EU's forsyningsselskaber: Ikke mere ny kul fra 2020

Energiselskaber fra næsten alle EU-lande lover at følge Paris-aftalens anbefalinger og at stoppe opførelsen af nye kulkraftværker.

Grækenland - hvor kulkraftværket her producerer elektricitet - og Polen, er dog ikke med i løftet om at droppe kul. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Scanpix)

Kulkraft synger på sidste vers i Europa. I hvert fald er det ifølge energiforsyningen slut med at bygge nye værker fra 2020.

Det blev lidt overraskende annonceret ved en pressekonference i Bruxelles i går, afholdt af organisationen Eurelectrics, der repræsenterer 3.500 forsyningsselskaber i Europa.

I en pressemeddelelse lover organisationens bestyrelse, at de vil overholde Paris-aftalen og vedtage et moratorium - et totalt stop - for investeringer i nye kulkraftværker fra 2020.

- Energisektoren er fast besluttet på at føre an i energi-overgangen, og stå ved vores forpligtelse til lavemissionsøkonomien med konkret handling, siger Eurelectrics præsident António Mexia fra den portugisiske energikoncern EDP.

To af medlemslandene - Polen og Grækenland - er dog ikke hoppet med på løftet. De to lande har planlagt flere kulkraftværker, viser opgørelser.

Energisektoren investerer ikke i kul

Eurelectrics generalsekretær Kristian Ruby sagde ved pressemødet, at energisektoren allerede nu var igang med at ændre investeringer, for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Han opfordrede også politikerne til at sigte efter en balanceret og markedsstyret tilgang til at ændre på energiproduktionen.

Organisationen har publiceret en lang række forslag til hvordan EU's energidirektiver kan og bør ændres.

Til den britiske avis The Guardian siger en unavngiven kilde i energisektoren, at kulkraften synger på sidste vers.

- Debatten om kul er forbi. Det her er den eneste vej frem. Men det ville være godt med en udfasning af eksisterende kulkraftværker, siger han til avisen.

Stadig meget kulkraft i Europa

Netop de eksisterende værker, melder Eurelectrics pressemeddelelse ikke noget ud om.

Kulkraft udgør stadig en stor del af Europas energiproduktion. I 2013 stod kul for 26 pct af energiproduktionen i EU. Lande som Tyskland bruger fx kul i overgangsfasen mellem kernekraft og vedvarende energikilder.

Polen og Grækenland, der ikke er med i udmeldingen, får begge hovedparten af deres energi fra kul. I Polens tilfælde omkring 90 pct.

Men ifølge The Guardian faldt opførelsen af nye kulkraftværker med næsten to tredjedele på verdensplan i 2016. Og ifølge klimaeksperter skal Europa helt skrotte deres kulkraftværker inden 2030, hvis vi skal have noget som helst håb om at overholde kravene i Paris-aftalen.

Facebook
Twitter