Enorme mængder elektronikskrot bliver ikke genbrugt

Elektronikaffald bliver ikke genanvendt, selv om affaldet har en værdi på over 400 milliarder kroner, afslører FN-rapport.

I regionen Guangdong i det sydlige Kina er en af verdens største lossepladser for elektronik. Computeres bundkort bliver brændt af her for at få fat i værdifulde metaller, hvilket har betydet forurening af lokale floder med konsekvenser for landbruget og lokales helbred. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)

Køleskabe, airconditionanlæg, vaskemaskiner, mobiltelefoner og computere bliver skrottet i stor stil verden over.

I 2016 blev der produceret hele 44,7 millioner tons elektronikaffald, hvilket svarer til 4.500 Eiffeltårne. Og mængden forventes at stige til 52,2 millioner ton i 2021.

Det viser en ny rapport med titlen 'Global E-waste Monitor 2017' fra FN-universitetet (UNU), der er en uafhængig del af FN.

Kun 20 procent af elektronikskrottet fra 2016 er beviseligt blevet indsamlet og genanvendt. Og det er på trods af, at værdien af råmaterialerne i det skrottede elektronik er på mere end 400 milliarder kroner, ifølge rapporten.

Fire procent af elektronikaffaldet ender med sikkerhed på lossepladser. Hvad der bliver af resten, er lidt usikkert.

En del formodes at blive brændt. Noget bliver formentlig genanvendt uden om de officielle kanaler. Noget befinder sig stadig ude i husstandene.

Og endelig kan noget af det være havnet på lossepladser, uden at det er registreret.

Kilde til forurening af miljøet

Der er ikke kun en økonomisk gevinst i at genanvende aflagt elektronik. Ifølge rapporten er der både miljø- og sundhedsmæssige årsager til at genanvende elektronikken.

Affaldet kan forurene både luft, vand og jord og bringe folks helbred i fare, hvis det ikke håndteres korrekt. En af årsagerne er sundhedsskadelige dele i elektronikken.

Hvilket ifølge rapporten understreger vigtigheden af, at genanvendelsesprocessen finder sted under hensigtsmæssige forhold med uddannede folk for at undgå at skade både mennesker og vores planet.

Voksende middelklasse betyder mere skrot

Fra 2014 til 2016 steg mængden af elektronikskrot med otte procent. En af grundene er, at folk særligt i udviklingslande får flere penge mellem hænderne, og middelklassen vokser.

Og flere penge mellem hænderne betyder, ifølge rapporten, at flere og flere har råd til at købe elektronisk udstyr, hvilket betyder mere elektronikskrot.

Samtidig falder priserne på elektronik, hvilket ifølge rapporten tilskynder til at udskifte elektronik hurtigere og købe nyt i udviklede lande.

Andre tal fra rapporten

Rapporten viser tydeligt, at mængden af elektronikskrot er kolossal stor.

Nedenunder kan du se tal for, hvordan mængden af elektronisk skrot fordeler sig i fem verdensdele.

  • Oceanien (herunder Australien og New Zealand) - 0,7 mio. ton

  • Europa - 12,3 mio. ton

  • Amerika - 11,3 mio. ton

  • Asien - 18,2 mio. ton

  • Afrika - 2,2 mio. ton

  • Oceanien (herunder Australien og New Zealand) - 17,3 kg pr. indbygger

  • Europa - 16,6 kg pr. indbygger

  • Amerika - 11,6 kg pr. indbygger

  • Asien - 4,2 kg pr. indbygger

  • Afrika - 1,9 kg pr. indbygger

  • Oceanien (herunder Australien og New Zealand) - 6 procent

  • Europa - 35 procent

  • Amerika - 17 procent

  • Asien - 15 procent

  • Afrika - 0 procent

Facebook
Twitter