CO2-indholdet i atmosfæren stiger med rekordhast

For femte år i træk stiger mængden af CO2 i atmosfæren. Vores handlinger de kommende år bliver afgørende for fremtiden, siger dansk klimaforsker.

Et kulkraftværk i den kinesike by Baotou. Det enorme land mod øst er verdens største udleder af CO2. (Foto: DAVID GRAY © Scanpix)

Midt ude i

Stillehavet
, på den amerikanske ø-stat Hawaii, ligger Mauna Loa-observatoriet - opkaldt efter den vulkan, som det er bygget på.

Herfra har den amerikanske forskningsinstitution og vejrtjeneste,

NOAA
, hver time siden 1958 målt mængden af
CO2
i
atmosfæren
.

Og den stiger med en hidtil

uset
hast. De sidste fem år er CO2-indholdet i Jordens atmosfære således steget med mindst to ppm (parts per million, på dansk; milliontedele) om året.

Og konsekvenserne - i form af den

globale
opvarmning og det ekstremvejr, som følger med- rammer os snart for alvor. Også i Danmark.

I både 2015 og 2016 har stigningen i

CO2
-indholdet været på hele tre ppm, og det samlede indhold i
atmosfæren
er nu 405.1 ppm (globalt gennemsnit).

Intet tyder på, at kurven knækker lige foreløbig, selvom der var år i 00’erne, hvor den årlige stigning var lavere.

Grafen viser den årlige, gennemsnitlige vækstrate for det globale CO2-indhold i atmosfæren. (© NOAA)

Som en dyne, der trækkes længere op

Kristian Pagh Nilelsen, der er strålingsfysiker og forsker ved

DMI
, sammenligner det stigende
CO2
-indhold med en dyne, der trækkes længere og længere op.

Som en dyne holder

CO2
på varmen, fordi den blokerer Jordens varmestråling fra at komme ud af
atmosfæren
og sender en del af varmen tilbage til overfladen igen.

Det er det, vi kender som drivhuseffekt. Et helt naturligt fænomen, som dog forstærkes af de menneskeskabte

drivhusgasser
og dermed fører til global opvarmning.

- Lige nu er vi i gang med at trække dynen op over hovedet, siger Kristian Pagh Nielsen.

Den stigende mængde

CO2
fører nemlig til en varmere atmosfære. En varmere atmosfære indeholder mere vanddamp, og mere vanddamp i
atmosfæren
øger igen drivhuseffekten.

Til sidst får vi trukket dynen helt op over hovedet, og så bliver det for varmt.

Og vi er allerede godt på vej.

Den menneskeskabte udledning af

CO2
fra især fossile brændsler - olie, kul og gas - har allerede ført til stigende vandstand, smeltende is, skrumpende snedække, stigende temperaturer i permafrostområder, færre frostdage og så videre.

Mauna Loa-observatoriet på Hawaii anses af eksperter som værende ideelt til CO2-målinger, fordi det befinder sig højt oppe på en vulkan midt i Stillehavet - langt fra forureningskilder. (© NOAA)

De kommende år er afgørende

Men selv en brat opbremsning i vores udledning af

CO2
ville ikke få betydning nu og her. Indholdet af
CO2
i
atmosfæren
og varmen vil fortsat stige nogle år frem.

Til gengæld er de kommende år

afgørende
for anden del af dette århundrede, understreger klimaforsker ved
DMI
, Ole Bøssing Christensen:

- Det, vi gør for at begrænse vores

CO2
-udslip nu, får stor
effekt
fra år 2050 og frem til 2100, som forskningen fokuserer på.

Han understreger, som de fleste andre klimaforskere, at vi står overfor en meget stor opgave, hvis

CO2
-udslippet skal
begrænses
i en sådan grad, at vi kan holde os under en to graders temperaturstigning i 2100 (set ift. slutningen af 1800-tallet), sådan som verdens ledere aftalte under COP21 i Paris i 2015.

- Der skal også mere til end den aftale, siger Ole Bøssing Christensen.

Danmark slipper relativt billigt

Forskere har tidligere peget på, at

CO2
-kurven skal knækkes allerede om tre år - i 2020 - og derefter skal den samlede,
globale
udledning falde, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde os inden for to grader i 2100.

Fremtidens stigende temperaturer får også konsekvenser for Danmark. Ekstremregn bliver generelt kraftigere, vintrene bliver mildere, somrene varmere,

vandstanden
stiger, og vi kan forvente flere og kraftigere storme.

- Mange andre steder i verden kommer det dog til at se langt værre ud. Særligt i lande, hvor de ikke har ressourcerne til at sikre sig mod højere temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, voldsommere vejr og stigende vandstande, siger Ole Bøssing Christensen.