Fedme skyldes ikke kun gener og livsstil

Dansk forskning tyder på, at fedme kan ramme alle, og at miljøpåvirkninger som stress kan have betydning.

Etableringen af tarmbakterier hos børn kan spille ind på risikoen for fedme, mener forskere på Institut for Sygdomsforebyggelse ved Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler. (Foto: tortoon © Scanpix - Iris)

Selv om overvægt i høj grad skyldes gener, viser ny dansk forskning, at overvægt også kan skyldes miljøpåvirkninger i børns tidlige liv, og at fedme kan ramme alle familier.

Forskningen bygger på et helt unikt datamateriale på verdensplan, fordi alle danske skolebørn i 60 år har fået målt deres højde og vægt.

Og derfor har forskerne kunnet studere fedmeepidemier over tid og også gennem generationer.

Fedme skyldes i høj grad gener

Teresa Adeltoft Ajslev, ph.d. på Institut for Sygdomsforebyggelse ved Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler, står i spidsen for det danske fedmestudie.

- Mit studie viser, at den lighed, der kan være mellem børn og deres forældres vægt, i høj grad skyldes gener. Det har ikke ændret sig i perioden fra 1960’erne og frem til slutningen af 1980’rne, siger hun til P1 Morgen.

To fedmeepidemier leder til ny teori

Men forskerne har også kigget nærmere på to stigninger i overvægt blandt børn specielt for specifikke fødselsårgange. Det er børn født i de tidlige 1940’ere og 10 år fremefter, og børn født fra 1972 og fremefter.

- De stigninger har vist, at det har været en generel fedmeudvikling, som har påvirket alle familier og ikke kun de familier, hvor forældrene selv har været overvægtige som børn, siger Teresa Adeltoft Ajslev.

Samtidig var der ingen fedmeepidemi i forbindelse med de glade 1960’ere, hvor det økonomiske opsving kunne have haft en betydning, hvis fedme især handlede om de klassiske faktorer som for meget mad og for lidt motion.

Fedmeepidemier i krisetider

Umiddelbart kender Teresa Adeltoft Ajslev og hendes kolleger ikke årsagen til de meget pludselige stigninger i overvægt blandt børn.

- Men fordi vi kan se, at stigningerne hænger sammen med dét år, som man er født, og det faktum, at vi gennem skolelægejournalerne kan se, at overvægten var til stede allerede ved 7-års alderen, mener jeg, at vi fremadrettet skal se på de miljømæssige ændringer, som opstår i det meget tidlige liv. Det vil sige før 7-års alderen, siger Teresa Adeltoft Ajslev.

Den teori bestyrkes af, at Danmark i begyndelsen af 1940’erne var ramt af mere fattigdom på grund af Besættelsen med rationering på mad, og dernæst oliekrisen i 1970’erne.

Tarmbakterier kan have en betydning

Teresa Adeltoft Ajslev mener, at forklaringen blandt andet kan findes i tarmens tidlige etablering af tarmbakterier. Der kan det have betydning, om børn er født ved kejsersnit, den kost spædbarnet får fx modermælk eller anden kost, og om børnene har fået antibiotika tidligt i livet.

- De ting spiller ind på sammensætningen af tarmbakterier, og tidligere studier har vist, at antibiotika tidligt i livet kan øge risikoen for overvægt, men det kan også være udsættelse for stress i graviditeten, kejsersnit eller helt andre miljømæssige ændringer, vi skal lede efter, siger Teresa Adeltoft Ajslev.

Fedmeforskerne skal samarbejde med historikere for at undersøge præcis hvilke miljømæssige ændringer, der har fundet sted, fx anbefalinger til spædbørns kost, rygning i hjemmet og brugen af antibiotika til små børn.

Facebook
Twitter