Borgere stoler ikke myndigheder i sag om atomaffald

Folk tror mest på lokale borgergruppers oplysninger om risikoen ved deponering af radioaktivt affald fra Risø, viser undersøgelse.

(© DR)

Atomaffaldet fra det nedlagte forskningscenter Risø skal muligvis graves ned som radioaktivt affald ét af seks steder i Danmark: Bornholm, Kerteminde, Lolland, Roskilde, Skive og Struer.

Nu viser en spørgeundersøgelse foretaget af Aalborg Universitet blandt 767 borgere, at de mangler tillid til myndighederne. De tror, at fx Sundhedsstyrelsen og Miljøministeriet holder oplysninger tilbage om risikoen ved deponering af affaldet.

Forskerne foreslår derfor en række ting, som kan skabe tillid og give en god løsning.

65 % tror myndigheder holder på information

Det er Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, som står bag undersøgelsen. Og 77 procent af svarene kommer fra de udpegede deponeringssteder.

- Op mod en fjerdedel har slet ingen tillid til kvaliteten af information fra Sundhedsministeriet og Miljøministeriet, og 65 procent af de adspurgte tror, at myndighederne ikke kan eller vil udlevere information, siger professor Lone Kørnøv ifølge aau.dk.

- Det er således deres opfattelse, at information skjules for offentligheden, og det kan være med til at skabe en negativ spiral i forhold til dialog og proces, mener Lone Kørnøv.

Større tillid til borgergrupper og fx DN

Borgerne mener ikke, at de har fået nok viden om det radioaktive affald. Og de er samtidig meget skeptiske over for den information nationale myndigheder sender ud, blandt andet fordi den er meget teknisk.

Spørgeundersøgelsen viser også, at borgerne har større tillid til information fra borgergrupper i lokalområderne og interesseorganisationer som fx DN, Danmarks Naturfredningsforening.

Derfor vil det være oplagt, at man lokalt og nationalt arbejder tættere sammen, mener forskerne.

Folk blander tingene sammen

Der er flere andre mulige affaldsløsninger end endelig deponering i Danmark, fx kan man sende det radioaktive affald til udlandet.

Udgangspunktet i den såkaldt strategiske miljøvurdering er dog slutdeponering ét af de seks steder i Danmark.

Men borgerne blander tingene sammen og tror, at man har truffet en endelig beslutning i Danmark.

Folk skal vide, hvad de kan gøre

- Så vi anbefaler, at der ikke træffes beslutning, før der ligger et samlet beslutningsgrundlag, hvor mulighederne kan sammenholdes og vurderes ud fra samme kriterier. Det vil øge gennemsigtigheden - og potentielt tilliden, vurderer Lone Kørnøv.

Forskerne anbefaler også, at man trækker på internationale og uafhængige eksperter.

Desuden skal borgerne have klar besked om, hvad der bliver undersøgt, hvad der er besluttet og ikke besluttet. Ligesom de skal vide, hvad de kan have indflydelse på, og hvordan processen bliver.

Facebook
Twitter