DTU-forsker: Sommeren kan blive katastrofal for Arktis

Havisen i Arktis er skrumpet med 10 procent i forhold til sidste år. Og det kan betyde, at endnu større mængder smelter henover sommeren.

For tredje år i træk slår den arktiske havis sig egen rekordlave udbredelse, og der er igen mindre is i Arktis end nogensinde før.

Der viser undersøgelser fra det amerikanske National Snow and Ice Data Center (NSIDC) og NASA, der offentliggør tallene, når havisen i løbet af marts eller april, når sin største udbredelse - inden foråret sætter ind.

På grund af den unormale varme henover vinteren, er havisen ikke vokset så meget som normalt. Det kan ende med at blive en katastrofal sommer.

Ole B. Andersen, seniorforsker, DTU Space

Og de tal bakkes op af helt nye tal fra DTU, der viser, at tykkelsen på havisen i Arktis er omkring 10 procent mindre i år, end den var på samme tid sidste år.

Den kedelige rekord skyldes ifølge forskere de ekstremt varme temperaturer, der har præget Arktis denne vintersæson.

Flere gange har temperaturen nærmet sig frysepunktet henover vinteren. Og det er alt, alt for varmt set med arktiske vinterøjne.

En ond spiral

Ole B. Andersen, der er seniorforsker på DTU Space, er netop vendt hjem fra Canada, hvor han har været til en række møder med andre forskere, som blandt har omhandlet de nyeste data om afsmeltningen af havis i Arktis.

- Arktis har været øverst på dagsordenen. På grund af den unormale varme henover vinteren, er havisen ikke vokset så meget som normalt. Det kan ende med at blive en katastrofal sommer, siger han.

Hver vinter vokser havisen i Arktis. Når foråret sætter ind, begynder den at smelte, og jo mindre is, der er, desto mere af den tilbageværende is smelter.

- Det er en ond spiral, for den faldende mængde is betyder, at der er mere vand i Arktis. Den “sorte” vandoverflade suger mere varme, og det forstærker afsmeltningen henover sommeren, forklarer Ole B. Andersen.

Den arktiske is er skrøbelig

De seneste fem år har forskere fra bl.a. DTU haft et nyt våben i kortlægning af den arktiske havis: ESA-satellitten Cryosat-2.

Cryosat-2
  • Satellitten blev opsendt af ESA den 8. april 2010
  • Den måler variationer i tykkelsen af havisen og iskapperne i Arktis
  • Tidligere satellitter har kun kunnet måle isens udbredelse og areal
  • Målinger fra Cryosat bidrager altså et bedre indblik i isens samlede volumen
  • Satelittens mission var oprindeligt sat til at vare tre år, men er blevet forlænget til udgangen af 2017

Cryosat-2 er den første satellit, der kan måle tykkelsen af havisen og den bidrager derfor til et mere detaljeret indblik i isens tilstand.

- Når vi både kender udbredelsen og tykkelsen af isen, kender vi også den samlede mængde, og den er vigtig, fordi isen i Arktis er så skrøbelig, siger Ole B. Andersen.

Fordi isen i Arktis er skrøbelig, er det ofte også den, der bliver talt om blandt forskere og i medier, selvom også i isen i Antarktis ændrer sig.

Men hvor Antarktis er et kontinent, er Arktis et område, hvor store mængder is ikke er landfast.

Det betyder, at isen kan smelte fra alle sider og i langt højere grad en Antarktis påvirkes af klimaforandringer og de stigende havtemperaturer.

Nedadgående trend

Og udviklingen har været tydelig i de fem år, hvor forskerne har modtaget data fra Cryosat-2:

- Vi har kunnet se et klart nedadgående trend. Hvert år er mængden af havis mindre end året før. Specielt sidste år, siger Ole B. Andersen.

Forskere arbejder stadig på at forstå, hvordan klimaforandringer og vejrfænomener spiller ind på klimaet i Arktis.

Entydig konklusion

Bl.a. El Niño som sidste år var usædvanligt kraftig, har betydning for arktis:

- Det er et meget kompliceret samspil, men jeg tror, at vejrfænomener El Niño har stor betydning for klimaet i Arktis, og når atmosfæren bliver varmere som følge af klimaforandringer, bliver vejrfænomenerne mere ekstreme, siger Ole B. Andersen.

Han understreger, at havisens udbredelse kan vise sig at blive større igen til næste år. Sidst klimaet - og dermed afsmeltningen i Arktis - tog en puster, var i 2012.

Men fremadrettet er konklusionen entydig, siger Ole B. Andersen:

- Kloden bliver stadig mere skrøbelig, fordi klimaforandringer bringer mere ekstremt vejr med sig.