der får gammelt ammunition med i fangsten nede fra dybet.

I 2005 fastslog britiske forskere, at det ikke vil være fornuftigt at tømme affaldspladserne på havets bund, hvis der ikke lækkes kemikalier.

Behov for at tænke på fremtiden

Lige nu ser det ikke ud til, at der er fare på færde i forhold til bomber og ammunition i Trondheimsfjorden. Men forskerne kan se, at det kunstige rev bliver stadig mere rusten og forfalden.

- Skal vi grave dem op, eller lade dem ligge der? Vi må tilegne os mere viden, før vi bestemmer os for, hvad som er bedst at gøre, siger Geir Johnsen.

Og derfor skal NTNU og Norges geologiske undersøkelse (NGU) mødes med Miljøverndepartementet for at diskutere, hvad der skal ske med bomberne.

- Skal vi grave dem op, eller lade dem ligge der? Vi må tilegne os mere viden, før vi bestemmer os for, hvad som er bedst at gøre, siger Geir Johnsen.

Læs mere i artiklen på Gemino.no og se YouTube-videoen herunder