Borgmestre peger på Christiansborg: Hjælp os mod oversvømmelser

De danske kystbyer er fortabt uden hjælp fra regeringen, lyder det fra tre borgmestre.

Regeringen må hjælpe med både at koordinere og finansiere kampen mod oversvømmelser, men tre borgmestre. Her er det resultatet af de højere vandstande i Randers Fjord efter stormen Bodil i december.

Med de spåede, voldsomme vandstigninger i det kommende århundrede er de danske kystbyer naturligvis interesserede i løsninger til at holde vandet væk fra veje og ude af huse og havnefronter.

Men opgaven er for stor til, at kommunerne selv kan løse den, mener borgmestrene i Esbjerg, Roskilde og København.

I Esbjerg er de vant til at se vandet brage ind over havnen, men rammer spådommene i rapporten rigtigt, kan esbjergenserne hvert femte år se frem til en vandstand, der kommer mere end fire meter over normalen. Hidtil er det kun sket hvert 100. år.

Borgmester Johnny Søtrup (V) forventer derfor, at regeringen hjælper til med dæmninger og diger, og hvad det ellers kræver at undgå dyre skader i forbindelse med oversvømmelser.

- Det her er jo en national opgave, når man får ekstreme vejrforhold. Så kan det jo ikke være rigtigt, at det er den enkelte kommune, der skal bære ansvaret alene. Men man skal selvfølgelig sørge for at lave noget planlægning, så man ikke kommer i uheldige situationer, siger Johnny Søtrup.

Brug for koordinering

Den analyse er teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) fra København enig i. Hovedstaden har planer om at bygge to milliard-dyre diger, men det er næppe nok, mener borgmesteren.

- København kan jo bygge lige så mange diger, vi har lyst til, men hvis ikke det er koordineret med Gentofte, Tårnby, Dragør, Hvidovre og andre kommuner, der ligger omkring os og bliver lige så hårdt ramt, så hjælper det jo ikke meget, siger Morten Kabell.

Derfor mener han, at miljøministeriet må arbejde på en såkaldt national klimasikringsplan, som kan hjælpe med koordineringen, ligesom regeringen må tage et økonomisk ansvar.

- Regeringen må acceptere, at det her arbejde... ikke skal konkurrere med at bygge daginstitutioner, skoler og så videre, men er noget, som skal håndteres, som det er: nemlig som en fuldstændig ekstraordinær situation, siger Morten Kabell.

Morten Kabell spår, at den nationale indsats hverken bliver nem eller billig, men at den kan lade sig gøre. Derfor går han heller ikke i panik, som han siger.

Erfaringerne fra Bodil

I Roskilde Kommune mærkede de vandets ødelæggende egenskaber, da stormen Bodil bragte vandstanden op på 2,06 meter og skyllede ind over blandt andet Vikingeskibsmuseet. Og Bodil efterlod en millionregning.

Ifølge den nye rapport kan vandet i det næste århundrede stige endnu mere. Så selv om kommunen ifølge borgmesteren har afsat 44 millioner kroner til en ekstra-indsats efter stormen Bodil i december 2013, kan de nuværende planer vise sig ikke at være vidtrækkende nok.

Borgmester Joy Mogensen (S) og de øvrige udsatte sjællandske kommuner skal mødes med miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til december i år. Her vil hun tage rapporten med, når de skal diskutere penge.

- Vi som kommune har sat mange penge af for at sikre borgerne, men hvis det bliver så store vandstigninger, så bliver det altså endnu mere vigtigt, at vi også får en snak om, hvordan hænger økonomien sammen, siger Joy Mogensen.

- Kan staten også hjælpe os med at komme op på det her niveau af sikring, for det er altså rigtig højt?

Facebook
Twitter