Ekspert i nilfeber-myg: Tænk jer om ved vandprojekter

Europas farligste myg er fundet i Greve, men den kan potentielt set sagtens leve i en varm baggård i byen.

DTU Veterinærinstituttet har opdaget, at et vandhul nær Greve Strand er blevet hjemsted for nilfeber-myggen, der kan overføre farlig virus fra fugle til mennesker. (© DR Nyheder)

Normalt stikker fuglemyg kun fugle, men nu har man fundet den særlige nilfeber-myg i Danmark.

Myggen kan i værste fald overføre farlig smitte som West Nile-virus og afrikansk Usutu-virus til mennesker, virusser der kan føre til hjernebetændelse, som man kan dø af.

Nilfeber-myggen stortrives i et vandhul ved Greve Strand syd for København, hvor forskere fra DTU Veterinærinstituttet i sommer har indsamlet mange af arten, mens man ikke har fundet myggen andre steder i Danmark. Det er også første gang, at Europas farligste myg er fundet så langt mod nord og så tæt på mennesker.

Vandhullet er opstået, efter at man har ændret på stranden. Og situationen bør ifølge forskerne betyde, at man tænker sig om andre steder i landet, når man laver projekter med vand, siger epidemiolog René Bødker fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet til DR Viden.

Skybrud og varme

DTU Veterinærinstituttet har siden 2011 holdt øje med myg i Danmark, og man kan se, at år med skybrud og megen regn giver mange myg.

Netop Greve Kommune har været hårdt ramt af det varmere og vådere vejr. Og derfor har myggen det godt i Greve. Og den har fået hjælp af menneskerne, fordi vandhullet er kunstigt skabt.

Vand alle vegne

I disse år taler alle byer i Danmark om at lave vandprojekter, forklarer René Bødker.

Havnen skal være interessant, der er spejlbassiner med vand rundt om mange bygninger, og fx er der mange beboere, der går sammen og laver grønne projekter med planter og vand i baggården i byen.

- Men myggen i Greve viser jo, at klimaændringer eller ej, så kan man skrue på andre parametre, som ved et uheld gør, at der lige pludselig vrimler med myg, siger René Bødker.

Baggårde plaget af myg

Lige nu taber træerne bladene, og vi pakker haven ned for vinteren, men når vi skal i gang igen ude, kan det være smart at huske på myg.

I sommer var der episoder i København, hvor beboere havde lavet grønne projekter i baggårde, og hvor de blev bombarderet med myg og bad myggeeksperter om hjælp.

Et sted havde man lavet en regnvandsopsamling, der genererer myggelarver, fordi man ikke lagde låg på tønden, forklarer René Bødker.

Et andet sted var der problemer ved et blomstervandingsprojekt, hvor der blev vandet rigtig meget, og der stod vand overalt.

- Det er eksempler på miljøændringer, hvor man har ét sigte: Man vil gerne gøre byen grønnere, vådere og mere miljøvenlig. Men hvor man er nødt til at tænke på, hvilket miljø man skaber, siger René Bødker.

Centraleuropæiske tilstande i baggården

Samtidig kan der ofte være så varmt i baggårde i byen, at temperaturen er langt højere end gennemsnitstemperaturen i Danmark.

- Her taler vi om centraleuropæiske sommertemperaturer, og hvis man har mange myg i et så internationalt miljø som i København, Aarhus og Odense, hvor der hele tiden kommer turister, lander fly og kommer varer ind, har man pludselig samme forhold som sydpå, siger René Bødker.

- Det er ikke fordi, at man skal lade være med at lave projekter med vand. Man skal bare huske på, at hvis alle baggårde har store tønder med regnvand stående, kommer det til at ligne Sydeuropa på godt og ondt, siger han.

Vandprojekter i kommuner

Når det gælder kommunerne og deres 'grågrønne-projekter' med vand, råder DTU Veterinærinstituttet kommunerne til at prøve at forudsige, hvad der kan gå galt i forhold til insekter. Og så holde øje med nogle projekter for at se, hvordan de påvirker myggene.

- Kommunen kan eventuelt have en plan klar for, hvad den vil gøre, hvis der opstår problemer. Gerne med en billig løsning, fx at lukke vandet ud af bassinet eller hælde vejsalt i, for myg og myggelarver kan ikke klare store mængder af salt, siger René Bødker.

DTU Veterinærinstituttet beregner selv risikoen for et insektbåret sygdomsudbrud ud fra blandt andet antal myg, temperatur og afstand til nærmeste udbrud i udlandet.

Når risikoen overskrider et fastsat niveau, er man klar til at gribe ind med fx vaccination af dyr, forklarer René Bødker.

Dét, at vi har fået nilfeber-myggen i Greve i et omfang, som man ser i Sydfrankrig, betyder, at vi har gjort noget, der er lige så slemt som 4-5 graders temperaturstigning ved at lave det her lille kunstige vandhul, siger René Bødker til DR Viden. (© DR Nyheder)
Facebook
Twitter