Der er lang vej endnu til grøn dansk 'månegris'

I fremtiden vil mange danske svin bo i højteknologiske stalde. Spørgsmålet er hvordan?

Den danske eksport af svinekød og svin ligger på cirka 30 milliarder kroner om året. I dag har danske svineproducenter svært ved at få lov til at udvide deres produktion. Projekt Månegrisen skal gøre det lettere, fordi højteknologiske stalde vil reducere miljø- og klimabelastningen. (© NaturErhvervstyrelsen)

I fremtiden lever næsten alle danske svin i højteknologiske stalde, der minimerer belastningen til det omkringliggende miljø og klimaet. Og dyrevelfærden er i orden, selv om der skal produceres mange flere svin.

Det er i hvert fald tanken bag projekt Månegrisen, som Fødevareministeriet kom med i december sidste år.

Men der er lang vej endnu. Det stod klart på en konference i går i København om netop Månegrisen.

Der var debat og workshops om de teknologiske muligheder inden for stalde, dyrevelfærd og mulige klima- og miljø-gevinster.

DN: Hvor skal foderet komme fra?

Danmarks Naturfredningsforening talte på konferencen om, at man ikke sætter nok fokus på behovet for foder til de mange ekstra svin. Og at det kan betyde, at Projekt Månegrisen slet ikke bliver bæredygtigt.

80 procent af landbrugsjorden i Danmark går allerede til at producere foder til dyr.

Samtidigt lægger danske landmænd beslag på et område i Sydamerika på størrelse med Sjælland til sojabønne-produktion. Og importen af sojabønner står for 40 procent af landbrugets CO2-udledning.

- Vi bliver nødt til at sætte fokus på foderet også. Specielt når ministeren taler, om at vi skal producere 5-10 millioner svin mere om året. Så skal vi bruge endnu mere foder, og importere endnu mere foder.

Det siger Susanne Herfelt, direktør for Miljø & Klima i Danmarks Naturfredningsforening, til dr.dk/viden.

Dyrenes Beskyttelse: Sæt ambitionsniveauet højt

Dyrenes Beskyttelse talte i går for, at man husker dyrevelfærden. Og at man ikke bare siger, at noget er urealistisk, eller ikke kan lade sig gøre.

- Vi skal passe på, at denne her månegris ikke kun kommer til Himmelbjerget, siger direktør Britta Riis til dr.dk/viden.

Konferencen bar præg af, at man stadig er på et tidligt stadie, hvor alle har ønsker.

- Men jeg synes også, at der blev lyttet og nikket mange steder fra, siger Britta Riis.

Svineproducenterne: Vi står på en brændende platform

Organisationen Danske Svineproducenter er glad for Månegrisen, men ser også udfordringer.

Direktør Hans Aarestrup siger til dr.dk/viden, at det var en broget skare, der var samlet i går, og at der var mange forskellige forventninger:

- Nogen ønsker dybest set, at svineproduktionen skal reduceres. Andre er meget fokuseret på de opgaver, der bliver for deres forskningsinstitutioner.

- Og endelige er der svineproducenterne og fagbevægelsen, som føler, vi står på en brændende platform, og derfor har fokus på at få udvidet slagtesvineproduktionen hurtigst muligt, siger Hans Aarestrup.

Kan stalden stå klar til Månegrisen i 2017?

Ifølge regeringens plan skal den højteknologiske stald være klar til at modtage månegrise i 2017.

- Efterhånden, som projektet skrider frem, håber vi, at der kommer lidt mere gris og lidt mindre måne, for det er helt nødvendigt for, at projektet kan omsættes i praksis, siger Hans Aarestrup til dr.dk/viden.

Facebook
Twitter