Jens Hesselbjerg Christensen er et navn i internationale klimaforskningskredse. Han er en af de første journalisterne ringer til omkring klimaforandringerne og er vant til at blive kritiseret for at åbne munden i klimadebatten.

- Det sker at man bliver skudt i skoene, at det er for galt, at man bevæger sig ind i den offentlige sfære. Men man bliver nødt til at sige noget, hvis man vil tages alvorligt som samfundsborger, siger han.

Jens Hesselbjerg er tidligere forskningschef ved DMI, som fra 1. marts i år fortsætter sin klimaforskning som professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet i København.

Danmark er blevet et holdningsland

Han mener, at Danmark er blevet et holdningssamfund, hvor man ikke behøver argumentere for det man siger. Der vil han gerne være et modspil, også selvom det giver bagslag nogle gange.

Til daglig arbejder han med at udvikle klimamodeller og forsøger at forstå systemerne bag fremtidens klima. Blandt andet som en af hovedforfatterne på FNs store klimarapporter.

Han er fjerde deltager i eksperimentet "Hvad skal vi sige til børnene?", hvor DR lader klimaforskere snakke om klimaforandringerne med deres egne børn.

Det har taget alt for lang tid

Jens Hesselbjerg er ikke bange for at sige, at han er bekymret for den vej det går. Og specielt for den hastighed tingene skrider frem med.

- På den ene side går det rigtigt godt. Det er lykkedes at lave en verdensomspændende aftale, forklarer han.

- Det er godt. Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke sagde det. Men givet situationens alvor, har det taget alt for lang tid, at nå dertil.

Ifølge Jens Hesselbjerg, har hovedkonklusionerne indenfor klimaforskningen ikke ændret sig markant siden begyndelsen af 1990'erne. De seneste årtiers arbejde har gjort konklusionen uundgåelig for politikerne. Argumentet er så robust nu, at det ikke kan ignoreres.

Men selvom der nu ligger en international handlingsplan i form af Paris-aftalen, er den ifølge Jens Hesselbjerg mere plan end handling.

- De aftaler der er, er ikke nær nok til at komme i mål med endda en behersket temperaturstigning, siger han.

Konsekvenserne ignoreres

Og netop her er Jens Hesselbjerg frustreret. Han har kæmpe i årevis for at gøre klimaproblematikken mainstream. Men oplever, at problemerne forsvinder ud og ind af dagsordenen - og at konsekvenserne endda ignoreres - selvom de fleste har accepteret, at vi står overfor dem.

- Tidligere gav det sig selv, at vi naturligvis ville overdrage verden i bedre forfatning end vi modtog den, siger han.

- Men nu er det som om, at vi sætter spørgsmålstegn ved, om næste generation nødvendigvis skal have det bedre. Det forstår jeg ikke.

Alvorligt bekymret for fremtiden

I modsætning til sine kritikere, er Jens Hesselbjerg ærligt bekymret for fremtiden. For i hans øjne er det alvorlige problemer vi står overfor.

- Jeg har meget svært ved at se, at vi kommer i mål med ambitionerne. Der er ikke tilstrækkeligt fokus på, hvor hurtigt det skal gå. Det er blevet en sovepude, at vi har sat noget i værk, siger han.

- Vi snakker om det, men verden ændrer sig ikke. Det eksploderer ikke med aktivitet, som det bør. For at nå noget i det her århundrede, skal der ske noget drastisk indenfor 20 år, vurderer han.

Ingen penge til klimaforskning

Jens Hesselbjerg kan dog også fortælle, at han ironisk nok lidt har udspillet sin egen rolle som forsker.

- I virkeligheden har jeg gjort mig selv overflødig. Der er ikke længere penge til klimaforskningen, for problemet er så accepteret nu, at det handler om at løse det i stedet, siger han.

- Der er ikke nogen midler til klimaforskning i Danmark nu.

Vi skal tænke langsigtet

Hans gennemgående budskab til danskerne er, at vi skal tænke langsigtet. Verden går ikke under lige nu, men store forandringer venter i horisonten.

- Vi har fokuseret for meget indad på egne problemer. Og får vi ikke skovlen under baggrunden for klimaproblemerne, står vi pludselig overfor fx voldsomme flygtningeproblemer og større ulighed i verden, forklarer Jens Hesselbjerg.

- Det er ikke det, at vandet stiger, som holder mig vågen om natten. Det er de afledte problemer for verdenssamfundet, der bekymrer mig.

Se videoen, hvor Jens Hesselbjerg Christensen snakker med sine niecer Siri på 11 år og Marie på 9, i toppen af artiklen.