Europas potentielt farligste myg er for anden gang fundet i Danmark

Nilfeber-myggen er fundet ved fire vandhuller på Vestamager, fastslår DTU Veterinærinstituttet. Men der er ingen grund til bekymring, forsikrer ekspert.

Billedet af nilfeber-myggen er taget af Anders Lindström, der er ansat på Sverige Veterinærinstitut. Han var med ude på Vestamager og undersøgte vandhullerne. Og han blev tidligere på sommeren selv stukket i Skåne. Det var første gang, at man registrerede myggen i Sverige. (Foto: Anders Lindström SVA © Anders Lindström SVA)

Det skabte store overskrifter i oktober 2014, da man fandt ud af, at nilfeber-myggen ’Culex modestus’ stortrivedes i et vandhul i Greve. Men i 2015 var myggen væk.

Myggen kan teoretisk set smitte mennesker med virussygdommene West Nile-feber og afrikansk Usutu-virus fra fugle, og det kan medføre hjernebetændelse, som man kan dø af. Der findes ingen

vaccine
til mennesker mod sygdommene.

Nu er myggen så fundet for anden gang i Danmark – denne gang i stort antal ved fire, små vandhuller omkranset af siv tæt på stranden på Vestamager. Samtidig har man i Skåne i Sverige i sommer for første gang fundet myggen.

- Jeg ville blive forbavset, hvis myggen ikke også er andre steder på Sjælland eller i Skåne - i et vandhul eller på en strandeng, siger epidemiolog René Bødker fra Sektion for Epidemiologi ved

DTU
Veterinærinstituttet til
DR
Viden.

Et tip førte til fundet

Det var et tip fra en amatør-entomolog, der bruger fritiden på at studere insekter, der førte til fundet på Vestamager.

Manden var blevet bidt af myg midt på dagen i høj sol. Det er usædvanligt, for myg stikker ud på eftermiddagen eller i skygge. Han mente, at det var nilfeber-myggen og sendte et par billeder af myggene.

I begyndelsen af september var René Bødker og kolleger ude ved vandhullerne. Og ganske rigtigt var der mange nilfeber-myg. Der røg en myg i myggefælden hvert minut.

Man satte så en myggefælde op i udkanten af i villakvarteret – Afrikakvarteret – i nærheden, men der var ingen nilfeber-myg.

- Det viser, at myggen – ligesom i Greve – har slået sig ned lokalt, fordi forholdene i vandhullerne er optimale for den, siger René Bødker.

Myggen breder sig - men ingen grund til bekymring

Hvert år bliver mennesker smittet med West-Nile-virus i Grækenland og Italien, og sidste år fandt man det første tilfælde i Østrig.

Samtidig melder flere lande om, at myggen nu er til stede

permanent
hos dem, selv om de ikke tidligere har haft den, eller den har været væk i mange år. Alligevel forsikrer René Bødker, at der ikke er grund til bekymring.

Myggen mangler

ammunitionen
– virus – for at være farlig. Myggen skal først stikke en fugl, der er smittet med West Nile-virus, og derefter stikke et menneske for at overføre sygdommen.

- Oveni skal være mange myg til stede. Og når der ikke er nogen farlig virus i nærheden, er der ingen fare på færde, siger han.

Endelig kan man, hvis virus nærmer sig Danmark, hælde almindelig vejsalt eller kemikalier i vandhullerne og slå alle myggelarverne ihjel.

Kræver specielle forhold for at overleve her

Forklaringen på myggen i Danmark er både ændret klima og helt specielle forhold på Vestamager, mener René Bødker.

Myggen i Danmark må være på nordgrænsen af, hvad den klimamæssigt kan tåle.

- Og når den lever sådan et sted, hvor klimaet ikke er optimalt for den, skal alt andet være perfekt for, at den har en chance for at etablere sig. Og det er nok derfor, at den er superkræsen og vælger få steder at leve, siger René Bødker.

Det betyder samtidig, at den kan være svær at opdage og sagtens kan være mange steder i Danmark.

- Spørgsmålet er, om den har været her i rigtig lang tid? Men så vil det være mærkeligt, hvis ingen havde opdaget den. Og vi ser den jo ikke andre steder i vores myggefælder rundt omkring i landet, siger han.

Måske er myggens ’naturlige’ levested Vestamager

Forskerne har i øvrigt undersøgt vandhullet i Greve for, om nilfeber-myggen var blevet dræbt af fx insektgift.

Tilbage i 2014 afviste kommunen nemlig at gøre noget, selv om borgerne var blevet bekymret over at have myggen som nabo. Men prøverne viste ingenting.

Nu er både René Bødker og hans svenske kollega inde på, at nilfeber-myggen måske har været i lang tid på Amager Fælled og derfra er søgt over Køge Bugt i 2014 og slået sig ned i vandhullet i Greve – men så ikke har overlevet.

Rutinemæssig overvågning af myg

René Bødker og hans kolleger overvåger i myggesæsonen både myg og mitter for

Fødevarestyrelsen
og undersøger rutinemæssigt insekterne for virus.

Han er dog sikker på, at man ikke vil finde noget i myggene fra Vestamager.

Myggesæsonen er ved at være afsluttet nu. Næste år besøger

DTU
Veterinærinstituttet Vestamager lidt oftere og finder ud af, hvor mange steder myggene er og i hvor stort antal.

- Jeg er sikker på, at der har været en del flere til stede tidligere på sommeren, end dem vi så i begyndelsen af september, siger René Bødker.

Hør mere om nilfeber-myggen i DR's radio og tv dagen igennem.

Fakta om nilfeber-myggen

  • Nilfeber-myggen Culex modestus er Europas farligste myg, for den kan overføre West Nile-virus og afrikansk Usutu-virus fra fugle til mennesker og i øvrigt heste. Og virussen kan føre til hjernebetændelse.

  • Sommetider mærker folk ikke, at de er smittede. Mens det andre gange kan være meget alvorligt.

  • I 1990’erne var der et stort udbrud af nilfeber i Volgograd i Rusland med 800 smittede og i Bukarest i Rumænien med 400 smittede. 59 mennesker omkom.

  • Hvert år er der mindre udbrud af nilfeber i Sydeuropa og Centraleuropa.

  • I 1999 nåede sygdommen USA, hvor flere end 1500 amerikanere er døde af sygdommen.

  • Siden 2011 har DTU Veterinærinstituttet hvert år indfanget myg og mitter ved byer, landbrug og naturområder i Danmark.

  • Overvågningen er betalt af Fødevarestyrelsen, og den skal give en risikovurdering af, om myg og mitter udgør en særlig fare for at overføre farlig smitte til mennesker og dyr.

  • Overvågningen kan følges på hjemmesiden www.myggetal.dk

Facebook
Twitter