Brasilien er olympisk mester i grøn energi

Hvis disciplinerne bioethanol og vandenergi stod på OL-programmet, strøg det brasilianske flag til tops. Brasilianerne fræser rundt på alkohol fra sukkerrør og høster energi fra vanddæmninger og blæsevejr.

Mens Danmark vendte blikket mod vindkraft for at gøre os uafhængige af olie efter oliekrisen i 1973-74, intensiverede Brasilien sin satsning på ethanol. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

Taxaerne har travlt under OL i Rio de Janeiro. Og hvis byen ikke sander til i trafikkaos, kan de mange gæster komme til at fræse rundt i byen med op imod 100 km/t på grønt brændstof.

OL-værten er verdensmester i at køre på ren bioethanol brygget nationalt på sukkerrør. Og den almindelige benzin er tilsat mellem 18 og 25 procent ethanol (i Danmark er det 5 procent).

Tilmed er over halvdelen af bilparken udstyret med en motor, så de kan køre på 100 procent ethanol eller benzinblandingen – og det er dagsprisen og kørselsbehovet, der afgør, hvad man fylder i tanken.

Prisen afgør, hvad man fylder i tanken

Det fortæller Peter Efland, der er dansk vicekonsul i Brasilien og arbejder med eksportfremmende aktiviteter inden for energiområdet fra sin base i OL-byen Rio de Janeiro:

- Man følger priserne og overvejer, om det giver mening, at man tanker ethanol eller benzin. Med ethanol kører man mindre på literen, og så indgår bilmodellen i regnestykket om, hvorvidt det kan betale sig at tanke ethanol eller ej.

Peter Efland skal fremme danske firmaers interesser i Brasilien og skabe kontakter mellem danske virksomheder og lokale myndigheder og erhvervsliv i landet.

Vi valgte vind - og brasilianerne bioethanol

Brasilien har i en menneskealder fokuseret på ethanol, og mens Danmark vendte blikket mod vindkraft for at gøre os uafhængige af olie efter oliekrisen i 1973-74, intensiverede Brasilien sin satsning på ethanol.

- Mens vi langsomt startede vores vindeventyr, startede Brasilien deres ethanol-eventyr, siger Peter Efland.

I 2003 blev de første flexbiler med en fleksibel motor, der kan køre på ’blandingsbenzin' eller ’ren’ ethanol introduceret på markedet. 10 år efter havde flexbilerne overhalet de normale biler (47 mod 43 procent) og bioethanol udgjorde næsten 70 procent af al brændstofs-salg.

- Det giver selvfølgelig god mening, at vi i Danmark satser på vindenergi, ikke mindst med de fordele elektriciteten udgør for en moderne integreret transport og smart grid. Dog kan vi lære meget af brasilianerne om biomasse og ethanol i transportsektoren, for de er langt foran, hvad vi er vant til derhjemme, siger Peter Efland.

Peter Efland er dansk vicekonsul i Brasilien og arbejder med eksportfremmende aktiviteter inden for energiområdet fra sin base i OL-byen Rio de Janeiro. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Verdens næststørste bioethanol-eksportør

Han peger på, at de europæiske lande er hængt meget op på vindenergi, og vi satser på smart cities, hvor hele energinettet er tænkt sammen.

Men der har altid været udfordringer omkring transportsektoren, fordi vi stadig ikke har løst problemet med at lagre vindenergi, så vi kan gemme energi til dage, hvor det ikke blæser.

I dag er USA og Brasilien verdens førende eksportører af bioethanol, og meget af den ethanol, der bliver tilsat benzinen i Europa, kommer fra Brasilien.

Brygger bioethanol af sukkerrør

Når vi i Danmark taler om bioethanol, går vi efter 2. generations brændstof. Det vil sige, at råvaren, man udvinder sukker og alkohol fra, ikke også kunne være anvendt til mad. Det anser vi for at være etisk forkert.

I Brasilien brygger man stadig hovedsageligt 1. generations ethanol, for man kan også bruge sukkerrørene til almindelig sukkerproduktion. På et tidspunkt var sukkerprisen så høj, at man kom til at mangle ethanol, fordi producenterne hellere ville udvinde sukker af rørene.

Brasilianske forskere og tre fabrikker er dog i gang med 2. generations ethanol, hvor man tager affaldsproduktet fra sukkerrørs-produktionen af 1. generations ethanolen – fibermaterialet bagassen - og bruger det til 2. generations ethanol. Men det kan også bruges til bioenergi, og der er potentialet kæmpestort.

Ifølge sukkerrørsproducenterne i Brasilien, Unica, vil bioelektricitet fra sukkerrør i 2020 kunne forsyne elnettet med 134.000 GWh om året. Det svarer til, at energikilden kunne udgøre 18 procent af det nationale elforbrug i 2020.

Godt nok kalder man bioethanol for grøn energi - men bagsiden af OL-medaljen kan være tab af regnskov. Indianerstammer protesterer over, at produktionen af sukkerrør har frarøvet dem deres hjem - regnskoven. Her bliver sukkerrørene høstet nær byen Piracicaba i São Paulo-stat. - Billedet er fra maj 2009. (Foto: Mariordo Mario Roberto Duran Ortiz © Mariordo Mario Roberto Duran Ortiz - Wikimedia Commons)

Forskningscentre man kan savle over

Københavns Universitet forsker både i biomasse og bioethanol på Copenhagen Plant Science Centre, og professor Claus Felby kender landet forskningsmæssigt:

- Brasilianerne er enormt dygtige, og vi skal gøre os umage for at følge med dem. Der er sket en stor udvikling de sidste 5-10 år med deres forskning på området.

Brasilien investerer i forskningen, og der er afsat en fast procent til forskning på de enkelte staters budget.

- Når det går dårligt, er der færre penge til det. Til gengæld kan man sige, at når det går godt, sker der virkelig meget, siger Claus Felby.

- Jeg har blandt andet set forskningscentre, hvor de har instrumenter og andet, som kan få os til at savle, og som er langt foran det, vi har her, siger han.

Stort dansk-brasiliansk samarbejde

Det betyder, at den brasilianske forskning inden for ethanol, biomasse og bioraffinaderi er rigtig godt med, og de kommer stadig længere op i førerfeltet.

- Og på et tidspunkt løber de fra os. Det er igen konkurrence, men de er jo også vældig gode samarbejdspartnere for danske forskere, siger Claus Felby.

Han forklarer, at man gennem et særlig forskningsnetværk udveksler ph.d.-studerende, samarbejder om forskningsprojekter og udgiver videnskabelige artikler sammen, mødes på workshops og konferencer, så der sker meget på den dansk-brasilianske front.

Claus Felby er professor i biomasse og ansat på Københavns Universitet. Han og kollegerne samarbejder meget med brasilianske forskere. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Enormt energibehov

Når man besøger Rio de Janeiro, slår det én, hvor enormt Brasiliens energibehov må være.

De verdensberømte strande Copacabana og Ipanema er oplyst til ud på natten, ligesom der er blændet fuldt op for lyset på mange fodboldbaner rundt i byen.

Folk lever livet uden for i det milde klima året rundt – også om efteråret og vinteren, hvor temperaturen sjældent kommer under 20 grader. Og eftersom det hurtigt bliver mørkt, er der masser af lys på udendørsserveringen.

Oveni kører aircondition for fuld hammer i mange af døgnets timer – især i sommermånederne (november, december, januar og februar), hvor temperaturen kan nå op på næsten 40 grader, og luftfugtigheden er høj.

Tørke har fået energiprisen på himmelflugt

Når de mange tusinde OL-deltagere og gæster tænder for lyset eller aircondition i Rio, kommer meget af strømmen fra vandkraft.

Energimæssigt dækker vandkraft fra overfladevand og store dæmninger inde i landet 70 procent af Brasiliens elektricitet.

Normalt har Brasilien ikke manglet vand, men i 2014 og 2015 var landet ramt af tørke, og brasilianerne ser stadig effekterne af vandkrisen. Elektricitetspriserne er steget enormt, over 50 procent fra 2014 til 2015.

- Og når man aldrig har været vant til, at elektricitet var noget, som man skulle bekymre sig om, er det et problem for mange familier især i sommermånederne, siger Peter Efland.

- Elregningen er næsten lige så høj som minimumslønnen (880 real) i Brasilien. Normalt har man sin aircondition kørende for fuld skrue døgnet rundt, men nu må familier slukke, fordi de ikke har råd til at betale for elektriciteten, siger han.

Satser stort på vindenergi

Elektricitetsforbruget stiger år efter år i Brasilien. Og afhængigheden af elektricitet er en af årsagerne til, at den danske vindmølle-gigant Vestas har fået så megen vind i sejlene i Brasilien de seneste år.

Koncernen har tidligere i år indviet en fabrik i Brasilien, og det letter muligheden for at kunne få ordrer, fordi landets regler kræver, at størstedelen af vindturbiner bliver produceret lokalt.

I 2008 var Brasiliens vindmøllekapacitet 350 megawatt. Mens siden er Brasiliens kapacitet nået over 9 Gigawatt. Til sammenligning udgør Danmarks lige over 5 Gigawatt.

- Og trods økonomisk krise forventer man, at Brasilien i 2016 overhaler Danmark med mere end den dobbelte kapacitet. Det er sket på kun fem år, siger Peter Efland.

Et vindkort viser, at især Nordøst-Brasilien har god, stabil vind og er oplagt til vindmølleparker. Men det blæser også tit længere nede langs kystlinjen, og flere OL-løb er allerede blevet skubbet på grund af blæsevejr. - På billedet fra april 2016 viser havet tænder ved Ipanema-stranden i Rio de Janeiro. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Tidligere kiggede han meget på olieindustrien. Men lige nu har den internationale oliekrise betydet, at efterspørgslen på danske komponenter indenfor olie- og gasudvinding i Brasilien er gået lidt i stå. Så i øjeblikket er der stort fokus på vind.

Nordøst-Brasilien har stabil vind

Brasilien har fået udarbejdet et vindatlas, der viser, at Brasilien har et kæmpe potentiale indenfor vindenergi.

Samtidig viser atlasset, at vinden blæser konstant i det nordøstlige Brasilien – 3000 km fra Rio de Janeiro – og der skal én af de store vindmølleparker stå.

- Det er godt for det område, fordi de mangler industri. Så det er en enorm gevinst for befolkningen, fordi der nu kommer virksomheder og arbejdspladser i området, siger Peter Efland.

Samtidig har det vist sig at være enormt svært at transportere store vindmølle-komponenter til det nordøstlige Brasilien nede fra Rio-området, fordi vejnettet ikke er bygget til store transporter.

Brasiliens sorte energi

Peter Efland forklarer, ligesom Claus Felby på Københavns Universitet, til DR Viden, at hvis man ser på Brasilien gennem danske energibriller, så er Brasilien faktisk god til rigtig mange ting.

Udover at være førende inden for bioethanol, kan Brasilien også meget inden for sort energi – altså olie.

Brasilien har for få år siden opdaget enorme oliefelter på dybt vand under store saltlag i Atlanterhavet ud for Rio, og Brasilien er i dag eksperter i at udvinde olie på ekstreme dybder.

Det delvist statsejede olieselskab Petrobras, der er skandaleramt på grund af korruptionsanklager, er faktisk involveret i 20 procent af alle dybdeboringer i verden på grund af stor ekspertise, forklarer Peter Efland.

Mangler vandrensning og affald

Mange danske og norske underleverandører har den indstilling, at Brasilien har brug for dem, men Brasilien klarer rigtig meget selv, selv om det måske ikke er så effektivt, siger Peter Efland.

- Brasilianerne er trætte af, at vi tror, at vi er bedre end dem. Og at vi kommer for at tage dem i hånden og føre dem ud af den hule, som vi tror, de bor i, siger han.

Et sted hvor det grønne fokus dog halter gevaldigt i Brasilien er inden for vandteknologi/rensning og affaldshåndtering, hvor Danmark er blandt de førende i verden.

Men på grund af Brasiliens økonomiske krise og behovet for at gøre noget for de mange fattige mennesker, er det ikke dér, hvor Brasilien lige nu har sit fokus, forklarer Peter Efland.

Læs mere på Wikipedia om ethanol i Brasilien

Læs mere om ethanol på Eksperimentariets hjemmeside climateminds.dk

Facebook
Twitter