Europa skal forske smartere

EU-landene skal målrette deres forskning meget mere inden for fødevarer. Nyt samarbejde og ny strategi viser vejen.

Fødevareforskningen skal koordineres mere inden for EU. En ny strategi fra SUSFOOD - SUStainable FOOD production and consumption, på dansk 'Bæredygtig Fødevareproduktion og -forbrug skal hjælpe til. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Hvordan skaffer vi sund og billig mad nok til Jordens voksende befolkning - på en måde der ikke belaster vores klima og miljø?

Det er en af de store udfordringer, vi som en del af verdenssamfund står over for. Det kræver forskning for at lykkes.

Nu vil EU-Kommissionen have, at landene skal forske meget mere strategisk, de skal samarbejdet mere, og de enkelte lande skal forske i det, de er bedst til.

Ny strategi sætter kurser

Det er i dét lys en helt ny strategi for fødevareforskning skal ses. Den skal hjælpe med at opfylde EU-Kommissionens mål om strategisk forskning.

Strategien er udarbejdet af det europæiske forskningssamarbejde og netværk (ERA-net) SUSFOOD - SUStainable FOOD production and consumption, på dansk 'Bæredygtig Fødevareproduktion og -forbrug.

Det er Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, der gennem et års tid har koordineret arbejdet med SUSFOOD-strategien.

Det er foregået i tæt dialog med de fleste andre danske universiteter, industrien og det tidligere strategiske forskningsråd (nu InnovationsFonden). Og strategien bygger på analyser, forskningsrapporter og viden fra forskningsinstitutioner og brancheorganisationer i Europa.

Ny måde at finde fælles retning på

Selve det fælleseuropæiske samarbejde i ERA-netværket omkring strategien og de fælles forslag til udfordringer og forskningsfelter er nyt.

- Jeg har beskæftiget mig med landbrug og fødevarer i det meste af min karriere, og vi har ikke gjort det her før, siger Niels Gøtke fra InnovationsFonden og vicekoordinator af SUSFOOD-projektet.

Forskning afhænger af medlemslandene

Det specielle med EU og forskning er, at EU godt nok har sat rigtig mange penge af til forskningsprojekter inden for det nye forskningsprogram 'Horizon2020'.

Men stadigvæk ligger 80-85 procent af de penge, der bruges til forskning og innovation i de enkelte medlemslande.

- Derfor har EU også indset, at det ikke er nok med et stort EU-program. Det flytter ikke en masse, hvis landene gør noget helt andet derhjemme. Og arbejdet med strategien skal derfor ses i den sammenhæng, siger Niels Gøtke til dr.dk/viden.

Niels Gøtke, InnovationsFonden og vicekoordinator på SUSFOOD, og Jeanineke Dahl Kristensen (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Samfundsmæssige udfordringer

Tidligere var forskningen med støttepenge fra EU mere rettet imod forskernes interesser.

Med den nye strategi bliver man langt mere strategiske, og ser på, hvad landene med fordel kan samarbejde om for at løse samfundets store udfordringer.

Desuden kigger man på hele fødevarekæden inklusiv forbrugeren, og strategien tager samtidig hensyn til anden forskning forankret lokalt.

- Forskning er i dag så dyrt, at hvis alle landene ikke samarbejder og koordinerer, så bliver det heller ikke effektivt. Det gælder ikke mindst i et lille land som Danmark, siger Niels Gøtke.

Gør det du er bedst til

Hvis det bliver til virkelighed, vil der være forskningsområder, som Danmark ikke længere skal tage sig af, fordi de er bedre til det i fx Tyskland og Frankrig.

- Så man får dækket forskningsområderne på en mere optimal måde med noget mere synergi og mindre overlap, siger Niels Gøtke.

Facebook
Twitter