Dyr og planter uddør, forskerne råber op, men vi fatter intet

80 procent af danskerne ved ikke, hvad biodiversitet betyder. Det skal et nyt projekt ændre på.

- På globalt plan uddør arterne med en hastighed, der er mellem 100 til 1000 gange den naturlige hastighed, så det er ikke løgn, når vi siger, at vi befinder os i en biodiversitetskrise. Det er heller ikke løgn, at det er mennesket, der er årsagen til det, siger Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. (Foto: Dorte Dalgaard og Natursyn på P1 © DR videnskab)

Den danske natur rummer i dag cirka 30.000 arter af dyr, planter og svampe. Men de forsvinder i en hast, som ikke er set siden dinosaurernes tid. Derfor taler biologer og fagfolk om, at den biologiske diversitet er truet som aldrig før. Problemet er bare, at det kun 20 procent af danskerne, der forstår, hvad de taler om, skriver Aarhus Universitet. Det er markant færre end i resten af EU, hvor 44 procent i gennemsnit ved, hvad begrebet dækker over.

Et nyt forskningsprojekt Biodiversitet Nu skal få mange flere danskere til at forstå naturen og vigtigheden af at bevare den ved at få borgerne til at hjælpe forskerne gennem en natur-app.

Dansk natur er også fascinerende

Rasmus Ejrnæs er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og har gennem mange år arbejdet med biodiversitet. Han er en af de forskere, der råber op for at få os til at forstå, at det har en betydning, når en art uddør.

- Biodiversitet er den fantastiske mangfoldighed af levende væsener på planeten Jorden. Der, hvor kæden måske er sprunget af, er, at vi er blevet så nyttige i vores hverdag, at vi helt har glemt, hvilken fantastisk planet vi lever på, siger Rasmus Ejrnæs i P1 Morgen.

Han mener, at vi ikke tænker over, at den danske natur kan være lige så fascinerende som naturen i fjerntliggende lande.

Vi elsker naturen – men forstår den ikke

Selv om vi ikke rigtig forstår biodiversitet som begreb, viser undersøgelser samtidigt, at danskerne har en kærlighed til naturen.

- Vi elsker at komme derud. Og den betyder meget for os. Men hvis der kun er kærlighed og ingen bevidsthed, bliver der et gab imellem dét, vi føler, og det vi ved. Og så er jeg bange for, at tabet af biologisk mangfoldighed vil fortsætte, siger Rasmus Ejrnæs.

Han mener, at politikerne vil fokusere meget mere på naturbevaring, hvis borgerne også interesserede sig mere for det.

Bondesamfundet hænger ved

Når danskerne ved mindre om konsekvensen af de seneste års udryddelse af tusindvis af arter i naturen end gennemsnittet af europæerne, handler det ifølge Rasmus Ejrnæs om, at vi inderst inde føler, at vi stadig lever i et bondesamfund.

- Mit eneste fornuftige svar er, at vi i den grad er et nytteorienteret dyr i et bondesamfund, selv om kun få af os har en plov i dag. Men vi føler os som et bondesamfund, hvor vi er vant til at nyttiggøre naturen. Og det gennemsyrer vores natur, siger Rasmus Ejrnæs.

- Vi har glemt begejstringen over, at naturen også kan være sjov og fantastisk. Der har de måske været bedre til at fejre naturens mangfoldighed i andre lande. Der kunne vi godt lære noget, mener han.

Forskere diskuterer biodiversitet

300 forskere har onsdag og torsdag været samlet i Aarhus for at sætte fokus på forvaltningen af naturen. Og de taler om en krise.

- På globalt plan uddør arterne med en hastighed, der er mellem 100 til 1000 gange den naturlige hastighed, så det er ikke løgn, når vi siger, at vi befinder os i en biodiversitetskrise. Det er heller ikke løgn, at det er mennesket, der er årsagen til det, siger Rasmus Ejrnæs. - Derfor er det vigtigt, at vi både har en kærlighed til den danske natur og en viden om den danske natur, siger han.

Facebook
Twitter