Brinkmann: Klimaredning kræver ny teknologi og ny adfærd

Bioteknologi kan hjælpe klimaet og mætte jordens voksende befolkning. Men teknologien har selv været med til at skabe nogle af de problemer, den nu lover at løse, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann.

I radioprogrammet Brinkmann på P1 diskuterer Svend Brinkmann behovet for handling i forhold til klimaforandring med forskningsleder Lene Lange fra Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Lene Lange er en af bioteknologiens hjemlige pionerer. Hendes erklærede ambition er at bruge viden på området til at skabe nødvendig forandring.

- Vi er nødt til at gøre noget ved klimaproblemet og forurening. Og om få årtier bliver vi 9-10 milliarder mennesker. Med den mængde jord, vi dyrker, kan vi ikke producere mad nok, hvis ikke vi bruger vores høst bedre, siger Lene Lange.

Kan udnytte afgrøder bedre

Hendes egen forskning sigter blandt andet mod at åbne strukturer i afgrøderne med mikroorganismer, så proteiner og næringsrige fibre fra græs og andre planter vil kunne indgå i mere bæredygtig føde til både dyr og mennesker.

- For øjeblikket smider man 50 procent væk af det, man høster. Det tabes på marken og under processering samt hjemme hos os forbrugere. Men der er ting, vi før troede, vi ikke kunne bruge i fødekæden, som vi nu viser, at vi kan udnytte, fortæller hun.

Fodermaskinen Danmark

Løftet om yderligere effektivisering bliver mødt med skepsis af Svend Brinkmann. Han mener, at industrialiseringen af landbruget i forvejen er en del af problemet. Den har også sat tydelige spor i landskabet.

- 81 procent af de dyrkede arealer i Danmark går til dyrefoder. Set fra en flyvemaskine er Danmark omdannet til en stor maskine, der producerer foder til millioner af industrielt producerede landbrugsdyr.

-Det kan godt være, at man kan få lidt bedre udnyttelse af afgrøderne og måske løse nogle klimaproblemer på den måde. Men er det ikke hele den maskinelle tanke om naturen, der er det grundlæggende problem? spørger han.

Svend Brinkmann sammenligner med det synkende Titanic, hvor teknologien måske nok kan pynte, men skuden er alligevel på vej ned.

- Vi har haft en kolossal teknologisk udvikling, som også har givet os mange gode og fantastiske ting. Men den har frembragt de her problemer for os langt hen ad vejen, vurderer han.

- Nu bruger vi så teknologi til at løse nogle af de problemer, som teknologien har frembragt. Men vil det virkelig løse det grundlæggende?

Svend Brinkmann mener, at et virkeligt paradigmeskifte ville være, hvis vi helt holdt op med at spise kød eller i det mindste halverede forbruget.

Både og – ikke enten eller

For professor Lene Lange udelukker det ene ikke det andet. Tværtimod mener hun, at der både er brug for de teknologiske bidrag og et holdningsskifte hos forbrugerne, hvis missionen skal lykkes.

- Jeg tror faktisk, at det er bydende nødvendigt, at vi halverer vores kødforbrug, og samtidig også tager ny teknologi i brug for at udnytte vores biologiske ressourcer bedre. For mig er det slet ikke enten eller, siger hun.

- Vi er langt ude over det punkt, hvor vi skulle have grebet radikalt til værks i forhold til klimaforandringer, siger hun.

Lene Lange opfordrer til, at forskningen og de nye teknologier bliver inddraget mere i landbrugsdebatten, som hun i øjeblikket oplever som ”uproduktiv råben mellem miljøinteresser og landbrugsinteresser”.

- Vi har forlænget industrisamfundet ud i en landbrugssektor. Jeg mener, at man med nye biologiske metoder kan gøre det meget bedre. Men hvis man begynder at tænke sådan, er der praksis i vores landbrug, der skal ændres, fastslår hun.

Almindelige forbrugere skal også være parate til at betale mere og bruge mindre, understreger hun:

- Så det kræver noget af os alle sammen. Men hvis vi kun efterlader en slagplads, hvor det er miljøinteresser versus erhvervsinteresser, så når vi ikke at få løst det. Vi bliver nødt til at ændre og skrue på alle parametre, siger Lene Lange.

Facebook
Twitter