Colombiansk kvinde vil redde drikkevandet

En fattig kvinde har oprettet en planteskole i Colombia med oprindelige planter fra et særligt økosystem i bjergene, der sikrer rent vand.

Paramo er et særligt økossystem, der findes i områder over trægrænsen – fra omkring 3 til 5 kilometer over havets overflade og som sikrer drikkevand. I Andesbjergene findes de fleste paramos i verden, og Colombias udgør 60 procent af områderne. Billedet er fra paramoet ’Guerrero’ - Krigeren. (Foto: Lise Josefsen Hermann © Lise Josefsen Hermann)

Klimaforandringer betyder, at mennesker verden over fremover vil have sværere ved at få adgang til drikkevand. I Colombias bjerge bor klimakrigeren Mariela Alonso Vanegas. Hun er en fattig kvinde, der har taget sagen i egen hånd for at redde drikkevandet.

Orientering på P1 har sendt reporter Lise Josefsen Hermann ud for at møde kvinden samtidigt med, at FN’s klimatopmøde COP 20 finder sted i Lima i Peru.

Fugtigt økosystem der sikrer vand

Paramo er et særligt økossystem, der er grønt, køligt og fugtigt og domineret af græsvegetation. Det findes i områder over trægrænsen – fra omkring tre til fem kilometer over havets overflade.

I Andesbjergene findes de fleste paramos i verden, og Colombias udgør 60 procent af områderne, og de findes især i delstaterne Cundinamarca og Boyacá. Paramos er et ovenud vigtigt økosystem for det sydamerikanske land, fordi det sørger for rent drikkevand.

I øjeblikket stammer hver fjerde liter drikkevand i Colombia fra landets paramos. I hovedstaden, millionbyen Bogota, stammer fire ud af fem liter drikkevand fra paramos.

Økosystemerne forsvinder

Men klimaforandringerne truer Colombias fremtidige vandforsyning.

Ifølge IDEAM, det nationale institut for hydrologi, meteorologi og miljøstudier i Colombia, vil 56 procent af paramos forsvinde frem mod år 2050. Dét bekymrer Mariela Alonso Vanegas, der bor ved paramoet ’Guerrero’ – oversat betyder det Krigeren. - Det er her, hvor vandet fødes. Planterne passer på vandet. Paramoet er en slags vand-fabrik, fortæller hun.

Jorden bliver opdyrket for at tjene penge

I Guerrero-paramoet er der grønt, så langt øjet rækker. Men det er ikke naturlig vegetation, men derimod kartoffel-planter dyrket med masser af sprøjtemidler.

Områdets bønder er fattige, og de fleste lever som daglejere og har typisk et par køer, der giver lidt mælk.

De lejer i stedet deres jord ud til storbønder fra andre dele af Colombia

- Men storbønderne er ligeglade med paramoet, de betaler os lidt penge. Og så hænger vi ellers på problemet med vand-mangel, siger Mariela Alonso Vanegas.

Mindre regn end før i tiden

I Guerrero-paramoet kan hun og de andre beboere allerede mærke effekterne af klimaforandringerne. For eksempel er det over 10 år siden, det har regnet voldsomt, og det gjorde det ellers ofte tidligere. - Klimaet har ændret sig meget. Nu ved vi ikke, hvornår det regner. Sommeren varer længere, og vores akvædukt er tørret ud, fortæller Mariela Alonso Vanegas.

Planter holder på vandet

Paramoets planter som for eksempel de såkaldte frailejones kan med deres behårede blade holde på vandet - og efterhånden filtrerer det langsomt ud.

Udover at producere drikkevand, har paramoet også en anden vigtig funktion, når vi taler om klimaforandringer, fordi økosystemet kan optage 1000 ton CO2 per hektar.

Det er 20 gange mere end i Amazonas, og dermed kan paramoet være med til at mindske den globale opvarmning.

Planteskole og genplantning

​Mariela Alonso Vanega har lavet en planteskole, hvor hun specialiserer sig i planter, der stammer fra paramoet. Hun har 56 forskellige planter, der er oprindelige paramo-vegetation.

Indtægten fra planteskolen hjælper med til, at hun ikke behøver at leje jorden ud til kartoffel-dyrkning.

Men hvis der er nogen, der vil genplante paramos, forærer hun også planter væk til det gode formål. Og hun tager tit selv afsted:

- Jeg har altid været vild med at genplante. Jeg bliver trist, når nogen ødelægger paramos. Nogle gange tager jeg afsted med min far. Så fylder vi rygsækken og går langt op i paramoet og planter træer.

Paramoets planter som for eksempel de såkaldte frailejones kan med deres behårede blade holde på vandet - og efterhånden filtrerer det langsomt ud. (Foto: Lise Josefsen Hermann © Lise Josefsen Hermann)

Der bør ske noget

Mariela Alonso Vanega har flere ideer til, hvordan endnu flere kan komme til at bekymre sig om paramoet, fx at bønderne kun må opdyrke halvdelen af deres jord i paramoet. - Eller hvad med at betale os en lille smule for at passe på paramoet? Som en slags skov-fogeder? Folk her ødelægger jo ikke deres paramo, fordi de kan lide det. De gør det for at overleve, siger Mariela Alonso Vanegas.

NGO: Pas på menneskerne her

Adriana Vasquez er forsker i NGO-organisationen Tropenbos i Colombia. Organisationen støtter et regionalt projekt, der blandt andet handler om at finde alternative indtægtskilder i paramos i stedet for at dyrke kartofler.

- Klimaforandringer er et globalt problem, der går ud over alle. Vi er mange lande, der er ofre. Hvis vi vil passe på planeten, skal vi samarbejde og forstå temaet som et globalt problem for menneskene, som vi lever sammen med her på planeten, siger hun.

- Hvis vi passer på paramos, vil det komme alle til gavn. Og for at passe på paramos skal vi passe på de mennesker, der bor i dem, siger Adriana Vasquez.

Klimatopmødet COP20 varer frem til 12. december.

Facebook
Twitter