Dansk firma i spidsen for oversvømmelsesberedskab

Mens nedbøren vælter ned over Øst- og Centraleuropa, følger en dansk virksomhed udviklingen tæt.

Skulpturen af den indiske religiøse leder Sri Chinmoy, står normalt hævet på bredden af Moldau floden i Prag. Men ikke i øjeblikket, hvor vandet stiger hastigt på grund af voldsomme nedbørsmængder. (Foto: DAVID W CERNY © Scanpix)

Det ser voldsomt ud, når vandet i øjeblikket vælter ned over Østeuropa, men der er langt igen, til vi ser niveauet for de massive oversvømmelser, der hærgede Øst- og Centraleuropa i august 2002.

Det fortæller Jacob Høst Madsen til dr.dk/viden.

Han er direktør i DHI Danmark, der blandt andet laver risikovurderinger af oversvømmelser verden over. Rådgivningsvirksomheden har blandt andet lavet en matematisk model, der forudser hvordan vandniveauerne i floder udvikler sig, i takt med at regnvand pisker ned over de omkringliggende områder.

I DHI's afdeling i Tjekkiets hovedsatd Prag, bruger man lige nu modellen til, i samarbejde med myndighederne, at udpege hvilke områder, der først skal evakueres. Dog er de samlede oversvømmelser i Tjekkiet, Østrig og Schweiz ikke så voldsomme endnu, forklarer han.

I øjeblikket flytter vandet i Moldau floden sig med 3000 kubikmeter i sekundet, hvor det i sommeren 2002 var oppe på 5000 kubikmeter pr sekund, forklarer han.

- De har indtil videre lukket nogle af undergrundsstationerne i Prag, fortæller han.

Men nye voldsomme regnbyger kan hurtigt ændre på det.

Menneskets trang til at kontrollere vandet gennem diger, dæmninger og udretninger, giver blot en falsk tryghed, forklarede Jakob Høst Madsen, da han medvirkede i videnskabsprogrammet Viden om i 2004.

Hvis vandet kommer med tilpas høj kraft og i mængder, der er store nok, vil det altid søge tilbage i sine oprindelige mønstre. Det erfarede beboerne i Prags bydel Karlin under oversvømmelserne i 2002.

Karlin bydelen er på størrelse med Vesterbro i København og blev bygget på et område, som oprindeligt var en del af Moldau flodens bugtninger.

I takt med at presset og vandniveauet i floden steg, søgte Moldau tilbage til sine oprindelige mønstre og efterlod den fashionable bydel komplet raseret.

Tysk/Østrigsk snurrebasse

Lige nu er området ved byen Passau i det østlige Bayern hårdest ramt og ifølge Jacob Høst Madsen skyldes det, at der har været en særlig voldsom snurrebasse af et vejrsystem, der lige har ramt der.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk