Lige nu diskuterer verdens politikere, klimaforskere, virksomheder og NGO’ere i Marokko, hvordan verdens nye klimaaftale, Paris-aftalen, skal blive opfyldt. Aftalen skal efter planen holde den globale opvarmning på Jorden et stykke under to grader.

Men allerede nu skaber temperaturstigningen store problemer. Især i Arktis hvor indlandsisen smelter og havisen forsvinder.

Isbjørnen er i den forbindelse et flagskib for Arktis, fortæller isbjørneforsker Eline Lorenzen, der er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Følg isbjørnene LIVE fra Canada her.

Lever i højarktisk egne

Isbjørnen er truet, fordi den er tilpasset et område, der er under stor forandring.

Isbjørne er tilpasset højarktis – det vil sige den del af Arktis, hvor den gennemsnitlige juli-temperatur ikke kommer over 5°C - og lever ude på havisen det meste af deres liv, forklarer Eline Lorenzen:

- Havisen er ved at forsvinde, så det habitat, som de er afhængig af, er under meget stærk forandring. Og spørgsmålet er, hvordan de kan overleve, siger hun.

Dyr har tre muligheder

Ifølge Eline Lorenzen er der tre scenarier eller muligheder, når dyrs leveområder - deres såkaldte habitater eller biotoper - er under forandring:

Men hvilken vej vil det gå for isbjørnen? Kan den finde nok mad uden isen og hvor skal den egentlig leve, hvis isen forsvinder?

Det er faktisk svært at svare på. For der er mange ting, der spiller ind, forklarer Eline Lorenzen.

Kan isbjørnen overleve på andet mad?

Isbjørnens vigtigste føde er sæler, der indeholder store mængder fedt. Men om sommeren går arten jo på land som i Churchill i Canada, hvor DR3 og dr.dk sender fra i denne uge.

Og der spiser den bær, planter og går i skraldespande som fx brune bjørne også gør.

Forskningsmæssigt er der også delte meninger om, hvorvidt isbjørnen vil kunne overleve af det. Men generelt er eksperterne enige om, at bjørnene ikke vil kunne få nok kilojoule fra en diæt, der består af bær og menneskers madaffald.

Organismen er tilpasset kost med høj energi

- Det store issue er, at isbjørnen har et kolossalt energibehov. Det stammer primært fra, at den lever ude på den arktiske havis, hvor der er meget koldt. Og der har man brug for meget energi for at holde sig varm. Og den spiser derfor primært sælspæk, som har meget højt energiindhold, forklarer Eline Lorenzen.

Samtidig er isbjørnen øverst i fødekæden og har fysiologiske tilpasninger der gør, at den kan overleve på et fødegrundlag af primært sælspæk, og ikke har synlige problemer med sit livslange, høje kolesteroltal og meget fed mad. De tilpasninger har fx brun bjørne og mennesker ikke.

- Så man kan ikke bare tage en organisme og flytte den over i et andet habitat og tro, at den kan klare sig lige så godt. Især ikke når der i forvejen er konkurrenter, der har indtaget den økologiske niche – den brune bjørn - som man måske kunne forestille sig, at isbjørnen kunne få, siger hun.

Jagtmetoden spiller også ind

Måden isbjørne jager på, er også svært forenelig med landjorden.

Isbjørnen kan sidde ved en sæls åndehul i isen og vente i dage på, at sælen stikker hovedet op, så den kan slå den ihjel med sine store poter og skarpe kløer.

- Den kan lugte mange kilometer væk, om sælen har været oppe i et åndehul. Og så sidder den på lur og venter. Den er ikke en aktiv jager, der kan gå ud og løbe efter rensdyr på tundraen, siger Eline Lorenzen.

Den lokale oprindelige befolkning i Arktis har en kvote for, hvor mange isbjørne de må skyde om året. Men når isbjørnen er langt ude på havisen, er den relativt sikret mod mennesker, pointerer hun.

Tandsæt og farve stikker også ud

- Den er genial på isen og ikke så bevendt på land. Den er simpelthen tilpasset til den levevis, den har lige nu. Det har taget isbjørnen tusindvis af år at tilpasse sig livet ude på den arktiske havis, og det er ikke noget, der kan ændres på få årtier, siger hun.

Det handler også om helheden.

Fx er den dens tandsæt meget forskelligt fra fx brune bjørnes. De har et tandsæt, der minder om det vi mennesker har: Et alsidigt og altædende tandsæt. Men isbjørnen er et effektivt rovdyr med skarpe tænder.

- Samtidig ville den med den hvide farve stikke helt ud, hvis den løb rundt i en skov. Hvis den blev presset til at flytte på land, tror jeg, at det ville blive svært at overleve, siger hun.

Herunder kan du se en video, hvor Eline Lorenzen forklarer om isbjørnen. Artiklen fortsætter under videoen.

Flytte et andet sted hen?

Selvom havisen er i stærk tilbagegang, tyder klimamodeller på, at der vil være et område lige nord for Grønland, hvor havisen vil kunne blive bevaret.

Eline Lorenzen tror i den forbindelse mere på, at man i det område vil kunne fastholde en isbjørnebestand, der er overlevelsesdygtig på sigt.

- Men så snart og hvis havisen forsvinder helt, har isbjørnen mistet sit levested fuldstændigt. Det svarer til, at du tager en fugl i en amazonskov, der er tilpasset livet i regnskoven, og så fælder skoven og udsætter fuglen i et landbrugsområde. Det vil ikke gå godt. Det er lidt den tankegang, man skal over i, for at forstå, at højt specialiserede dyr ikke kan overleve hvor som helst, siger hun.

- Vi mennesker er fantastiskt tilpasningsdygtige, men det er fordi vi gebærder os på en hel anden måde end andre dyr. Helt overordnet kan man ikke bare tage et dyr og flytte det over et andet miljø og tro, at det kan overleve, siger Eline Lorenzen.

Tilpasning vil tage mange hundrede år

En tilpasning vil også tage så lang tid, at det formentlig ikke vil kunne redde arten, hvis temperaturen fortsætter med at stige.

- Dyr tilpasser sig langsomt over mange generationer. Isbjørne har en generation på 12 år, og det vil tage mange hundrede vis ikke tusindvis af generationer for isbjørnen at tilpasse sig noget andet end et liv på havisen. Det er ikke noget, der kan ske på 50 år, siger Eline Lorenzen.