Computere skal stoppe farlig smitte

Alvorlige sygdomme kender ingen grænser. Danske forskere er sat i spidsen for udviklingen af et overvågningssystem, så man bedre kan bekæmpe smitte.

Den globale opvarmning og globaliseringen øger risikoen for, at vi bliver ramt af alvorlige sygdomme, der smitter via insekter.

Den flåtbårne Centraleuropæisk hjernebetændelse i Skandinavien, Dengue feber (alvorlig virussygdom) i Sydeuropa, malaria i Grækenland, virussygdommen Bluetongue, der angriber kvæg, får og geder.

Der er nok af farer omkring os, som kan gøre det af med mennesker og dyr på ingen tid. De seneste år har Europa været ramt af sygdomme, der spredes gennem insekter og flåter. Det er sygdomme, som vi enten ikke har set før eller ikke har set i mange år.

Klimaændringerne med varmere temperaturer og udsigten til flere insekter kombineret med den globale verden, hvor alt er i bevægelse, gør sit til at øge risikoen. Også for sygdomme der overføres fra dyr til mennesker.

DTU Veterinærinstituttet står i spidsen for et projekt, der skal sætte Europa i stand til at opdage udbrud af nye typer af sygdomme ved hjælp af computerprogrammer.

Målrettet indsats mod smitte

- Det nye mantra inden for sygdomsbekæmpelse er risikobaseret overvågning. Vi ved godt noget på forhånd. Vi ved, hvor der er størst risiko for, at sygdomme bryder ud, hvis de kommer. Og med den viden kan vi målrette vores indsats.

Det siger René Bødker, der er epidemiolog i Sektion for Epidemiologi på DTU Veterinærinstituttet.

dr.dk/viden fangede ham på telefon en travl morgen, hvor han var i Amsterdam for at være med i en workshop i forbindelse med projektet.

Varm sommer = størst risiko

I dag foregår overvågningen normalt løbende hen over et år. Hvis det handler om dyr, tager man måske blodprøver af hvert 6. dyr året rundt på slagterierne. Det koster alene i Danmark vanvittig mange penge, forklarer René Bødker.

Men en række af disse nye sygdomme bliver normalt spredt via myg og små myg kaldet mitter, og det sker ikke om vinteren, men i korte varme perioder i områder med mange myg.

Samtidig vil risikoen for smitte ofte være begrænset i år, hvor der ikke er ret mange myg.

Og det kan man så bruge, når man skal beregne, hvor og hvornår risikoen for et udbrud er størst.

- Dermed er risikobaseret overvågning billigt, fordi det reducerer antallet af laboratorieprøver og dyrlægebesøg, siger René Bødker.

Tre forskellige parametre

På tre workshops i Amsterdam arbejdede forskerne med forskellige ting, der ved hjælp af computerprogrammer kan kobles sammen og give en risikovurdering.

1: Hvor stor er risikoen for, at en sygdom kommer ind i EU?

EU-landene skal hele tiden holde øje med risikoen: Smitten kan komme ind via fly, lastbiler, import af ulovlige dyr eller måske ulovlige vacciner, der bærer smitte med sig.

2: Hvis smitten kommer ind, hvor hurtigt spredes den så?

Der er ingen smittefare om vinteren. Men hvis det er sommer, skal man vurdere, om det er varmt eller koldt vejr og holde øje med myg og mitter.

EU-landene kan dermed øge overvågningen i de år, hvor der er mange myg og dermed størst risiko.

3: Symptomovervågning via databaser

Måske kan myndighederne se, at mælkeproduktionen går markant ned i et geografisk område. Måske aborterer mange køer uden nogen umiddelbar forklaring. Så kan det være, at der ligger sygdom bag.

Og hvis vejret så er varmt, og der er mange myg og mitter, så er der stor sandsynlighed for, at smitten allerede har ramt andre områder og måske andre lande.

- På den måde har vi pludselig tre helt forskellige mål for risiko, som de nationale myndigheder kan bruge til at fordele midlerne til national overvågning, siger René Bødker.

- Så kan pengene blive brugt lige præcis på de gårde eller i de områder - i særlig risikofyldte år, siger han.

Facebook
Twitter