Christiania springer med på den grønne omstilling

Bydelen bliver et grønt eksperimentarium, hvor et stort byfornyelsesprojekt skal gøre varmeforsyningen på Christiania CO2-neutral.

Der bor omkring 850 mennesker på Christiania fordelt på en række større huse samt cirka 220 huse, som christianitterne selv har bygget. I de kommende år skal varmeforsyningen renoveres. (Foto: Hussein El-alawi og Sydsven © Hussein El-alawi og Sydsven og Scanpix)

I 1971 opstod bydelen Christiania på Christianshavn som et eksperimentarium; et alternativt samfund i København hvor beboerne flyttede ulovligt ind i statens gamle kasernebygninger og selv byggede huse rundt om på Københavns Vold.

Fristaden Christiania var oprørsk og som udgangspunkt også tænkt som et grønt sted, hvor man passede på vores klode. Mange år senere gik udviklingen i stå på grund af langvarige forhandlinger med staten om lovliggørelsen, og fordi beboerne ikke havde penge til at indføre nye miljøvenlige teknologier.

I de kommende fem år får bydelen dog et kæmpe løft med 30 millioner kroner til byfornyelse.

Pengene skal blandt andet bruges til at udfase forurenende og sundhedsskadelige opvarmningskilder i mange af Christianias hjem.

Partnerskabsaftale skal fremme innovation

Byfornyelsen er en partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og Fonden Fristaden Christiania.

Aftalen fokuserer på fire temaer: klima og energirenovering, bygningsfornyelse, områderne mellem husene og forbedrede sociale forhold og flere arbejdspladser.

Seks af de 30 millioner går til klimatiltagene, hvor man er klar til at satse på nytænkning. Alle projekterne skal, så vidt det er muligt, give ny viden på området og fungere som demonstrationsprojekter for ny teknologi.

Advokaten: Fristaden bliver foregangssted

- Christiania var foregangssted i 1970’erne, og nu skal vi igen være foregangssted i forhold til tiltag om bæredygtighed og bakke op om, at København skal være CO2-neutral i 2025, siger advokat for Fonden Fristaden Christiania Knud Foldschack til DR Viden.

Ifølge ham er det utrolig vigtigt, at Christiania går med til at være et spændende lovligt eksperimentarium i samspil med kommunen.

- Tidligere har man haft en tendens til at sige, at vi er os selv. Det er derfor, at det er kapitel 2 i Christianias historie. Og det er nok den bedste julegave, jeg nogensinde har fået, siger Knud Foldschack.

Christianit: Vi får en håndsrækning

Hulda Mader, christianit og næstformand i Fonden Fristaden Christiania, forklarer, at Christiania har sagt forbeholdent ja til byfornyelsesplanen.

Så man begynder med renoveringen af bygningen Fredens Ark. Dernæst går man videre med klimatingene, siger hun:

- Vi er rigtig glade for, at vi gennem byfornyelsesprojektet kan tilbyde folk, der bor steder, hvor der ikke er centralt fyr, at de kan skifte fra fossile brændsler til miljøvenlige varmekilder.

- Folk vil rigtig gerne gøre det, men de har ikke haft råd til det. Nu kommer der en håndsrækning til at få dem med på den grønne bølge, siger hun.

Samtidig påpeger hun dog, at Christiania har en omfattende affaldssortering, der fungerer rigtig godt.

Borgmester: Christiania skal ind i varmen

I Københavns Kommune er teknik- og miljøborgmester Morten Kabell bestemt også glad for, at teknik- og miljøudvalget i mandags nikkede ja til aftalen om byfornyelsen på Christiania:

- Vi har et mål om, at København som helhed skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Og i den forbindelse skal vi selvfølgelig hverken holde nogen uden for denne plan eller vende ryggen til dem. Christiania er lige så vigtig for København, som Nordhavn og Sydhavn, som Østerbro og Nørrebro og alle vores andre kvarterer.

- Samarbejdet om nye grønne løsninger skal komme christianitterne til gode, og de innovative tiltag vil forhåbentlig også blive en eksportvare til resten af verden, siger Morten Kabell til DR Viden.

Fakta om Christiania og byfornyelsesaftalen

  • Christiania rummer cirka 325 bygninger. 104 af dem er statsbygninger fra forsvarets tid, mens resten er huse, som christianitterne selv har bygget efter 1971.

  • Der er ingen fjernvarmeforsyning i fristaden, men flere af de store huse har skiftet det centrale oliefyr ud med pillefyr, solceller eller lignende, der er CO2-neutralt.

  • I de huse har man ’nabovarme’, hvor varmen fordeles rundt i hele huset igennem mindre vandbårne systemer, der leverer varmt vand til brug og opvarmning til flere husstande.

  • De cirka 220 selvbyggerhuse er derimod ikke koblet på nabovarmen, men har individuelle varmekilder, og mange af dem er oliefyr, brænde- og koksovne, der udleder miljø- og sundhedsskadelige partikler og giver dårligt indeklima. Det er der, hvor klimatiltagene for alvor skal tage fat.

  • Målet er, at mindst 50 procent af de eksisterende brændeovne og fossilbaserede opvarmningskilder udskiftes. I stedet skal selvbyggerhusene over på mindre træpillefyr, varmepumper, fjernvarme, solceller eller anden miljøvenlig energikilde.

  • Læs mere om partnerskabsaftalen på Københavns Kommunes hjemmeside