Dansk forsker er bekymret: Undersøg nanosølv nærmere

Nanosølv findes i masser af ting, men partiklerne kan gøre alvorlig skade på vores celler, viser laboratorieforsøg på SDU.

Forskerne kan ikke konkludere, at nanosølv-partikler er farlige. Men man skal være meget på vagt, når man kan se, at der sker en ændring i cellerne, siger forskningsleder Frank Kjeldsen fra SDU. (Foto: SDU © SDU)

Der er nanosølv i mademballage, drikkedunke, kosmetik, plaster, tandbørster, løbesokker, køleskabe, vaskemaskiner osv.

Nanosølv er nemlig smart, fordi det har en bakteriedræbende egenskab.

Men nanosølv kan skabe celleforandringer i mennesker. Det viser ny dansk forskning fra Syddansk Universitet, SDU.

De centrale proteiner bliver påvirket

- Vi kan se, at nanosølv har en effekt på menneskeceller, og det er de centrale proteiner i cellerne, der bliver påvirket. Og det synes jeg er betænkeligt.

Det siger forskningsleder og lektor Frank Kjeldsen fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på Syddansk Universitet til dr.dk/viden.

Frank Kjeldsen og hans brasilianske post.doc. Thiago Verano-Braga har undersøgt, hvad der sker, når menneskeceller i et laboratoriumforsøg udsættes for nanosølv-partikler.

Proteiner er livsnødvendige

Proteiner er centrale molekyler i en celle, fordi de udfører de altafgørende processer, der sikrer, at cellerne kan opretholde livet.

Proteiner omsætter fødeemner som glukose, fedt og protein til energi, og er involveret i kommunikation, transport og celledeling og bekæmpelse af sygdomme.

Flere end 400 proteiner blev påvirket

I et EU-projekt har forskerne sammen med tyske forskerhold kigget på mere end 3000 forskellige proteiner på samme tid, og studeret, hvilke som bliver påvirket af nanosølvpartikler.

Inden for 24 timer bliver mere end 400 af proteinerne påvirket, når der er nanosølv-partiklerne til stede.

- Når partiklerne trænger ind i cellen, reagerer cellens proteiner på deres tilstedeværelse forklarer Frank Kjeldsen.

Nanosølv giver flere frie radikaler

I alle raske celler bliver der dannet frie radikaler.

De er skadelige, og derfor findes der proteiner, som neutraliserer de frie radikaler, så de ikke gør skade på cellen, fx ved at skade proteiner og fedtstoffer i cellen eller ændre cellens DNA.

I forskningsprojektet kan man se, at koncentrationen af de frie radikaler stiger inden i cellerne, når de bliver udsat for nanosølvpartikler.

Balancen bliver ændret

Samtidigt bliver der ændret på mængden og formen af proteinerne, og deres aktivitet for at få cellen til at lave energi bliver sænket.

- På den måde bliver balancen - ligevægten - mellem, hvor mange frie radikaler der bliver dannet, og proteinerne der skal nedbryde de frie radikaler, skadet, siger Frank Kjeldsen.

En lang række sygdomme er kendetegnet ved, at der er en overproduktion af frie radikaler, fx kræft og neurologiske sygdomme som Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom.

På billedet sidder post.doc. Thiago Verano-Braga ved et massespektrometer, hvor han og forskningsleder Frank Kjeldsen har undersøgt nanosølv-partiklers indvirkning på menneskelige celler. (Foto: SDU © SDU)

Behov for flere forsøg

Frank Kjeldsen understreger, at der er tale om et forskningsprojekt lavet på menneskeceller i et laboratorium. Og man har brugt en koncentration af nanosølv-partikler, som man forventede ville kunne give en reaktion.

- Derfor kan vi ikke ud fra resultaterne konkludere, at man bliver syg af nanosølv-partikler. For vi ved ikke, hvor stor en koncentration, mennesker bliver udsat for - og det vil også svinge fra menneske til menneske, siger Frank Kjeldsen.

- Men man skal være meget på vagt, når man kan se, at der sker en ændring i forhold til de frie radikaler, og balancen mellem radikaler og proteiner bliver forskudt, siger han.

Hvor små mængder skal der til?

Forskningsprojektet vil skulle følges op af nye studier af nanosølv, for at man kan konkludere, om nanosølv er farligt.

- Men vi har fundet frem til, hvilke processer og mekanismer man skal kigge efter, hvis man skal vurdere på om brugen af nanosølv er farligt, siger Frank Kjeldsen.

Det næste skridt kunne være at se på, hvor grænsen går for hvor små mængder nanopartikler man skal udsættes for, før der sker forandringer i cellerne.

Nanosølv bliver i kroppe

- Man skal tænke på, at nanosølv kan akkumuleres i kroppen. Den lagres i væv og celler, og det er uvist, hvilken betydning det kan have igennem et helt liv, siger Frank Kjeldsen.

- Så det vil være vigtigt for producenter og myndigheder at vide, hvornår det kan blive farligt, og hvor langt vi er fra grænseværdien, siger han.

Resultatet af forskningsprojektet er netop blevet offentliggjort i det amerikanske tidsskrift ACS Nano.

Facebook
Twitter