Danske forskere vil afhjælpe oversvømmelser i afrikanske storbyer

Forskningsprojekt arbejder lige nu med nye måder at håndtere regnvand på i Afrikas millionbyer.

Senest i april i år oplevede indbyggerne i Tanzanias hovedstad Dar es-Salaam ualmindeligt voldsomme nedbørsmængder. Med deltagelse af dansk forskning, vil man nu tænke i nye baner for at vende problmemet til sin fordel. (Foto: Peter Stanley / Demotix © Scanpix)

Det er ikke kun på vore breddegrader, at store nedbørsmængder er blevet et mere og mere hyppigt fænomen.

I afrikanske og hastigt voksende storbyer som Addis Abeba i Etiopien og Dar es-Salaam i Tanzania, oplever man også hvordan kraftige nedbørsmængder betyder ødelæggende oversvømmelser for befolkningerne.

Alternativer til kloakker

I et samarbejde med forskere fra Etiopien og Tanzania, er et hold danske forskere fra Københavns Universitet i øjeblikket ved at undersøge, om det er muligt at indføre et alternativ til kloakker, der kun i meget ringe grad findes i de afrikanske byer.

- Afrikanske storbyer står over for de samme udfordringer, som vi gør, med hensyn til at

håndtere
store mængder regn på kort tid, siger Antje Backhaus fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i en pressemeddelselse. Hun er netop er kommet hjem fra et besøg i de to afrikanske storbyer.

- Det fører til voldsomme oversvømmelser langs floderne, hvor der bor udsatte familier. Omvendt mangler byerne også

stabil
drikkevandsforsyning, og i lange tørkeperioder går det værst ud over de fattige familier, der ikke har råd til at købe rent vand fra vandlastbiler, der kører gennem byerne, fortsætter hun.

Landsskabsbaseret regnvandshåndtering kan flytte vandet hen hvor det gavner

Derfor har forskerne kig på hvordan man kan integrere nogle af de alternativer til kloakker, som langsomt er begyndt at dukke op herhjemme. Den såkaldte landskabsbaserede regnvandshåndtering, hvor man skaber en infrastruktur, som enten forsinker vandet eller fører det steder hen, hvor vandet virker gavnligt.

- I Danmark fungerer det som et

supplement
til kloakker, når der er øget nedbør, men det er i endnu højere grad relevant for afrikanske storbyer, der ofte slet ikke har nogle kloaksystemer.

- Samtidig er det en spændende teknologi, fordi den kan være med til at skabe områdeløft i byerne og en mere bæredygtig udvikling, ikke mindst via kobling til

vandforsyning
, siger Antje Backhaus, der til efteråret præsenterer sin forskning på bæredygtighedskonferencen IARU i København.

Facebook
Twitter