FN's store klimadag: Tør verdens ledere gøre noget?

I dag skal det vise sig, om verdens ledere tør komme med modige meldinger, så landene i 2015 kan få en bindende klimaaftale.

Søndag var 350.000 mennesker på gaden i New York i USA for at vise verdens ledere, at man skal tage klimaforandringerne alvorligt og gøre noget for at forbedre klimaet. (Foto: Karen Hjulmand © DR Nyheder)

Dagen i dag er FN-generalsekretær Ban Ki-Moons store klimadag, hvor statsledere fra hele verden opfordres til at 'komme med modige meldinger til resten af verden om deres ambitioner og handlinger på klimaområdet'.

Generalsekretærens håber på den måde at sætte gang i processen, før en juridisk aftale ifølge planen skal indgås i Paris 2015.

Der er optimisme at spore - selv hos kritikere forud for klimadagen, forklarer DR's reportere.

Generalsekretæren tænker kreativt

FN's generalsekretær Ban Ki-Moon var med søndag, da 350.000 mennesker var på gaden i New York for at råbe politikerne op og sætte fokus på klimaet og nødvendigheden af at gøre noget.

Ban Ki-Moon har i hele sin embedstid, hvor han er godt inde i sin anden periode nu, lagt stor vægt på klima og miljø.

- Jo længere tid han har siddet i stolen, jo mere kreativt er han begyndt at tænke, siger DRs reporter Kirsten Larsen til Orientering på P1.

Hun er sammen med DR's Karen Hjulmand i New York og følger FN's årlige generalforsamling, der i år er udvidet med særlige klimadage.

Stor interesse for klimadagen

Topmødet tirsdag er Ban Ki-Moons forsøg på at sætte skub i forhandlingerne.

Det er han blevet hånet lidt for i medierne, men 130 stats- og regeringschefer deltager.

Det er så mange, at FN må køre tre sideløbende møder, hvor alle forhåbentligt kan nå at fortælle om, hvad de vil gøre for klimaet.

Skelsættende tidspunkt for verden

Christina Figueres er leder af FN's klimasekretariat, UNFCCC i Bonn, og en af topfigurerne inden for klimaforhandlingerne.

Der er tale om et skelsættende tidspunkt for verden til at vise, hvilke ambitioner de har i forhold til klimaet, siger Christina Figueres:

- Marchen søndag viser klart, at folk vil have, at vi tager klimaforandringerne alvorligt.

- Der er en moralsk forpligtelse, en økonomisk forpligtelse, og der er alle mulige forpligtelser. Vi er nødt til at gøre noget ved klimaforandringerne, siger Christina Figueres.

Klimapakke i tre dele

Hun er sikker på, at der kommer et gennembrud i klimaforhandlingerne i New York.

Marchen søndag ser hun som en del af en pakke. Mandag var virksomheder og den private sektor inviteret inden for i FN for at tage vare om det alvorlige problem. Og i dag, tirsdag, finder så selve Ban Ki-Moons klimadag sted.

Det hele hører sammen og skal føre frem til en 'meningsfuld, juridisk aftale til næste år i Paris', som Ban Ki-Moon formulerer det. Og han lægger alle kræfter i for at få en god aftale mellem verdens lande.

COP15 i København viste vejen

FN's klimatopmøde COP15 i København blev af mange betegnet som en fiasko, men det gør Christina Figueres ikke.

- COP15 i København viste, hvor meget der skal til, og hvor stor udfordringen er. Det var første gang, at vi fik rullet det hele ud og tog bestik af omfanget, og hvad der skal gøres. Derfor er vi klar nu, siger hun.

En udfordring at finde et fælles mål

FN's klimapanel siger direkte, at en meget stor del af de fossile reserver - kul, olie og gas - skal blive i jorden.

Men samtidig ved man, at Rusland vil producere alt den gas og olie, der er muligt. USA er midt i en skifer-olie-revolution, og derfor kan det virke urealistisk at gøre noget for klima og miljø.

- Jeg siger ikke, at det er let, for hvis det var det, lå jeg på en strand i Costa-Rica, og du på en dansk strand, siger Christina Figueres.

- Men jeg sammenligner det med et stort skib midt på havet, skibet der skal vendes. Og det, ser vi faktisk tegn på, er ved at ske, siger hun.

Det bliver i vores tid

Der er mere vedvarende energi til rådighed, og der er overbevisende økonomiske teorier om, at det bliver meget billigere at gøre det nu end at vente, forklarer hun.

Så alt i alt er hun rimelig optimistisk og forventningsfuld i forhold til de næste dage og til næste år, hvor aftalen skal indgås.

- De store ændringer kommer til at ske i din og min levetid. Det er jeg helt sikker på, siger Christina Figueres til DR's reporter Karen Hjulmand.

Martin Lidegaard er optimistisk

Der er generel optimisme med hensyn til, at der kommer til at ske noget på denne generalforsamling, både inden for klima og andre områder. Fordi der er så mange og alvorlige kriser.

Det var også optimisme, der prægede Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard, efter at han havde holdt møde med de 17 største CO2-udledere i verden, Major Economies Forum. Men han kunne også godt forstå utilfredsheden på gaden.

- Der er sket alt, alt for lidt på klimaområdet. Og der er i den grad brug for, at alle verdens lande - og især dem, der udleder meget CO2 - leverer noget nu frem til at den store konference skal være i Paris. Så jeg forstår godt frustrationen ude hos demonstranterne, siger Martin Lidegaard.

Handler også om sikkerhed

Han tror og håber, at USA og EU kommer til at levere, for det er strengt nødvendigt. Og det er også et sikkerhedsspørgsmål.

- Det er vores sikkerhed, der er truet. Og det er der, hvor udenrigsministrene kommer på banen. Måske er det den største sikkerhedstrussel, vi står over for, siger Martin Lidegaard.

- Det er nogen gange lidt spøjst, at vi er klar til at lægge så mange midler og energi i andre sikkerhedsspørgsmål, men når det kommer til dét her, går det alt for langsomt, siger han.

Han siger til DR, at han er glad for, at den politiske bevidsthed er kommet op i omdrejninger igen omkring klimaspørgsmål. Og han synes, han hører positive tegn fra især USA men også fra Kina.

Lyt til folket på gaden

Langt mere skeptisk er den canadiske forfatter og journalist Naomi Klein, som er lidt af et ikon ved den her slags møder.

- De virkelige ledere er på gaden, for de har bedre løsninger end FN. Mennesker på gaden forstår, at det handler om at lade kulstoffet blive i jorden, siger Naomi Klein til DR.

Hun er også meget kritisk over for den privatisering, der sker i vore samfund i de her år. Hvis der stadig havde været offentlig kontrol over energisystemerne, ville det være langt lettere at stille om til det rigtige.

Forkert at invitere erhvervslivet?

Hun synes heller ikke, at det private erhvervsliv hører med ved forhandlingsbordene, som de inviteres med til - også af FN.

- Det svarer jo til, at bankerne sidder på skødet af finansministrene for at finde løsninger på finanskrisen, siger Naomi Klein.

Dansk klimaveteran: Folk kræver handling

Men tidligere kritikere mener, at der er fremskridt at spore.

En af veteranerne i klimakampen Troels Dam Christensen, der i mange år har været koordinator i 92-gruppen, der er en samling af klima- og miljøorganisationer, var også på gaden i New York.

Han var glad for de mange mennesker til klimamarchen søndag.

- Grunden til, at man kan samle så mange mennesker, er også, at vi er kommet til et tidspunkt i historien, hvor folk begynder at reagere og kræver handling, siger han.

Facebook
Twitter